Studies in the neonomics of Transportation by Martin Beckmann, C. B. Mc. Guire B. Winsten, Introduction by Tjalling C. Koopmann. Published the Cowles Foundation. 1956. Pris 4 S 232 sider.

De trafikteoretiske spørgsmåls vanskelighed foranlediget Cowles Commission at danne en studiegruppe af yngre økonometrikere under T jailing C. Koopmanns Denne har taget nogle af de spørgsmål inden for trafikøkonomien ud, hvor den økonometriske metode skønnedes anvendelig. Det drejer sig særlig ventetidsfænomener, dels med hensyn udnyttelsen af landevejene og dels med hensyn til langsom godsekspedition på grund af overfyldningen af rangerbanegårdene. af gruppens deltagere har taget et emne op. Inden udgivelsen har de udførte arbejder dernæst været diskuteret med en række amerikanske specialister, således at de giver et godt udtryk for økonometrikernes bidrag til den trafikøkonomiske

De første fem kapitler handler om vejene: and Intersection Capacity, Demand, Efficiency og • Some Unsolved Problems.

Indledningsvis skelner forfatterne mellem meget forskellige kapacitetsbegreber: capacity, possible capacity og practical capacity og udtaler om en sådan deling: »We intend to show however that as soon as the capacity notion is complicated order to make it more useful from an economic point of view the interpretation a set of possibilities becomes imperative.«

Et element i en praktisk kapacitetsbestemmelse være antallet af krydsninger, på en eller anden måde afbryder den regelmæssige strøm af trafikanter. Et andet element i kapaciteten er hastighedsfordelingen, den ensartede strøm tillader flere vogne at passere en given strækning, end hvor vognene kører med betydelige hastighedsforskelle. Af disse og andre grunde mener forfatterne, at de af rent teoretiske overvejelser bestemte kapacitetsbegreber suppleres med praktiske således at man kan nå til definitioner med praktisk relevans.

I afsnittet om efterspørgslen efter en
given vejstrækning fremhæves, at denne
ikke alene bestemmes af, hvor mange trafikanter,der

fikanter,derfindes i de to områder, som vejen forbinder, og disses økonomiske situation,men af trafikanternes mulighederfor benytte andre ruter. Den enkeltestræknings bliver derforafhængig en meget lang række variablesåsom størrelse, indtægter,erhverv, forskellige transportvejeslængde, og muligheder for »congestions« etc.

Alligevel er der under givne statiske forudsætninger mulighed for en ligevægtstilstand for hele nettet, hvilket forfatterne i en formel. En enkelt ændring i udbudet vil fremkalde forandringer alene på det sted, hvor vejen er f. eks. udvidet, men også med hensyn til efterspørgslen ad andre strækninger, der som følge af dispositionen bliver mindre og dette bevirker en ndring hele ligevægtssystemet.

I kapitel 4 behandles spørgsmålet om efficiency, herunder spørgsmål om prioritet, m. m. Forfatterne fremhæver den meget betydelige forskel mellem »privat« »social« incremental cost. Den enkelte kan fremkalde forøgede omkostninger for de øvrige trafikanter ved at forhindre disse i at køre med optimal hvorved de samfundsmæssige forøges. Dette må efter forf. virke som et incitament til at søge at holde de samfundsmæssige omkostninger ved at forhindre overfyldning og ved at få de samfundsmæssigt ønskelige trafikanter hurtigere frem. Det rationelle er derfor efter forfatterne (s. 94) at forlange afgift på alle overfyldte gader f>g veje, idet man derved for en del forbeholder for de grupper, der har mest brug for at komme frem på den pågældende strækning og derfor er villig til at betale afgiften. En sådan vejafgift har i så fald ingen relation til de omkostninger, pågældende strækning direkte foranlediger.

I det femte afsnit omtales de uløste opgaver indenfor vejøkonomien; der er som bekendt ikke få, og det, forfatterne lægger stærkest vægt på, er, at man indenfor forvejøkonomien har relativ ringe praktisk for den statiske ligevægt i forhold til den dynamiske. En ny vej skal helst passe ind i et ligevægtssystem for en lang årrække, og det virkelig interessante derfor at nå frem til en teori for tilpasning gennem hele perioden betragtet eet. lier foreligger opgaver, der endnu ikke er løst teoretisk, men der henvises til, at der formentlig kan overføres fra et beslægtet område, elektricitctsøkonomien, hvor nye anlæg ikke kan dimensioneres efter det øjeblikkelige men efter det, der forventes gennem en periode.

I det andet hovedafsnit om jernbanetransporter der følgende kapitler: The time Element in Railroad Transportation, Freight operations and the Classifications Policy, A single Classification yard, Assignment classification Work in a system yards, Sceduling of Trains to Minimize Delay og endelig Short Haul Rouling of Empty Boxcars.

Den samlende tråd gennem de forskellige er, at det er meget kostbart både for trafikanterne og for baneselskaberne, godsvognene kommer langsommere og bliver rangeret på en mindre hensigtsmæssig måde end strengt nødvendigt. For trafikanterne tabes der i hvert fald renter og i mange tilfælde også muligheder for at sælge den transporterede i heldige øjeblikke; for selskaberne er der mulighed for overfyldning godsbanegårdene, hvilket igen dels vil nødvendiggøre udvidelser, dels vil forøge Det vil med den langsomme transport være nødvendigt at have flere godsvogne til rådighed for en given transportmængde. Godstransportens hastighed er således en meget betydelig rationaliseringsfaktor. Forfatterne gør derfor en indsats ved systematisk at gennemgå opsamling i godstog, opløsning af det enkelte godstog på forskellige og giver formler for, hvad der i de givne situationer er mest økonomisk.

Der er vel heller ikke tvivl om, at en

sådan formelmæssig opstilling af godstrafikkener hjælp ved gennemtænkningogså de praktiske problemer og vil være af stor betydning for alle, der skal beskæftige sig med ledelsen af en større godsbanegård. Det forekommer mig dog, at forfatterne lægger for lidt vægt på, at der indenfor dette område af økonomiennæppe to helt ens situationer,idet erhvervsgeografiske forudsætningeri henseender stadig er varierende.Der derfor være endnu flere variablei beregninger, end forfatternesynes mene, at man behøver. I nogle tilfælde kan det være fordelagtigt at begrænse sig til det antal variable, man kan behandle i en anvendelig formel, i andre er det mere hensigtsmæssigt i sine betragtninger at tage alle de variable med, selv om det kun kan ske i verbal form. Den enkelte situation må efter min opfattelsebegrunde, metode der skal anvendes som værende den økonomisk mest hensigtsmæssige.

Den af Cowles Commission udgivne bog indeholder meget af interesse for alle, der beskæftiger sig med trafikøkonomi. Forfatterne kastet nyt lys over en række problemer, der forholdsvis let har ladet sig sætte i matematisk form. Svagheden er, at de problemer, der lettest lader sig behandle matematisk, ikke altid er de samme som dem, der har størst økonomisk relevans.

---

1. Kontorchef, lektor ved Københavns Universitet.