Ved den forste internationale kongres for tendensforskning i Múnchen
1953 udtalte lederen af det franske konjunkturinstitut 1.N.5.E.E., professor
Piatier, at man sâ at sige kan tale om konjunkturer inden for
konjunkturforskningen.

Set fra dette synspunkt kan det siges, at konjunkturforskningen har haft
hojkonjunktur, for ikke at sige galopperende inflation. i tiden siden 1950.

íSom et udtryk herfor skal nsevnes, at antallet af lande, hvor en sâdan
undersogelse gennemfores, i 1950 udgjorde 3, i 1953 var tallet vokset til 6,
i 1955 til 11 og i 1957 til 16.

Hertil kommer, at undersogelsens omfang er taget til i de lande, hvor
den gennemfores, og at der i flere af landene er oprettet mere end eet instituí.
gselder f. eks. Japan, Holland og Italien.

Denne udvikling kan synes mserkelig, da tiden siden den anden verdenskrigs i sammenligning med forkrigsârene har vseret prseget af en ret stabil hejkonjunktur i hele den vesteuropseisk-amerikanske okonomikreds. 1945 har der vaeret om ikke konjunkturlose âr sâ dog àr uden store udsving i den ekonomiske aktivitet.

Den ekspansionspolitik, der overalt er fort, har i forbindelse med den af krigen og store ârgange forârsagede stigning i konsumtilbejeligheden vseret medvirkende til, at de enkelte lande som helhed har oplevet en nsesten konstant hojkonjunktur. Inden for de enkelte grene af produktionslivet der imidlertid stadig eksisteret konjunkturbevsegelser. De krsefter, der tidligere har sat konjunkturbevsegelserne i gang, eksisterer formodentlig Konjunkturerne er blot, for at sige det populsert, kommet ud af takt. En kontraktion inden for en enkelt gren af produktionen har ikke haft kraft til at saette en omfattende kumuiativ kontraktion i gang.

---

1. Foredrag i Nationalekonomisk Forening tirsdag d. 21. januar 1958.

* Docent ved Tietgenskolen, Odense.

Disse bevsegelser inden for de enkelte produktionstrin har imidlertid, som
jeg skal forsege at vise det, interesse fra sável et praktisk som et teoretisk
synspunkt.

Omkring ârsskiftet 1949/50 pâbegyndtes uafhamgigt af hinanden i
Frankrig, Italien og Tyskland lobende periodeanalyser af de indenlandske
konjunkturer.

Der var visse fselles trsck i de tre undersogelser.

Perioden, der betragtes, er sâledes i alie tilfoelde ret kort.

Vigtigere er imidlertid, at undersegelsen ikke, som det er tilfscldet med
den officielle statistik, er kvantitativ, men kvalitativ.

Det forstàs mâske bedst, hvad der menes hermed, nâr det naevnes, at sporgsmâlet vedrorende omssetningen ikke er statistikkens: »Hvor meget«, men derimod lyder: »Storre end, mindre end, eller lig med omssetningen i foregâende periode.«

Alie tre undersogelser indeholder sável ex-ante som ex-post sporgsmâl. Der sporges ikke alene om bevaegelser i den forlobne periode, men tillige om planer og forventninger for kommende perioder. De tre undersogelser har sâledes vigtige trsek fselles. Alligevel er forskellene sâ vsesentlige, at det kan siges, at der med disse tre undersogelser er dannet tre skoler for tendensforskning. undersogelser er alie baseret pâ een eller flere af disse klassiske undersogelser.

I det felgende skal tre metoder forsoges karakteriseret, idet navnlig forskellene
fremhseves.

Tyskland.

Den af IFO-institut, Miinchen, gennemforte konjunkturtest var fra forste fserd sável ex-post som ex-ante prseget, idet der i de mânedligt udsendte sporgeskemaer sporges, ikke alene om bevaegelserne i den forudgâende mãned, men ogsâ om forventninger og planer, deis pã kort sigt, d. v. s. for den kommende mâned, deis pâ lsengere sigt, d. v. s. 3—63^—6 mâneder.

IFO-metoden synes at have givet de for praktisk anvendelse bedste resultater. hertil kommer, at det er denne metode, der oftest er taget i anvendelse de yngre undersogelser, f. eks. den danske, skal den gennemgãs udtommende, end de to andre »klassiske« metoder.

Testen er baseret pâ sporgeskemaer, der udsendes mânedligt. Ex-post
sporgsmâlene omfatter folgende:

Omsastning (bedommelse af storrelse og sammenligning med sidste àr), produktionens udvikling i forlobne mâned, bedommelse af râvarelagerets storrclse, fserdiguarelageret (bedommelse af storrelsen og udviklingen i forlobne ordreindgang (total og til export), ordrebeholdning (udvikling bedommelse) materialeomkostningerne og endelig bevsegelserne i salgsprisen i den forlobne mâned.

