Kenneth K. Kurihara: Introduction to Keynesian George Allen & Unvin LTD., London 1956, 222 sider, Pris 21 s.

Forfatteren er »assistent professor« ved Rutgers University, New Brunswick (New Jersey, U.S.A.). Han har tidligere udgivet en bog om pengeteori og skrevet artikler om de underudviklede landes problemer. I den her refererede bog sager han, dels at give en kort fremstilling af det keynitiske begrebsapparat, dels at anvende dette apparat konjunkturanalysen og ved undersogelsen den økonomiske vækstproces.

Efter en kort indledning med generelle betragtninger over den økonomiske teoris udvikling og nuværende stade går Kurihara over til en fremstilling af de enkelte elementer Keynes' økonomiske model. I hvert enkelt tilfælde beskrives begrebet først omhyggeligt, derefter tilføjes de væsentligste og indvendinger.

Af de enkelte kapitler er der især grund til at fremhæve det, som omhandler investeringernes Kuriharas er her langt mere nuanceret den sædvanlige keynitiske fremstilling kapitalens grænseeffektivitet. Derimod er der næsten ikke — som ellers overalt i bogen — henvisninger til moderne i forbindelse med dette kapitel. Problemerne i forbindelse med investeringernes bestemmelsesgrunde synes således ikke at have interesseret de teoretiske i efterkrigstiden. Skulle der fremover komme perioder med ufuldkommen må man antage, at spørgsmålet påny vil komme i forgrunden.

Ved fremstillingen af forbrugsfunktionen fremhæver Kurihara bl. a., at denne funktion når indkomstfordelingen ndres. moment trækker han — som nedenfor vist — ind i konjunkturanalysen i bogens anden del.

Analysen af indkomstsvingningernes rsager forløb virker i almindelighed meget og virkelighedsnær, hvilket for en stor del skyldes den forudgående grundige af investeringernes bestemmelsesgrunde.

Den mest spændende nydannelse findes dog, hvor Kurihara beskriver inflationsmekanismen.Han Hvorfor får vi ikke altid galopperende inflation, når vi går ud fra en situation, hvor investeringstilbøjelighedener end opsparingstilbøjeligheden?Svaret

tilbøjeligheden?Svareter ifølge Kurihara, at når alle produktionsfaktorer er fuldt udnyttet, vil yderligere efterspørgsel ganske vist presse priserne op; men herved stiger driftsoverskuddene på reallønnens bekostning.Da opsparingen ud af driftsoverskuddeneer større end ud af lønindkomsten,vil i samfundet altså vokse i samme grad, som priserne løber fra lønningerne. Hvis investeringstilbøjelighedenikke påvirkes,skulle altså før eller sidenkunne ved udviklingens egen lov.

I det omfang priserne overhovedet kan bevæge sig uafhængigt af lønningerne, dvs. for så vidt indkomstfordelingen mellem samfundsklasserne overhovedet er påvirkelig, Kuriharas argumentation antagelig holdbar. Dette moment har hidtil været ret upåagtet i konjunkturanalysen. I virkeligheden forskydninger i indkomstfordelingen samfundsklasserne alt efter deres fortegn kunne begrunde såvel depression som højkonjunktur.

I bogens tredje del tages økonomiens
vækstproblemer op til debat.

I første kapitel forsøger Kurihara i lighed med flere andre moderne økonomer tillempe multiplikator- og acceleratorteorierne langtidsanalysen. Resultaterne dog ikke særlig overbevisende. Det er vel overhovedet tvivlsomt, om man ved langtidsanalysen har glæde af at opbygge modeller. Vil modellen ikke altid virke utåleligt forenklet på baggrund af den faktiske dynamiske samfundsudvikling?

I næste kapitel går Kurihara over til at diskutere kapitalstokkens vækst og dennes betydning for langtidsudviklingen. Hans hovedsynspunkt er her, at i de fremskredne kapitalistiske lande vil kapitalapparatets vækst altid være en trusel mod den fulde beskæftigelse. Før eller senere vil der blive overskud på realkapital — stagnation, og arbejdsløshed bliver følgen. Som middel til at imødegå denne trusel anbefales offentlige samt kapitaloverførsel til de underudviklede og kapitalfattige ]ande. Den sidste metode har især hans store interesse.

Kuriharas bog, som er klar og pædagogisk sin form, synes at give et godt billede den keynitiske økonomis stade i dag. Fremfor mange andre bøger har den det fortrin, at både inflations- og depressionsproblemerne behandlet.

---

1. Sekretær i Skattedepartementet.