II.

Jeg synes, at der er grund til at glsede sig over den foreliggende disputais. I 25-30 âr har begraensningerne i den fri konkurrence vaeret et hovedemne i den teoretiske diskussion. Adskilligt erfaringsmsessigt niateriale om virksomhedernes er ogsâ fremkommet, men i alie tilfaelde ikke nogen sâ fyldig og dybtgáende samling som den foreliggende om priskalkulation, og prisdannelse i dansk industri. Ogsâ internationalt vil vaerket vsere af interesse.

Det er lykkedes at fâ meget frem, som ellers er forretningshemmeligheder. god teoretisk og praktisk Orientering, samt evne til at forstâ andre og vinde tillid har hjulpet forfatteren hermed. Desuden har han pâ flere punkter fâet lejlighed til at supplere den erfaringsmsessige undersogelse med teoretiske undersogelser.

En dei af seren for vserket lader forfatteren med rette gá videre til Handelshejskolen, han har fundet »de for okonomisk forskning ideelle betingelser«. Universitetet og statsmyndighederne har her stadig noget at lacre af Handelshojskolen og de forretningsfolk, der stâr bag den — selv om en lille begyndelse nu er ved at blive gjort pâ Universitet ved start af et okonomisk forskningsinstitut.

En disputats giver navnlig en kser lejlighed til at kritisere, sporge og disputere
og der er heldigvis adskilligt i den foreliggende disputats, som
kan ssette tanker i gang og give anledning til diskussion.

Jeg skal begynde med nogle sporgsmâl vedrorende undersogelsens formal, og metode, som omtales i det indledende forste kapitel og kommer til anvendelse i de folgende. Undersogelsen drejer sig ikke alene om hvordan forretningsfolk faktisk handler, og dermed hvad der sker i virksomhederne, men ogsá om deres motiver.

Der sondres straks mellem den beskrivende driftsokonomi, som bogen skal dreje sig om, og den vejledende. (I parentes bemserket, nár De er kommet pâ side 226 siger De »pragmatisk« og ikke »vejledende« teori — idet De vel regner med, at de lsesere, der gerne vil have det populsert, er faldet fra sâ langt henne i bogen).

bom det fremgâr af nsestsidste stk. s. 11 bliver hovedprobiemet, »om den
gaengse pristeori« vil kunne vaere et egnet grundlag for en beskrivende teori.

---

* Dr. polit. oecon, fil. dr., professor ved Kjabenhavns Universitet.

Handles der i erkvervslivet — bevidst eller übevidst — pâ en mâde, der harmonerer med de teoretiske modeller? Anlsegger forretningsfolk — bevidst eller übevidst — synspunkter, der stemmer overens med teoriens marginale betr agtningsmâde ?«

Ja det er jo rigtigt nok; man skal se, om teorien anvendes i praksis; og altsâ giver en god beskrivelse af de faktiske forhold. Men hvad er den »gcengse« teori? Simplificerede indledende lserebogsfremstillinger eller den mest nuancerede og til virkelighedens mangfoldighed bedst tilpassede teori? En modsaetning mellem praksis og de mest simplificerede fremstillinger, har teoretikerne ikke grund til at vsere kede af. Man mindes blot om, at man skal vaere forsigtig med at slippe sádanne teorier los.