Ex-ante sporgsmâlene omfatter, for sâ vidt angâr kortfristede forventninger,
ordreindgang og salgspriser, medens de, for sâ vidt angâr
langfristede forventninger, indskrsenker sig til salgspriser og ordreindgang.

De i konjunkturtesten medvirkende firmaer modtager omkring den 25. i hver màned et spergeskema for hvert af de produkter, med hvilke de medvirker. en klsedefabrik sâledes f. eks. stroggarn, klsedestoffer og mobelstoffer, modtager den 3 sporgeskemaer.

Spergeskemaerne returneres i udfyldt stand ved mânedens udgang, hvorefter bearbejdes, idet de enkelte svar gives vaegt efter de respektive storrelse. For industriens vedkommende gives sâledes veegt efter antal industrielle arbejdere, medens man, hvad angâr handelen, vejer pâ grundlag af foregâende ârs omssetning.

Der udarbejdes nu et konjunkturspejl (jvfr. det i nscrvserende hsefte indlagte der i tekst og farver giver et overblik over den okonomiske udvikling for en rsekke produktions- eller handelsgrene. Den bíâ farve angiver tilbagegang; den hvidc, at ingen forandring har fundet sted; og den orange, at der har vseret fremgang.

Arealernes storrelse er bestemt af den vsegt, der er givet de enkelte svar. For industriens vedkommende angiver den orange, hvide og blâ farve sâiedes, virksoinheder rcprscsenterende en til arealet svarende procent af de industrielle arbejdere har meldt fremgang, henholdsvis uaendret og tilbagegang.

Udarbejdelsen af konjunkturspejlet sker hurtigt, og allerede 10 dage efter
udgangen af den mâned, svarene omfatter, er konjunkturspejlet virksomhederne
hsende. Oplysningerne er sâledes stadig aktuelle.

I modssetning til, hvad der er tilfseldet i Italien og Frankrig, offentliggor
ikke materialet. Kun virksomheder, der medvirker i undersegelsen,
fâr konjunkturspejlet tilsendt.

Italien.

Under ledelse af professor Tagliacarne, Rom, har der siden 1950 af de
italienske handelsstandsforeninger vseret gennemfort en lebende mânedsanalyse
den italienske ekonomi.

Undersogelsen er opdelt pá industri, handel, kreditvaesen og landbrug. Fremgangsmâden er folgende: De lokale handelsstandsforeninger i 92 provinser hver mâned hos et udvalgt udsnit af de enkelte brancher oplysninger om udviklingen i forskellige okonomiske storrelser i den forlobne Siden 1952 er der for industriens vedkommende tillige spurgt om íendensen for den planlagie eíler forveniede produktion i de kornincnde 3 mâneder, altsâ ex-ante póster.

De indhentede oplysninger bearbejdes af centralorganisationen og offentliggeres
mânedsskriftet: »SINTESI EGONOMICA«.

Det offentliggjorte materiale er opdelt deis pã brancher og deis pâ
provinser.

Oplysningerne gives i forhold til foregâende mâned, f. eks. som »storre«,
»uaendret« eller »faldende« (om produktionen), eller udtrykt som »for stor«,
»passende« eller »for lille« (om f. eks. lageret).

Det italienske systems principielle svaghed synes deis at vaere, at indsamlingsmâden en afvejning af svarene, en kvantificering, vanskelig, for ikke at sige umulig; deis at den form, hvori materialet offentliggores, ikke gor det muligt at give et billede af, hvor stor spredning, der forekommer et gennemsnit som f. eks. »passcnde« lager.

Det kan derimod anses for en fordel, at materialet er opdelt pâ provinser
i et land som Italien med den store forskel i erhvervsmsessig struktur i landets
egne.

Frankrig.

Under ledelse af professor Piatier gennemfores af »Institut National de Ia Statistique et des Études Économiques«, det franske statistiske departement, en konjunkturundersogelse baseret pã halvãrligt udsendte sporgeskemaer. Undersogelsen er i hojere grad end andre fremtidsorienteret og har yderligere sserprseg, at der ikke alene sporges om den forventede udvikling for den branche, de adspurgte tilhorer, men tillige for den samlede franske okonomi.

Da undersogelsen som nsevnt er halvârlig, gores sporgeskemaerne mere
omfattende, end det ville vsere muligt ved en mânedsanalyse.

Man indskrsenker sig ikke, som det ellers er tilfseldet, til tre kategorier af svar, som f. eks.: storre, usendret og mindre, men opstiller fem: mere end 10 % storre, 3—lo3_—10 % storre, usendret (d. v. s. + 3 %), 3—lo3_—10 % mindre, mere end 10 % mindre.

