Olof Lindahl: Sveriges Nationalprodukt 1861-1951. från Konjunkturinstitutet, Serie B. 20. Stockholm 1956, 108 s. Pris 3,25 sv. kr.

Væksten er jo over os. På snart sagt alle områder inden for økonomien anlægges vækst-synspunkter, og samtidig undersøges mulighederne for at udarbejde en vækstteori,der forklare langtidstendensernei befolkning in. v. Bannerføreren i dette arbejde er den amerikanske økonom Simon Kuznets, der i en række lande har foranlediget iværksatindsamling konsistente talrækker fer nationalproduktet samt analyser af det fremskaffede materiale. Lindahis afhandlinger resultat heraf, dog kun for så vidt angår den første del af målsætningen.Bogen som en kommonteretstatistisk

monteretstatistiskhåndbog, der overhovedetikke
sig med analyser.

Mens man i Norge har fremlagt tidsserier samme art for perioden siden 1900 (udgivet af Statistisk Sentralbyrå 1953), og det danske materiale er søgt ført tilbage til 1870 (foreløbige tal i Statistiske Efterretninger 1954, nr. 24), har man i Sverige vovet sig helt tilbage til 1861. Dette hænger sammen med, at der allerede fra mellemkrigsårene forelå nationalindkomsttal perioden 1861—1930 (Erik Lindahl, Dahlgren og Karin Kock: The National Income of Sweden 1861_—1930, London 1937). Olof Lindahls arbejde har derfor for en væsentlig del bestået i at samarbejde disse tal med nyere materiale og indarbejde de definitioner, der i dag er gængse.

Bogen bringer tal for det svenske bruttonationalprodukt markedspriser, anført i løbende priser. Tallene er hovedsagelig beregnet produktionssiden, hvorefter man har foretaget en opdeling i konsum, investering overskud på betalingsbalancens løbende poster. For alle årene er der endvidere hver af de 6 sektorer: landbrug, skovbrug, industri m. v., bygge- og anlægsvirksomhed, m. v. og tjenesteydelser køb (input) fordelt på de øvrige sektorer samt import, og ligeledes er salget (output) opdelt på de øvrige sektorer konsum, investering og eksport. er således et ambitiøst projekt, der er realiseret. Det indeholder i virkeligheden kreds-(eller kryds !)løbstabeller. Noget tilnærmelsesvist tilsvarende har man vist ikke engang præsteret i Norge.

På den baggrund rejser der sig naturligvis spørgsmålet om tallenes pålidelighed. støtte for en sådan vurdering er der imidlertid ikke så meget at hente i bogen, idet kommentarerne for en væsentlig forklarer, hvorledes sammenkædningen de forskellige materialer er sket, mens grundmaterialet ikke drøftes særlig indgående. Dette er så meget mere beklageligt, det jo ikke så sjældent sker, at sådanne talserier anvendes langt videre end forsvarligt. Det er da nok værd at vide, om de resultater, man måtte komme til, blot afspejler de forudsætninger, der er lagt til grund ved beregningen af tallene.

På et enkelt punkt — og vel nok et af cle mest tvivlsomme — er kommentarerne dog ret fyldige. De oplyser, at bygge- og anlægsvirksomheden er beregnet som det dobbelte af den skønnede råvareanvendelse. publikationen vedrørende nationalindtægten _—1930 fandt man det imidlertid forsvarligt at medtage tallene fra før 1896 i de sammenfattende tabeller. »For at kunne få kontinuerte nationalr-roduktberegninger hele perioden« (p. 20) har man dog i den foreliggende afhandling større mod.

Til gengæld er der på andre områder udvist resignation. Dels har man ikke ment at kunne give skøn for afskrivninger m. v., der kunne være af interesse, og man har derfor ikke givet tal for nettonationalproduktet. — og det er vel væsentligere — er alle de over 10.000 tal anført i løbende Tallene giver således grundlag for sammenligninger med hensyn til de enkelte sektorers andele på forskellige tidspunkter, mens stigningen i deres bidrag nationalproduktet (og i dette selv) tilsløres af prisbevægelserne.

Når beregningerne i faste priser ikke er foretaget, skyldes det dels principielle betænkeligheder, manglende tid. Afsluttende man dog for 10-års perioder søgt at beregne den årlige stigningstakt i det samlede bruttonationalprodukt, idet man har deflateret konsum, investeringer og udenrigshandel. Omregningen i faste priser (1913-priser) har dog måttet blive ret mangelfuld; for tiden fra 1861—1893 har man således udelukkende anvendt et af Myrdal beregnet detailprisindex. Hvis man ellers kan tro på tallene, og hvis man tør vove at foretage internationale sammenligninger, de svenske tal i de fleste perioder en noget større stigningstakt end de tilsvarende danske.

---

1. Bitrådande lårare ved Lunds universitet.