I det citerede stykke og bl. a. side 12-13 forudssettes teorien übetinget at vsere en »marginal betragtningsmâde«. Der siges ganske vist i fodnote 2, s. 13. »Selv om den moderne pristeori lige sâ vel kan udtrykkes gennem en totalbetragtning eller en gcnnemsnitsbetragtning, vil den dog her og i det folgende blive betegnet som grsenseteorien, da deter marginalbetragtningen, der oftest fremhseves«. Kan man nu sksere hele teorien ned til, hvad der rent statistisk »oftest forekommer« — eller hvad der stemmer med den i England Amerika herskende mode? De husker mâske, at jeg i min teoribog har 3 figurer med total-, gennemsnits- og grsensebetragtninger ved siden af hinanden for at fremhseve, at de giver samme resultat, og argumenterer for, at losningen sikkert ofte ikke sker ved hjselp af grscnsekurver. Og sã siger De s. 13, at »grsensebetragtningen stãr (som vejledende teori) urort i alie laereboger«! I en tilsvarende note 2, s. 226 tales tilmed om, at total- og gennemsnitsbetragtningerne af praktikerne, men man fâr ikke meget vide i teksten om, hvordan de sâ taenker. Overvejer man f. eks. ikke ganske simpelt, om en bestemt sendring giver bedre resultat end den nuvserende S. 237 siges — i en speeiei forbindeise — ganske rigtigt, at valg mellem to muligheder sker ved »en alternativ omkostningstankegang«. Da det ikke drejer sig om en marginal betragtning, sker dette valg ikke, som der stàr »i overensstemmelse med grsenseteorien«, men derimod nok med den mere generelle maksimeringsteori.

En lille, mere formei bemserkning i anledning af de omtalte og adskillige andre interessante noter. Princippet mâ vel vsere, at man i noter kun anbringer og andre sidespring, som ikke er nodvendige for en rigtig forstâelse af teksten. Men i en bog som forfatteren med held og sikkert med nyttig virkning har gjort til forholdsvis popuker og behagelig er det naturligvis meget fristende at anbringe en dei af disputatsen kselderetagen — ; men er det rigtigt?

Lad mig tage noget behageligt med det samme: Deres bemserkninger pà
siden ligeoverfor (s. 12, 2. stk.) om de mange nuancer og variationer, som
gor det umuligt at anbringe virksomhedernes handlemâde i skarpt adskilte

kategorier. Ja, ved at undgâ fast anbringelse af tilfa^ldene i pâ forhând indrettedebase man en mangfoldighed frem, og en mangfoldighed, som ikke bare beror pâ vilkârligheder og tilfseldigheder, men gor indtryk af at vsere levende og virkelig, og som giver Dem lejlighed til ved en masse smârsesonnementerat fornuftige fortolkninger og forklaringer. Denne mangfoldighed og vagheden i afgrsensningerne tjener som undskyldning for, at der ikke kommer mere statistik ud af undersogelsen. Og den bidragersamtidig at styrke tilliden til Deres iovrigt meget lidt kontrolable resultater. Sâ mange interessante enkeltheder kan een mand da ikke finde pâ. Og hvis lian kunne det, var det godt gjort — má man vel sige.

De mange interessante faktiske forhold mâ man vel nsermest rose besvarene Men, at De har fâet dem frem er godt gjort. Og ganske uanset Deres medvirken ved at skaffe materialet og dettes vserdi, er droftelsen af det referede vserdifuld, og dens logiske beskaffenhed og rimelighed kan man i alt fald kontrollere.

Den realistiske, individualiserede undersogelsesform med overgang fra fast spergeskema til samtaler, stiller naturligvis meget store krav bâde til sporgerens driftsokonomiske sagkundskab og hans psykologiske evne, navnlig evne til at undgâ selv at pâvirke svarenes retning. Pâ den anden side fâr sporgsmâlene ikke karakter af krydsforhor, og uventede synspunkter komme frem. Svaghederne ved den fri mundtlig form mâ man da tage med. Anonymiteten medforer ogsâ nodvendige ulemper: manglende dokumentation, afsksering fra benyttelse af overenskomstmateriale, regnskaber statistik. Faren for at robe, hvilken virksomhed det drejer sig om, afskserer ogsâ fra at fremstille det enkelte faenomen i sammenhseng med andre forhold i samme virksomhed.