Som det ses, er sporgsmâlene her til en vis grad kvantitative. Undersegelsens svaghed er formodentlig, at den ikke er kortperiodisk. De oplysninger, fâs, kommer for sjseldent. Det er, for sã vidt angàr ex-post stwrrelserne for de medvirkende, ikke af sarame interesse at kende udviklingen det sidste halvãr som at kende udviklingen i den forlobne mâned. Inden for et halvt ar kan der optrsede bãde ekspansive og kontraktive tendenser. som basis for forskning er den valgte periode formodentlig rigelig lang.

Det kan endvidere nsevnes, at man, hvor mãnedsanalysen anvendes, anser 18 mâneder for at vaere den korteste periode, der kan give et nogenlunde sikkert grundlag for verificering af testens resultater. Skal dette gaelde som norm, mâ den franske undersogelse lobe i 9 âr, for dens holdbarhed kan konstateres.

Hvad angâr ex-ante sporgsmãlene — forventninger og planer — kan det anses for tvivlsomt, om driftsherrerne er i stand til at meddele oplysningcr af sterre vserdi. Den okonomiske horisont mã som hovedregel anses for vserende betydelig under 6 mâneder.

Endelig er tiden, fra en aendring i planerne finder sted, og til planrevisionen
vel ofte under et halvt âr.

Af disse grunde kunne det for en udeforstàende anses for onskeligt, at undersogelsen sendredes sâledes, at perioderne blev af kortere varighed. Dette er da ogsâ sket i Luxembourg, hvor det franske system er taget i anvendelse.

Konjunkturtest og statistik.

Er det nu ikke overdrevet, at der gennem forskningsinstitutter indsamles
til belysning af konjunkturerne? Kan den officielle statistik
ikke anvendes?

Hertil kan, som det tildeis er fremfort af lederen af IFO-institut, dr.
H. Langeliitke, siges r1

1) Perioderne i den officielle statistik er normalt ikke sâ korte, at et nejere studium af de okonomiske bevsegelser inden for erhvervslivet kan gennemfores. Disse bevsegelser synes de senere âr at have faeí kortere svingningstid.

2) Den officielle statistik er sjseldent sâ stserkt specificeret, at den kan danne grundlag for studier af de okonomiske bevsegelser inden for enkelte produktionsgrene, hvorfor den ikke er velegnet som basis for erhvervslivets dispositioner.

3) Selv om man i flere lande — f. eks. Danmark — har indskrsenket tidsrummet materialets indsamling og dets offentliggorelse betydeligt, det normalt ikke vsere muligt at udsende selv forelebige statistiske sà hurtigt, som resultatet af konjunkturtesten: konjunkturspejlet, Ãrsagen hertil mâ Soges i sporgeformen. Ved statistikkens kvantitative sporgsmâl mâ man normalt vente pâ svar, indtil de enkelte virksomheder har afsluttet deres regnskab. Det kvalitative sporgsmàl behover ikke i samme grad at vsere baseret pâ regnskabet. Der skal ikke samme grundlag til at sige: »Vor omsaetning steget« som til at sige »Vor omssetning er 2.345 kr. sterre i denne end i foregâende mâned.«

Det forhold, at statistikken kommer sâ sent, at den ikke kan belyse den ojeblikkelige okonomiske situation ger, at den ikke kan anses for velegnet som basis for de mere kortfristede okonomiske overvejelser inden for den private eller offentlige sektor.

---

1. H. Langeliitke: The Munich Test Method — A New Source of Economic Information, Paper to be presented at the 17th European Meeting of the Econometric Society, Kiel 1955.

4) Dcn, der onskcr at danne sig et billcde af den ojeblikkelige okonomiske og de udviklingstendenser, den indebícrer, ma have kendskab til andet end de rent talmsessige oplysninger, statistikken har mulighed for at give.

Den officiclle statistik kan naturligvis ikke undvscres. uen vil altid vsere
den vsescntligc faktor, nâr samfundsforliold skal studcres.

Den moderne konjunkturforskning — tendensbctragtningen — skal ikke overflodiggore eller trscdc i stedet for statistikken, men anvendes til at fremskaffe supplerende oplysninger i det omfang, den er mere velegnet dertil end statistikken.

Dette synspunkt er fremherskende, hvilket pâ den ene side ses af, at man f. eks. i Holland og Frankrig lader de dervsercnde statistiske departementer gennemfore konjunkturtesten, pâ den anden side af, at konjunkturtesten i almindelighed tilrettelsegges sâledes, at man deis kan kontrollere konjunkturtestens pâ grundlag af statistikken, deis gennem konjunkturspcjlet kan supplere statistikkens oplysninger.

Hvem er interesseret i konjunkturtesten?

Sporgsmâlet om, hvilke kredse, der er interesseret i konjunkturtesten
kan besvares ved at henvise til, hvilke institutioner, der er ansvarlig for
testen i de rcspektive lande.

