Lars Nabseth: En arbetstidsförkortning — vcrkninger olika industriföretag. Industriens Utredningsinstitut, Stockholm 1956. 68 sider.

Industriens Utredningsinstitut har ladet civiløkonom Lars Nabseth foretage en undersøgelse en arbejdstidsforkortnings virkninger på industrien. Det er sket efter opfordring af en offentlig svensk kommission, hvis betænkning om kortere arbejdstid 1956: 20—21) redegørelsen iøvrigt er trykt.

Rapporten er således et indlæg, een side af sagen, den svenske industris synspunkter hvad der vil ske, hvis arbejdstiden nedsættes fra 48 timer, som er den lovfæstede i Sverige, til 40 timer.

I indledningen er der nøgternt og med gode argumenter gjort rede for spørgsmålet fra arbejdsgiverside: De grunde, der kan anføres for, at produktionsnedgangen mere end proportional med arbejdstidsnedsættelsen, og de, der kan føre til, at den bliver mindre end proportional; for i højere grad at gå over til skifteholdsarbejde, det med arbejdstidsnedsættelsen øgede rationaliseringsbehov dermed øgede behov for kapital til investeringer, såfremt produktionsmængden opretholdes. Omkostningsforøgelserne de vanskeligheder, de vil forvolde på eksportmarkedet, og de særlige der kan opstå, hvis ændringen gennemføres under en i øvrigt inflatorisk udvikling.

Altsammen velovervejet og formentlig, hvad en kyndig økonom med indsigt i industriens kan sige om den ting set fra produktionens side.

Nu fremtræder argumenterne som resultataf

tatafen »undersøgelse«, der har bestået i, at man har spurgt 15 af Sveriges store. men iøvrigt vilkårligt valgte foretagender, hvad de mener om sagen. Med de variationer,som af foretagendernes forskellighed, mener de alle det samme: Arbejdstidsnedsættelse vil betyde omkostningsforøgelser,øget og diverse overgangsvanskeligheder. Hvad skulle de ellers mene? Er der for resten nogen, som er i tvivl om, at de har ret? Arbejdstidsnedsættclscn or formentlig til fordel for arbejderne; hvis den ikke ville volde vanskeligheder i industrien, var der næppe grund til ikke at indføre den straks !

Der er næppe tvivl om betydningen af industriens synspunkter. Man må midlertid lov til at spørge, hvad hele denne såkaldte »undersøgelse«, der i ingen henseender repræsentativ, og hvis resultater må siges at være på forhånd givne, egentlig skal tjene til? Rapporten er så overordentlig at man får en mistanke om, at meningen har været at få argumentationen at »fylde« så meget som muligt rent kvantitativt.

Der synes at være — og ikke blot i Sverige _¦ en højst beklagelig hældning mod den anskuelse, at ens argumenter særligt over for administrative og politiske myndigheder tungere til, hvis de breder sig over flere tryksider. Man må håbe, det er en misforståelse, og at den gode ide, at foretage en undersøgelse af en sag, før man udtaler sig, ikke skal misbruges til at foretage mere eller mindre tvivlsomme »undersøgelser«, blot for at skaffe stof til mindst 50 sider!

---

1. Fuldmægtig i Socialministeriet.