Undersogelsen er i mindre grad blevet reprsesentativ, idet virksomhederne er blevet udvalgt efter noget andet kriterium end muligheden for at fâ oplysninger. Da de faerreste firmaer er villige til at give meddelelser deres prispolitik til udenforstâende, har det i stort omfang vseret nodvendigt at benytte forbindelser til at fâ introduktioner« (s. 21-22). Prseces haft et misundelsesvserdigt udgangspunkt som lektor ved Handelshojskolen til at fâ motiverne frem. 1/₃ af de udspurgte var, som det ses af tabellen s. 26 udgâet fra Handelshojskolen eller er i enkelte tilfaelde universitetsokonomer, hvad der ikke skulle vsere mindre gunstigt, nâr undersegeren er cand. polit., og 1/₆ er ingeniorer.

I reglen har man »besvaret samtlige sporgsmâl, hvor nsergâende de end har vseret« (s. 16), ogsâ sporgsmâl, som normalt betragtes som forretningshemmeligheder. har ved samtalerne — ofte meliem en íserer og hans tidligere elever — behandlet virksomhedernes prispolitik som anvendt driftsokonomi benyttelse af den teoretiske, politiske og legale betegnelse monopol eller andet, der kunne vaekke misstemning.

Den udbredte forekomst af begríensninger i konkurrencen er ganske klar. Et medlem af Trustkommissionen kan naesten blive misundelig, samtidig at man glscder sig over de fyldige og âbne oplysninger fra industriens folk ora bestáende konkurrencebegraensninger. Anonymiteten er naturligvis her af stor betydning. Fâ vil vel bensegte, aí konkurrencen i nutiden er staerkt begraenset. Men man kan — af praktiske grunde — ikke lide at fâ for meget offentligt frem ora konkurrencebegraensning og prispolitik pâ ens eget omrâde med navn og adresse. — Konkurrencebegraensningernes virkninger pâ det ovrige samfund falder udenfor disputatsens omráde. Sâ der er jo opgaver ogsâ for andre, tilmed de storste og svasreste.

Da besvarelsen har vaeret frivillig, og udvaelgelsen som nsevnt i stort omfang sket efter muligheden for kontakt, kan resultaterne ikke blive repraesentative. kan sperge, om resultaterne derved har fâet en slagside bort fra de mest konkurrencebegraensede eller med det mindre paene ord »monopolistiske« -omrâder?

Dette var lidt om bogens forste kapitel og dermed tillige om den anvendte M. h. t. kapitlerne 11-VIII og X skal De slippe med kritik og diskussion af nogle fâ punkter samt en kort opremsning af enkelte de mange vserdifulde oplysninger og betragtninger, idet jeg iovrigt kan henvise til den forste officielle opponent og til det udmaerkede engelske resume, der viser, pâ hvor mange punkter forfatteren har opnáet resultater hvoraf de fleste enten er bekrseftelser pâ teoriens forhândsformodninger giver en vaerdifuld uddybning. Det resummerede kap. IX ma der siges lidt mere om.

Den konkluderende udtalelse om graden af konkurrence s. 172, 2.stk. er meget forsigtig »naesten overalt er der monopoltendenser og konkurrcncetendenser, brydes. . .« »Selv med den nodvendige reservation over for, at virksomhedsledernes fremstilling er farvet, mâ man konkludere, at industrien hej grad er prseget af konkurrence«. Hertil bor vel lilfejes, at da den naevnte brydekamp foregâr naesten overalt, er tilstanden ogsá prseget af monopol? Som yderligere reservation til konklussionerne kunne naevnes, at det drejer sig om frivillige, anonyme udtalelser fra de virksomheder, det er lettest at fâ med, til at besvare disse sporgsmâl. Og det er vel naeppe de mest monopolpraegede? En officiel undersogelse kan i visse retninger give et vserdifuldt supplement pâ dette punkt.

Efter hvad De skriver s. 175-76 ser det ud, som om De ikke betragter en langtidsmonopolpris som en »ren« monopolpris. Jeg vil snarere sige, at det er den egentlige monopolpris, og at korttidsprisen enten er en indledende simplifikation, eller hvis den praktiseredes, enten resultat af letsindighed eller nod — bortset fra »skimming price«, som for sâ vidt kan siges at vsere bâde korttids- og langtidsoptimal.