I Italien er det som allercde nscvnt erhvervslivet, nemlig de italienske handelsstandsforeninger,
stâr bag. En undersegelse af en anden art sorterer
under universitetet i Milano.

I Frankrig, Luxembourg og Holland gennemfores testen af de statistiske departementer, medens den i Tyskland og ostrig sorterer under private foretagender, henholdsvis IFO i Miinchen og Institut fiir Wirtschaftsforschung Wien, der dog begge modtager stotte fra stat og erhvervsliv.

Den svenske konjunkturtest sorterer under Konjunkturinstitutet, Stockholm,
ren statsinstitution.

Centralbanken i Belgien har siden 1954 gennemfert en konjunkturtest
af den belgiske industri.

I Japan har en af de store forretningsbanker: Industrial Bank of .Japan
gennemfort en tilsvarende undersogelse siden 1951.

Endelig har undersogelserne i visse lande vseret underlagt lsereanstalterne;
ggelder f. eks. Sydafrika, hvor undersogelsen sorterer under universitetet
Stellenbosch, og Schweiz, Finland og Danmark.

Man kan sâledes stort set tale om fire gruppcr af interesserede:

1) Den okonomiske forskning

,3) Erhvervslivet

2) Det offentlige

4) Bankvsesenet.

Hvilken interesse har nu disse fire grupper i konjunkturtesten?

Den okonomiske forsknings interesse er noje forbundet med onsket om at opnâ storre viden om de krsefter, der pâvirker det ekonomiske liv. Et bedre kendskab hertil vil gore det muligt at understotte og udbygge allerede bestâende teorier og mâske opstille nye teorier.

Et samfund i sâ hurtig udvikling som vort krsever af forskningen en bestandig ajour-foring af teorier og arbejdsmetoder; en ajour-foring, der ikke er mulig uden et fintmairkende instrument, der straks registrerer det okonomiske livs reaktioner pâ pâvirkninger udefra.

Uden et sâdant instrument er den ekonomiske forsknings forklaringer
af det, der sker i ojeblikket, sável som dens prognosevirksomhed efter min
mening famlende og usikker.

En mere praktisk interesse findes hos regering, folketing og administration. turde vsere indlyscnde, at man her onsker at kunne folge virkningerne de poíitiske indgreb i detailler, altsâ specificeret pã de enkelte brancher, der berores deraf.

Er dette ikke muligt, vil en smidig og effektiv politik vanskeligt kunne
gennemferes.

I denne forbindelse skal det fremhseves, at konjunkturtestens oplysninger om forvcntningerne og om vurderingerne af omssetning, iager og ordrebeholdning mulighed for at fornemme det okonomiske klima pâ en anden mâde, end deter muligt, nâr der kun stâr rent talmsessige oplysninger râdighed.

Konjunkturtesten er overalt, hvor den er bragt i anvendelse, baseret pâ frivillig medvirken af erhvervslivet. Betingelsen for, at den kan gennemfores, derfor vsere, at virksomhederne er interesserede i konjunkturspejlets

Efterhânden som industrialiseringen er trsengt igennem, er der kommet et voksende behov for oplysninger om afssetningssituationen. Risikoen vokser formodentlig mere end proportionalt med omssetningens storrelse. Hertil koramer, at markedet, efterhânden som afssetningen vokser, i stadig hojere grad bliver anonymt for sselgeren.

Som det ses af det vedlagte bilag, vil driftsherrerne af konjunkturspejlet kunne konstatere, om den udvikling, der prseger deres egen virksomhed, er typisk for de ovrige virksomheder pâ samme produktionstrin. Det vil pâ dette grundlag vsere muligt til en vis grad at bedomme den forte afssetningspolitik. er det formodentlig, at udviklingen pâ det eller de foregâende efterfolgende produktionstrin kan iagttages.

Man vil isser, hvad angâr de foregâende produktionstrin, interessere sig for fserdigvarelagerets udvikling og bedommelsen heraf; endvidere vil leverandorernes m. h. t. den fremtidige prisudvikling naturligvis vaere af interesse.

Konjunkturspejlcts oplysningcr om de cftcrfolgcnde produktionstrin vil ogsâ pâkalde opma?rksomhed, idet de skulle give mulighed for at bedommc afsíctningssituationen pâ lidt laengerc sigt. Her er det isser râvarelager og den forvcntcde produktion eller afssetning, der har interesse.

Jo flcrc efterfolgende produktionstrin, konjunkturspejlet rummer, jo
sikrcre rnâ bcdomrnelsen af den frcmtidige afsseíning, ali andet iige, vsere.

Den tankcgang, der ligger bag Erfa-systemet: at mau i det lange lob har storre udbytte af at hjselpe hinandcn og lacre af hinanden end at konkurrere i den betydning, ordet havde pâ industriens pionerstadium, syncs at have fâet sit endelige gennembrud ved konjunkturtestens indferclse.

