Harold Barger: The Transportation Industries 1889-1946. A Study of Output Employment and Productivity. National Bureau of Economic Research, New York 1957. 288 s. Pris $ 4.00.

Harold Barger er en af de trafikøkonomer USA, hvis navn nian i de senere år ofte hører nævnt med anerkendelse, og når han har udgivet den foreliggende bog i samarbejde med en lang række specialister National Bureau of Economic er der anledning til at gøre sig bekendt med den. Det må imidlertid straks bemærkes, at fremstillingen efter min opfattelse har fået en slagside ved, at den kun omhandler transport mod betaling, den udbredte automobilkørsel egne vogne og varekørsel i de virksomhederne tilhørende lastvogne ikke kommer med, således at man ikke får noget billede for hele transportsektoren.

Det fremgår allerede af titlen, at noget af det cenirale for forfatteren har været at belyse produktivitetens udvikling igennem For at kunne det. må man gøre sig klart, hvad der forstås ved produktivitet, dette gennemgås på en meget oplysende i Appendix I. S. 163^—182. Det drejer sig om et meget stort antal forskelligartede der af hensyn til formålet må gøres ensbenævnte. Dette er vanskeligt, fordi der er et meget stort krital variable, der enten kan karakteriseres fysiske eller psykologiske. Her mener forfatteren, at man må forlade den ofte anvendte fysiske enhed tonmilen som almindelig vareenhed og erstatte den med pengeenheden. Udgangspunktet ligger i følgende s. 171: »Let us assume an unreal world in which perfect equality exists everywhere in the marginal significance to consumer expenditure in different directions, and at the same time perfect equivalence between market price and marginal cost of production; and further in which resources are remunerated to their marginal productivity so interpreted, complete mobility among occupations. In such a world the phrase »a dollars worth« has a universal significance which is partially denied to it as things actually stand on the world as we know it.«

Når man går ud fra the dollars worth kan man beregne produktiviteten pr. beskæftiget;denne belyses fra 1916 pr. arbejdstime for jernbanerne (s. 98). Sætterman pr. beskæftiget i 1916 til 100 er den daglige produktion i 1922 steget til 119, i 1939 til 148 og i 1946 til 202. Tilsvarende var timeproduktionen stegetfra

getfra100 i 1916 til 193 i 1939 og 259 i 1946. Det er naturligt, at denne stigning i produktiviteten hænger sammen med en betydelig stigning i kapitalinvesteringen pr. beskæftiget.

Denne betydelige stigning i produktiviteten fremkommet også i perioden, hvor trafikmængden har været stagnerende. må ses i forbindelse med, at antallet af beskæftigede er gået stærkt tilbage som følge af rationaliseringen og som følge af konsekvent afskedigelse af det personel, banerne ikke havde brug for.

Fremstillingen indskrænker sig som nævnt ikke alene til jernbanerne, men går også ind på andre grene af transportydelser påviser også for disse en meget betydelig stigning i produktiviteten i forbindelse den tekniske udvikling.

Sammenfattende kan man nævne (s. 3), at produktiviteten pr. arbejder indenfor trafikken 1889—1939 var steget med 2,2% om året, medens den tilsvarende stigning for industrien som helhed var 1,8% og for landbrug og minedrift 1,6%.

Bogen lærer os først og fremmest en del om amerikanske forhold. Men den viser hvad man for at kunne give eksakte savner af undersøgelser i Amerika. Derved leder den også tanken hen på trafikøkonomiske undersøgelser, der savnes i Danmark.

---

1. Kontorchef, lekior ved Københavns Universitet.