Holger Gad: Befolknings- og arbejdskraftsproblemer Dansk Landbrug I. Skrifter fra Aarhus Universitets Økonomiske Institut, nr. 12, 1956. 119 sider.

På grundlag af Det statistiske Departements og landbrugstællinger har Holger Gad givet et billede af den udvikling, der er sket i den til det danske landbrug knyttede arbejdskraft siden år 1800.

Store problemer er forbundet med at anvende og sammenligne resultater af folketællinger m. v. indsamlet gennem 150 år, d.v.s. gennem en så lang periode, at alle forudsætninger, herunder også begreber sprogbrug kan have forskudt sig. Holger Gad er på det rene hermed, men ser i nogen grad bort derfra, idet undersøgelsen prætenderer at give en nøjagtig men kun et billede i store træk. Dette mål synes at være nået, men man må altså være varsom med at anvende detailresultater udover, hvad forudsætningerne oplysningernes sammenlignelighed

I afhandlingen gennemgås — først og fremmest ved et omfattende tabelmateriale udviklingen i landbrugsbefolkningen den øvrige befolkning, vandringer, fødselsoverskud og andre befolkningsstatistiske Endvidere udviklingen antallet af landejendomme, landbrugsbefolkningens på selvstændige og medhjælpere samt til- og afgangstal indenfor de forskellige grupper. er foretaget særlige beregninger, for så vidt angår den kvindelige arbejdskraft.

Forfatterens originaleste indsats må siges være beregningerne vedrørende »generationsskiftet« for landbruget i forrige århundrede og i dette århundrede. Herved får man et indtryk af, i hvilken alder overgang fra medhjælper til selvstændig finder sted.

Billedet, der tegnes af landbrugsbefolkningens siden 1800, er iøvrigt klart nok. Først voksede den langsomt, siden midten af forrige århundrede hurtigt — men dog langsommere end den øvrige befolkning — for siden 1930 at gå tilbage. Tilbagegangen er særlig sket i antallet af unge mandlige og kvindelige medhjælpere.

Udviklingen har medført, at forfatteren må konkludere (side 68), at såfremt det nuværende antal landmænd med egen husstand (ca. 185.000 selvstændige og ca. 55.000 funktionærer og landarbejdere) skal opretholdes, må kun meget få af den nuværende tilgang på ca. 8.000 unge mænd til landbruget vandre til andre erhverv, — måske endnu mere betydningsfuldt at den nuværende tilgang af ca. 5.000 unge piger til landbruget pr. år er utilstrækkeligt til rekruttering af det nuværende landhusmødre (side 71-72).

Med mindre en ændring i udviklingen finder sted, må man derfor forudse en fortsat nedgang i antallet af selvstændige landbrugsbedrifter, en nedgang, som allerede begyndt fra 1945 til 1950 (side 25). De første år er det dog ikke sikkert, at der vil fremkomme mange »forladte« ejendomme øde gårde. En del landbrugsejendomme hvert år til »anden anvendelse« som byggegrunde, veje m. v. »De store årgange« kan også betyde en lidt større tilgang til landbruget af begge køn; selvom de ikke netop er et landbrugsfænomen 68); endelig kunne man vel tænke sig, at landbrugets arbejdskraft blev selvstændige landmænd i en tidligere alder og trak sig senere tilbage (særligt hvis ejendommene blev svære at sælge).

Under alle omstændigheder skulle pressetpå af nye ejendomme dog formindskes eller forsvinde, med mindre en tilskuds- eller lånepolitik gør det mere

fordelagtigt at oprette en ny ejendom end at overtage en ældre. Det er ikke muligt her at tage stilling til dette. Det skal blot bemærkes,at nuværende landbrugspolitikmed til udstyknings- og landvindingslovem. er blevet til i en tid, da landbrugsbefolkningen var ret stærkt stigende.Den befolkningsudviklingkan få år gøre helt andre problemeraktuelle.

Bogen er 1. del af et større arbejde, hvis 2. og 3. del forf. har forsvaret for den økonomiske doktorgrad ved Århus Universitet,

---

1. Referat af den første officielle opponents ved handlingen bringes i næste nr. af tidsskr.

2. Fuldmægtig i Socialministeriet.