Hertil bidrager mâske det forhold, at den cnkeltc deltager i konjunkturtesten er anonym, men formodentlig betyder ogsâ onsket om sterre harmoni mellem afssetning og produktion eller indkob og dermed en mere stabil fortjeneste pâ lscngere sigt en dei.

Bag bankernes interesse for konjunkturtesten ligger for Centralbankens vedkommende formodentlig motiver svarende til dem, der ovenfor er fremhacvet det offentlige. Forretningsbankernes interesse ma snarere motiveres bankernes enske om at kunne vurdere den risiko, der cr forbundet kreditgivning til erhvervslivet.

Verificeringen.

Det er ovenfor forsogt forklaret, hvorfor de forskellige kredse er interesserede konjunkturspejlets oplysninger, idet det samtidig er u.nderstreget, at uden erhvervslivets interesse kan konjunkturtesten, bl. a. pâ grund af den frivillige medvirken, ikke gennemfores.

Det mâ imidlertid yderligere forlanges, at de oplysninger, der gives, er
korrekte. Misvisende oplysninger er vserre end ingen.

Der ma derfor, i det omfang det cr muligt, gennemferes en lebende kontrol
de oplysninger, konjunkturtesten giver.

Medarbejdere ved forskellige institutter har gjort et stort bâde praktisk
og teoretisk arbejde for at kunne lose denne opgave. Der kan i denne forbindelse
a. henvises til arbejder af O. Anderson, jun.1

Kontrollen, den sâkaldte verificering, kan gennemferes pâ forskellig
mâde.

Den simpleste bestar i en direkte sammenligning af de kvalitative svar til

---

1. Se f. eks.: O. Andcrson, jun.: Konjunkturtest und Statistik, »Allgemeines Statistisches Archiv«, 1951. O. Andcrson, jun.: Zur Frage der Quantifizierung des Konjunkturtestes, »Allgemeines Statistisches Archiv«, 1952. O. Anderson, jun., R. K. Bauer und R. Giehl: Zur Theorie des Konjunkturtestes. Modelltheoretische »Ifo-Studien«, 1955.

konjunkturtesten med en tilsvarende rsekke oplysninger hentet fra anden
kilde.

Verificeringen kan ske pâ mikrobasis ved sammenligning af svarene fra de enkelte virksomheder een for een med kontrolmaterialet; deis pâ makrobasis sammenligning af svarene fra samtlige virksomheder under eet og det tilsvarende kontrolmateriale.

Verificeringen pâ mikrobasis er isscr taget i anvendelse ved kontrollen af forventningernes — ex-ante meldingernes — holdbarhed. Dette sker ved direkte sammenligning af forventninger med de tilsvarende meldte ex-post —• altsâ realiserede — bevsegelser en eller flere mâneder senere.

De to rsekker, der her sammenlignes, har principielt det samme indhold
og samme kvalitative form.

Direkte sammenligning kan imidlertid ogsâ finde sted, selv om disse betingclser er opfyldt. Stâr der sâledes et tilstrsekkeligt specificeret statistisk til râdighed, kan dette kvantitative materiale bruges til kontrol af det kvalitative materiale fra konjunkturtesten.

IFO-institutet har sâledes for perioden fra februar 1950 til september 1952 incl., for sâvidt angâr produktionen, foretaget en sammenligning af konjunkturtesten baseret pâ svar fra 45 bayerske bomuldsvseverier og de tilsvarende statistíske oplysninger fra samme 45 virksomheder. Man har betragtet pâ + 3 % som »uforandret«, medens storre udsving er betragtet som en forandring.

Pâ dette grundlag er opstillet en rsekke konjunkturspejl, der sâ er sammenlignet
med konjunkturspejlet fra konjunkturtesten. Af resultatet
ses umiddelbart er en noje sammenhseng mellem statistik og konjunkturtest.

Nâr der bortses fra verificeringen af ex-ante meldingerne pâ grundlag af de senere ex-post meldinger, er denne verificeringsform sjseldent mulig, idet de til konjunkturtesten svarende statistiske oplysninger normalt ikke findes i tilstrsekkelig specificeret form.

En undtagelse gselder, nâr konjunkturtesten gennemfores af et statistisk departement, som det f. eks. er tilfseldet i Holland. Her har man mulighed for dybtgâende kontrol. Statistik og konjunkturtest kan koordineres, hvad angâr de sporgsmâl, der stilles, og man kan sikre sig, at der i det statistiske kontrolmateriale indgâr netop de virksomheder, der medvirker i konjunkturtesten.

Normalt mâ man gâ andre veje for at kunne sammenligne konjunkturtest
og statistik. Den kvalitative konjunkturtest mâ geres kvantitativ.