Jeg skal sâ gere nogle smâ bemserkninger om det meget interessante, men ret vanskelige afsnit i kap. X om hensyntagen til potentiel konkurrence. figuren s. 247 og 49 foretages losningen ved hjselp af grsenseindtsegtskurver grsenseomkostningskurver, men disse er meget unojagtigt konstruerede, pâ fig. 12 med omtrent konstant lodret afstand til afssetningskurverne, stedet for at tangenten til de to arter kurver, graensekurven med dobbelt faldhastighed, skulle medes pâ den lodrette akse. Pâ fig. 13 (s. 248) har grasnseindtsegtskurverne heller ikke en til afssetningskurverne svarende hscldning. Man kunne ogsâ pâ fig. 13 og 14 foretage en lesning ved lijselp af VG-kurven og de retlinede D-kurver, hvad der ville give et andet og rigtigt Tilbojeligheden til at tegne forkerte grsensekurver, som forfatteren er ene om, taler imod praktisk anvendelse af grsensemetoden og sammen med det urealistiske i forestillingen om kontinuert tilpasning mod psedagogisk anvendelse udover et vagt »ligevsegt ved gr£ensen«.

Den interessant lydende pâstand s. 247-48 om uforandret pris uanset konkurrencen hviler pâ en ikke angivet forudsaetning om, at konkurrentens af afsa^tningen er den samme ved alie priser. S. 248-49 siges om D₂-kurven, at den »angiver for enhver nugseldende pris, hvilken msengde der er sterst sandsynlighed for, at virksomheden vil kunne sselge ud i frerníiden«. Dei afgerende rnâ vel vsere den Riatematiske veerdi af de forskellige muligheder. —- Dette er for sâ vidt formaliteter og smâting, og man kan sige at de almindelige betragtninger om »stay out pricing« og »skimming price« ikke anfsegtes, samt at de ret begrsensede erfaringsmsessige er af mere interesse.

Et andet ogsâ stserkt teoretisk afsnit i det sidste kapitel drejer sig om prisen ved karteldannelse. Her er det mig, der er den angrebne, selv om det sker meget diskret (i note 25, s. 263 og note 26, s. 264); og jeg skal ikke sige sá meget til mit forsvar. Kartellerne er jo kaldt »Kinder der Not«, og det forekommer ikke usandsynlig, at virksomhed A pâ figuren s. 263 stadig er pâ markedet ved kartellets start, trods driftsunderskud, og at den soger at klemme en fordel af de evrige. Det er dog sandsynligt, at enden bliver — eventuelt efter kompensationsbetaling til A — at den nedl«gges, og at en hejere fselles pris herved muliggeres. Prseces synes iovrigt at have fâet det resultat af sine erfaringsmsessige studier, at der ikke ved karteldannelse tale om fselles gevinstmaksimering, men om opnâelse af en for alie acceptabel tilstand. Mon ikke man i mange tilfaelde lader de svage leve og eventuelt stotter dem for ikke at fâ en mâske langvarig og forgseves kamp for livet til skade for de ovrige — og endvidere fordi en nedka^mpning dem kan virke for monopolistisk udadtil?

Det synes som den staerkt bemserkede diskussion, som liar fundet sted i
England og Amerika siden »Oxford-Undersogelsen« i 1939 om full cost-teoricontra

oricontragracnseteori i alt fald har vaeret et hovedudgangspunkt for disputatsen.Jeg enig med prseces om en raekke af de ting han pã forskellige steder i tekst og noter siger om disse to teorier, og vil forsege at sige det pá en lidt anden mâde.

For det ferste, at man mâ sondre mellem den formelle fremgangsmâde,
tsenkemâden i virksomhederne og karakteren af den faktisk forte prispolitik
dermed prisdannelsen.