Denne proces har vseret ârsagen til den overvejende dei af den kritik, der
er rejst mod konjunkturtesten. Det kan endog siges; at der, for man ved

---

1. Se: O. Anderson, jun., R. K. Bauer und Giehl: Zur Theorie des Konjunkturtestes. Modelltheoretische Betrachtungen, »IFO-Studien« 1955.

verificeringen var nâet sâ langt, at nogcn kvantificering var forsogt, fremsatteskritik,
af dcn grund, at der i konjunkturspejlet lagdes noget
kvantitativt, der principielt ikke behover at va?.re der.

Allerede ved konjunkturspejlets udarbejdelse har der fundet en vis kvantificering idet man har vejet de indkomne svar efter virksomhedens sterrelse, d. v. s. for industrien efter antal arbejdere, og for handelen efter omssetning.

Der kan formodentlig ikke rejses saglige indvendinger mod konjunkturspejlet sâdant. Det angivcr blot, at visse virksomhedcr reprscsenterendc sâ og sâ mange procent af de adspurgte, mâlt efter omsa^tning eller arbejderantal, mcldt henholdsvis fremgang, uscndret eller tilbagegang.

Det tvivlsomme fremkommer ferst i det ejeblik, man i disse procenter
ser et udtryk for beva?gclsens styrke, storrelsen af de reale udsving.

Ved kvantificeringen forudssctter man netop en sammenhseng mellem
disse meldinger til konjunkturtcstcn og de bagved liggende reale udsvings
storrclse.

Ssetter man svaret »storre« til +1, »usendret« til 0 og »mindre« til —1
kan der for hver mâncd udregncs en saldo.

Er der f. eks. i en mâned af virksomheder reprsesenterende 50 % af de
adspurgte meldt »storrc«, af 20 % »uacndret« og af 30 % »mindre«, blivcr
mânedens saldo +20 nemlig:

Pâ dette grundlag kan der ved lobende addition af de enkclte mâneders
K.T.-saldi dannes en tidsraekke, den sâkaldtc kumulativc K.T.-saldo.

Hvad der menes hermed, fremgâr tydeligt af tabel 1 A og B.

Sidste linie i A: (Saldo) viscr dcn de cnkelte mâneders K.T.-saldo. Forste
kolonne i B: (x) den kumulative K.T.-saldo, der af hensyn til onsket om
at undgâ negative va^rdier cr nngivet mod +4 som hpsis.

Korrelationstabellerne I og II hidrorer fra den tidligere nscvnte artikel af Oscar Anderson, jun.: »Konjunkturtcst und Statistik« i »Das Konjunkturtest-Verfahren scine wirtschaftswissenschaftliche Bedeutung«, idet materialct den af okonomisk Forskningsinstitut gennemforte undersogelse forst nu er under bearbejdning.

Den kvantificerede raekke, den kumulative saldo, kan nu sammenlignes
med tilsvarende statistiske data.

Dette sker ved en almindelig korrelationsanalyse, som det fremgãr af tabcl I B. Det bemserkes, at der her er foretaget en sammenligning, ikke med det officielle produktionsindeks, men med et 2-mâneders glidende gennemsnit produktionsindekset. Oscar Anderson jun. motiverer dette sãledes:

»Konjunkturtesten viser i modssetning til produktionsindekset produktionens dens intensitet. Den viser ikke blot de produkter, der bliver fserdigproduceret i lobet af den mâned, der betragtes, men tillige produktionens til enhver tid.«

Videre siger Anderson: »Der kan derfor komme et vist timelag mellem konjunkturtesten og produktionsindekset. Dette vil altid vsere tilfseldet, nâr en pâbegyndt produktionsproces af en eller anden grund ikke har kunnet afsluttes inden mânedens udgang.«

Som det ses, findes der god overensstemmelse mellem bevsegelserne i konjunkturtestens saldo og i produktionsindekset. Korrelationskoefficienten hej, +0,97. K.T.-indekset beregnet pâ grundlag af regressionsligningen = ax + b (se kolonne y' i tabellen) og det glidende 2mâneders af det statistiske indeks y viser stort set ensartede bevsegelser.

Visse ting kan mâske indvendes. For det ferste viser udsvingene i det gíidende 2-mâneders gennemsnit y sig kun i afsvsekket form i K.T.-indekset y'. For det andet viser et fald som det, der har fundet sted imellem juni og juli 1950 sig ikke i y'\ dette er heller ikke tilfaildet for udsvingene i oktobernovember1950 december 1950-januar 1951. Den udjsevning af statistikkenstal,

kenstal,der har fundet sted vcd anvendclse af et 2-mâncders glidende gennemsnithar ikke va?ret tilstra?kkelig. K.T.-indekset viser i hojere grad trenden end de egentlige svingninger i produktionen. En bedre overensstemmelsevil findes ved at anvende et 3- eller 4-màneders glidende gennemsnit.

Interessant er det imidlertid, at regressionsligningens konstanter kan anvendes
god overensstemmelse mellem y og y' ogsâ ud over den periode,
for hvilken konstanterne er beregnet.

Til de fleste formal vil denne simple korrelationsanalysc give et tilstrsekkeligt
resultat. I visse tilfselde mã metoden imidlertid anses for
vaerende for grov.

Tabel II A-C viser et eksempel herpâ

Gâr man, som det er sket i tabel II B, ud fra den simple regressionsligning:

y' — ax + b, hvor y' = K.T.-indeks, x — den kumulative K.T.-saldo, og
a og b er konstanter, fâs en korrelationskoefficient pâ 0,91.

Der findes differencer pâ op til 7 points mellem indekset for de industrielle
og K.T.-indekset.

iiedre overensstemmeise fâs veu at gâ ud fra, at tilbujeligheden til at
melde prisnedssettelse og prisforhoJelse ikke er lige sâ stor. Man kan da opstille

Z' = ax + by + c, hvor a, b og c er konstanter, x den kumulative, negative ior meldinger om prisnedssettelser, y den tilsvarende, positive K.T.-saldo for prisforhojelser, og z' K.T.-indekset, altsâ regressionsligningen efter mindste kvadraters metode, som det ses under tabel II C.

Der er her en god overensstemmeise mellem z og z', altsâ mellem det officielle
og K.T.-indekset.

Den multiple korrelationskoefficient er pâ 0,992.

Ogsâ her er der god overensstemmeise mellem K.T.-indekset og det statistiske
ud over den periode, for hvilken regressionsligningens konstanter
beregnet.

Der er naturligvis tilfselde, hvor overensstemmelsen ikke bliver sâ god
i dette eksempel. I almindelighed vil man imidlertid kunne pâregne godé
resultater ved anvendelse af multipel korrelation.

De viste metoder forudssetter en proportionalitet mellem konjunkturtestens
udsagn og de reale bevsegelser.

Denne proportionalitet kan strengt taget ikke anses for korrekt. Den har
imidiertid vist sig anvendelig for praktiske formal.

I visse tilfsclde, hvor materialet ikke er homogent, har man dog kunnet
konstatere ret stor afvigelse mellem udsving i de reale sterrelser og konjunkturtestens

Hvis f. eks. en enkelt stor virksomhed, reprsesenterende 25 % af materialets melder stigende tendens, har det vist sig, at de reale udsving, ligger bag meldingerne, som hovedregel er mindre, end nâr en tilsvarende kommer fra f. eks. 10 mindre virksomheder, der tilsammen cn tilsvarende procent af arbejderstaben.

Konjunkturtesten viser imidlertid det samme resultat i begge tilfselde.
En stratificering af materialet kan til tider râde bod pâ problemer af
denne art.

Den danske undersøgelse.

Med stette fra Statens almindelige Videnskabsfond begyndte okonomisk Forskningsinstitut i juni 1956 en undersogelse af den danske tekstilindustri. Undersogelsen udvidedes i januar 1957 til at omfatte ogsã dele af beklsedningsindustrien.

De forskellige brancheorganisationcr har fra forste fserd ydet forskningsinstituttet
praktisk og moralsk stotte.

De medvirkende firmaer har vist stadig voksende interesse for undersegelsen,
interesse der bl. a. giver sig udslag i en meget hej besvarelsesprocent
med, hvad der er tilfseldet i udlandet.

Folgende tal angiver ievrigt, hvor stor en procentdel, de i konjunkturtesten
firmaer reprsesenterer af den produktion, der indgâr
i den ãrlige produktionsstatistik.

I den tid, der er gâet, har den danske undersogelse vist svaghed pâ eet felt. Konjunkturerne her i landet er sammenlignet med, hvad der er tilfseldet andre, storre lande, i overvejende grad bestemt af pâvirkninger udefra.

Konjunkturspejlet er til en vis grad udad-rettet gennem det mânedlige

sporgsmâl om eksporten og et ssersporgsmâl om konkurrencen udefra, der
stilles hver 6. mâned; men det er ikke tilstrsekkeligt.

Efter dreftelser med forskellige medvirkende fabrikanter er der derfor ved den 3. internationale kongres for konjunkturforskning i Múnchen i sommer forelagt et forslag om, at der gennem samarbejde mellem forskellige institutter opstilledes et internationalt konjunkturspejl baseret oplysninger indhentet hvert kvartal.

Konjunkturspejlet skulle efter forslaget vsere af omtrent samme udseende
det indlagte bilag, men skulle i stedet for at omfatte en rsekke
forskellige produkter kun omfatte eet produkt, fordelt pâ en rsekke lande.

Forslaget blev ikke vedtaget, men der arbejdes videre med sagen i hâb
om at fâ det gennemfort inden nseste kongres i 1959.