For det andet, at tankegangen, som bl. a. denne undersogelse viser, i stort omfang folger full cost princippet, men alligevel meget ofte afviger fra full cost med fast avanceprocent, enten ved at der gores undtagelser eller ved anvendelse af en fleksibel avanceprocent, og at alie disse afvigelser reglen har til hensigt at give en storre fortjeneste. André tsenkemâder, bl. a. graenseteoriens, forekommer dog ogsá.

For det tredie at de anvendte tsenkemâder og dermed de opnâede resultater
en rsekke naermere specificerede afvigelser, bl. a. en vis pâvirkning
full cost teoriens stivhed, tenderer mod gevinstmaksimering.

For det fjerde at eet af kriterierne for, at dette mal nas, er graenseteoriens ligevaegt. Men som nsevnt siges i et par fodnoter, at maksimering kan konstateres (og soges opnâet) pâ anden mâde og i noten s. 226, at praksis »uden videre accepterer de to andre metoder, der er andre mâder at sige det samme«.

Disse resultater afslorer, at den fornemme diskussion om full cost teori contra graenseteori drejede sig om to forskellige sporgsmâl tsenkemâde og resultaternes karakter. Og hvis man f. eks. giver full cost teorien overvejende pâ det ferste punkt og graenseteorien pâ det andet, medes de to modstandere slet ikke. Det hele bliver som det siges s. 232, 2. stk. et skinproblem.

Det forekommer imidlertid mig, at Prseces i sin problemstilling pâ vej henimod resultaterne i for hej grad har ladet sig imponere af den fornemme diskussion og duelopstilling og endvidere af den ensidige benyttelse af grsenseligevaegt som maksimeringskriterie. Ved at man sâlaenge skal holdes i spsending om duellen, som ikke bliver til noget, synes jeg, at fremstillingen mere besvaerlig end nodvendig, og at man skuffes i sine dramatiske Dette er dog underordnet, nâr slutresultaterne forekommer rigtigere end de to pâ grund af deres oprindelsested naesten »klassiske«, ensidige teorier.

Hvert af bogens kapitler indeholder ievrigt en raekke interessante oplysninger, og resultater, som jeg ikke skal indlade mig pâ at referere. Her skal kun naevnes enkelte spredte punkter med tilfojelse af nogle yderligere interessante sporgsmâl, som ikke besvares.

I kapitel II naevnes som en dominerende málssetning sterst mulig gevinst
i det lange lob eller stabil gevinst. Som modiíikationer naevnes tovtraekning

mellem virksomhedens afdelinger, hensyn til omssetningens sterrelse, til likviditeten eller til offentlighedens omdomme samt skattemsessige hensyn. »At skatterne skulle virke hffimmende pâ virksomhedernes initiativ benaegtesgennemgâende« 49). Svaret pâ det delikate sporgsmâl om mâlssetningenfâr let en ret vag karakter, og den frivillig undersegelse gor, at man lige som i det hele i afhandlingen i hojere grad fâr eksempler pâ det mulige end en repraesentativ statistik. Man kan derfor ligesom pâ andre punkter mene, at bogen giver en ábent indstillet forundersogelse, som det ville vsere onskeligt at lade efterfelge af en strengt skematisk og fuldstsendig,statistisk Men en sâdan er vel indtil videre uigennemforlig.

Et hovedindtryk i kap. 111 var, »at virksomhederne interesserede sig langt mere for svingninger i afssetnings- (eller eftersporgsels) kurven, d. v. s. kurvens plads i planet, end for dennes elasticitet«. Nogle fandt, at en prissendring have en vis storrelse, for afssetningen reagerer. Der naevnes en raskke tilfselde med storre salg ved en hojere pris for varer, hvis kvalitet har svsert ved at bedomme. Pâ grund af de usikre forestillinger afssetningskurvernes forlob opstilles en teori om at erstatte dem med »afsaetningsbând« med sandsynlighederne som en tredie dimension.