Gennem International Committee for Research in Business Test Methods (Cimco), der er stiftet med stotte fra Rockefeller Fonden, eksisterer der Íovrigt allerede et udbredt internationalt samarbejde pâ sável det praktiske som det teoretiske felt. De moder, der holdes hvert andet ar til dreftelse af fselles problemer, har vist sig overordentlig inspirerende og udbytterige.

Det er forovrigt hensigten at fortscette okonomisk Forskningsinstituts undersegelse indtil april 1959, hvorefter der — pâ grundlag af det til den tid indsamlede materiale — skal foretages en dybtgáende anaíyse. En forelobig vil blive gennemfort i lebet af forâret og sommeren 1958 pâ grundlag af materialet fra de forste 18^—24 mâneder.

Hvilke muligheder undersogelsen vil give for forskning er det pâ nuvserende
vanskeligt at sige. De undersogelser, der allerede er
gennemfort i udlandet, giver imidlertid lofter om udbytte ogsâ pâ dette felt.

Den teoretiske forskning har i hoj grad savnet empirisk materiale til
underbygning af de ekonomiske teorier.

Konjunkturtesten skulle kunne give et sâdant materiale.

Som eksempler pâ emner, der deis er undersogt, deis undersoges i ejeblikket,
nsevnes:

Forventningernes korrekthed.

Studiet af ex-ante meldingerne giver mulighed for at bedemme den eko
nomiske horisonts afstand fra »nuet«.

Denne undersogelse mâ bl. a. baseres pâ en korrelationsanalyse pâ sável
makro- som mikrobasis.1

---

1. Se f. eks. O. Anderson, jun., R. K. Bauer, E. Fels: Zur Treffsicherheit kurzfristiger Uiiternehmererwartungen, IFO-institut, Miinchen, 1954. H. Theil: Measuring the Accuracy of Entrepreneurial Anticipations. Paper presented at the 17th Meeting of the Econometric Society, Kiel.

Driftsherrernes reaktioner og reaktionstiden.

Reaktionstid og reaktioner pâ forskellige impulser og forventninger giver
et stort felt for forskning.

De forskellige produktions- og pristeorier kan her analyseres.1

D«t skal i denne forbindelse nsevnes, at IFO-institut i de senere âr har
gennemfort undersogelser af prisbeva?gelser i brancher med oligopolitisk
struktur.2

Konjunkturernes forplantning.

Konjunkturernes forplantning gennein forskellige produktionstrin cr fra et konjunkturteoretisk synspunkt et interessant felt. Man har i en fuldtudbygget et materiale, der vil kunne give mange af de oplysninger, er brug for.

Ogsâ konjunkturernes forlob i tiden har interesse. Pâ grundlag af de enkelte konjunkturspejl kan der fremstilles »ârsspejl«, der for hver enkelt produktionsgren viser, hvorledes forholdene har formet sig i den periode — d. v. s. det ãr — spejlet omfatter.

I stedet for, som ved indlagte bilag, at have en rsekke forskellige produkter, man udviklingen for eet enkelt produkt mâned for mâned. Gennem disse spejl gives et vist overblik ovcr de kortfristede forventningers holdbarhed.

Det, der hcr er nsevnt, er kun en lille dei af de forskningsopgaver, der
venter pâ at blive lest.

Der har ikke pâ noget tidligere tidspunkt vseret sâ rige muligheder for
at fremskaffe empirisk materiale som netop nu.

Pâ den anden side har der nseppe tidligere vseret stillet sâ store krav til
forskningen. Samfundet undergâr forandringer sâ store og sâ hurtigt, at
forskningen bcstandig mâ have fingeren pâ pulsen for at kunne í'olge med.

---

1. Se f. eks.: O. Anderson, jun., R. K. Bauer, H. Fiihrer, J. P. Petersen, M. Wolfsteiner: Short-Term Entrepreneurial Reaction Patterns; Paper presented at the 17th European Mceting of the Econometric Society, Kiel 1955. O. Anderson, jun., R. K. Bauer, H. Fúhrer und J. P. Petersen: Ursachen und Typen kurzfristiger Produktions- und Preisplanrevisionen der Unternehmer, »IFO-Studien«, 1956. O. Anderson, jun., H. Fiirst, W. Schulte: Zur Analyse der unternehmerischen Reaktionsweise, 1956.

2. Se f. eks.: O. Anderson, jun. und W. Marquardt: Preisentwicklung und Preiserwartung oligopolisticher Produktion im Spiegel des Konjunkturtestes, »IFO-Studien«, 1955, Berlin, Duncker & Humblot, 1955.

BKONOMiSK FORSKNIN6SINSTITUT
Konjunkturforskningen
TIET6ENSKOLEN . ODENSE

Januarl9sB