Det beíydningsiulde sporgsmâl om onikostningcrnes variation med produktionens i kapitel IV ville man formentlig fâ bedre oplyst ved teknisk prsegede specialundersogelser for et mindre antal virksomheder, hvor man ikke samtidig kom ind pâ det omtâlige sporgsmâl om prispolitiken. ikke der stadig er en opgave her, som mâske kunne fore til en endelig revolution mod de smukke, symetriske U-formede omkostningskurver? mindst langtids-variationen, var vserd at undersoge.

I slutningen af kapitel V findes morsomme eksempler pâ, hvordan det ikke er egenprisen, der bestemmer salgsprisen, men salgsprisen, d. v. s., afsaetningsmulighederne, bestemmer egenprisen (jfr. s. 115), altsâ manovre, man fâr det til at scud ogsâ for en selv, som om priserne er omkostningsbestemte i harmoni med en full cost teori.

Undersegelsen om konkurrence og markedsformer i kapitel VII vanskeliggoresmuligvis ulyst ved at sige for meget om forhold overfor en enkelt eller nogle fâ afgorende konkurrenter. Om konkurrenceforholdene findes iovrigt en dei interessante enkeltresultater, dog med ret begrsenset erfaringsmsessigbaggrund, at sterre virksomheder vanskeligt kan undgá, at komme ind pâ en konjektural handlemâde (s. 146). Overgangen fra stiltiendetil aftale omtales. »I praktisk talt alie industrigrene angives det, at man taler sammen om priserne«, men i brancheforeningerne »kun pâ almindeligt niveau, og uden at der ligger noget som helst forbindende heri«. Der sker dog »en udveksling af oplysninger, en vis pâvirkning af hinanden og derigennem nogen pâvirkning af prisdannelsen, men en indflydelse,der

flydelse,derikke mâ overvurderes«. »Man kan ikke uden videre gâ ud fra,
at der er mere konkurrence i en branche, der er kemisk fri for kartelaftaler,end
en branche, der er gennemvsevet af aftaler.« (S. 169-70).

I det sidste kapitel findes foruden teoretiske betragtninger en dei iagttagelser. kan sâledes vsere grund til at beundre, at forfatteren frivilligt har skaíTet oplysninger om nogle tilfselde af kartelforhandlinger. Han mener som allerede nsevnt, (s. 278), at teorien om fselles gevinstmaksimering kartellernc mâ modificeres stserkt eller erstattes af en teori om, at man ender i en tilstand, som kan accepteres af alie.

Ved forfatterens behandling af de mange praktiske forhold er sproget i
reglen smukt og klart. De lsengere teoretiske udredninger er derimod adskillige
mindre overskuelige med inddelinger i a, b, c,. . . 1, 2, 3,. . .
10,Io, 20,2o, 30,3o, uden overskrifter eller understregninger og med samme grad tryk.
Navnlig hvis lsesningen afbrydes, kan det derfor vsere svsert at fastholde,
hvad der nu tales om, og hvilke forudscetninger der gselder, og om a og b
er hovedinddeling i forhold til 1 og 2 eller omvendt. Som allerede omtalt
af den forste ofíicielle opponent, og som jeg var inde pâ i forbindelse med
de forventninger, der straks vaekkes om den store duel mellem de to teorier,
kan der ogsâ fremferes kritik mod oplsegget og planen i de store trsek. Og
for at ende med det helt smâ og mâske gammeldags: ordet »kontakte«
straks i forordet vsekker frygt for en altfor merkantil stil, som dog heldigvis

Mit helhedsindtryk er, at Ue her har gjort et stort og godt arbejde, og har vist vserdifulde evner bâde pâ praktiske og teoretiske omrâder. Man fâr noget at vide og fâr tanker sat i gang. At arbejdet har vakt interesse og forventninger, fremgâr af, at De allerede Í0T disputatsen har fàet et par tilbud overssettelse til Engelsk — noget vi andre kan gâ Isenge for at opná. Lige fra De studerede her ved Universitetet har De haft en levende trang til at dyrke problemerne. Jeg vil enske, at De fortsat mâ have tiltrsekkende arbejde og opnâ resultater, ogsâ vi andre kan have glaede af.