Bengt Metelius: Utlandstransaktionerna och den svenska ekonomin. Penningyärdeundersökningen, I. S.O.U. 1955. 245 sider.

Det foreliggende arbejde, som forfatteren har erhvervet doktorgraden for, er det første led i »1951 års penningvärdeundersökning« mulighederne for at bevare en stabil pengeværdi i et samfund med fuld beskæftigelse.

Det er karakteristisk, at 1930'ernes tilsvarende på teoretisk grundlag (Arbetslöshetsutredningen), betød Stockholmskolens periodeanalysens internationale tog sit udgangspunkt i arbejdsløsheden, medens det nu drejer sig om inflationens problemer.

Da videnskaben ikke lever i et tomrum, er det naturligt, at teoretikerne idag mere har deres opmærksomhed henledt på inflationen på arbejdsløsheden. Dog kan man ofte af dagens økonomiske litteratur det indtryk, at mange nationaløkonomer at alt fra 1930'erne inklusive »depressionsteori« nu kun er et overstået stadium. Den foreliggende bog er heller ikke fri for antydninger i den retning. Anmelderen nærer imidlertid den måske gammeldags opfattelse, at fremtiden få brug for lærdom af begge slags, også til praktisk brug.

Forfatteren anvender periodeanalysen efter Stockholmskolens traditioner, men når ikke op på højde med læremestrene. Dette skyldes ikke periodeanalysen som metode, men de specielle modeller forfatterenhar

fatterenharudarbejdet sig. Efter anmelderensmening de af den fejl, at den gensidige pris-mængde interaktion helt er holdt ude af modellerne, samtidig med, at de opererer med meget grove og altomfattendetotalkategorier.

Forfatteren giver i bogens første del en historisk-statistisk gennemgang af den svenske udenrigshandel og grundlaget for betalingsbalancens opgørelse.

Anden del (kapitlerne 4—7)4^—7) er bogens tyngdepunkt, der behandler det teoretiske grundlag for konjunkturspredningsproblemet. kapitel 4 kommer forfatteren mere løseligt ind på, hvorledes udefra kommende i eksport- og importpriser sig dels horisontalt og dels vertikalt. I kapitel 5, der meget udpræget bevæger sig i totalkategorier, diskuteres model og metode. Modellerne bygger på det svenske nationalregnskabs tal og opererer med tre hovedsektorer: staten, alle husholdninger under eet og alle virksomheder eet. Man kommer næppe uden om, at det har skadet den foreliggende at virksomhederne ikke er spaltet op på visse hovedgrupper, således at i hvert fald eksportproduktionen, der jo fungerer som »transformatorstation« mellem en meget væsentlig del af impulserne og spredningen indadtil, optrådte modellerne som en sektor for sig. Som det nu er, udelukker modellerne at få fat på nogle af de vigtigste kausalforhold i spredningsforløbet.

I kapitel 6 behandles de indre virkninger prisændringer i udenrigshandelen under forudsætning af fastlåsede mængder samt fastlåset produktion og beskæftigelse. Og dernæst i kapitel 7 med anvendelse af en ny model de indre virkninger af mængdeforandringer eksport og import forårsaget eks. af international inflation eller depression, idet modellen låser de indre priser og lønninger fast. I en dynamisk analyse må sammenspillet mellem prisforandringer varer og faktorer og mængdeforandringer imidlertid forekomme og periodeanalysen synes på forhånd også at egne sig godt til en indbygning Mon ikke forfatteren ved sin specielle modelbygning har afskåret sig fra nogle af de mere interessante tilfælde?

Et enkelt eksempel: i kapitel 6 behandles indre virkninger af en generel importprisstigning. forudsætter fuldt elastisk pengeudbud, og dens dynamik ved, at de højere importpriser omkostninger forhøjer varepriserne, medfører kompenserende der igen forhøjer varepriserne Da produktionens og beskæftigelsens og fordeling som nævnt er låst fast, forekommer det klart og vel egentlig noget af en trivialitet, at resultatet under disse forudsætninger må blive en given stigning i det indenlandske prisniveau. De interessante tilfælde: 1) galopperende inflation og 2) depressivt forløb er udelukket på grund af modellens det første tilfælde, fordi modellen ikke regner med muligheden af »autonome« prisforhøjelser fra driftsherrernes (altså en »kamp« mellem arbejdere driftsherrer om fordelingen af det nedskårne nationalprodukt), og det andet tilfælde (depressivt forløb), fordi produktionen er låst fast. Men det er i det mindste tænkeligt, at en importprisstigning uden — eller uden tilsvarende — eksportprisstigning starte et depressivt forløb indenlands.

Dette kan tænkes fremkomme på to måder: 1) Omkostningssynspunktet: de højere importpriser og de afledte lønstigninger indhug i profitten på en sådan måde, at det påvirker investering og produktion eventuelt forstærket, hvis stigende valutaunderskud medfører rentestigning, kreditrationering o. 1. 2) Efterspørgselssynspunktet: kan en mindre herhjemme f. eks. for landbruget, der ser sine salgspriser stagnere stigende udenlandske råstofpriser, til at landbrugerne køber færre danske varer, dels kan —¦ alt efter elasticiteten efterspørgslen efter importvarer —¦ højere importpriser beslaglægge eller frigøre og altså virke depressivt eller ekspansivt på hjemmemarkedsproduktionens

Når Danmark nu og da i de senere år har udvist sin egen konjunktur i forhold til udlandet, hænger det vel netop sammen med ændringer i det ydre bytteforhold. Omvendt er det velkendt, at Danmarks konjunkturomslag i krisen ofte forsinkes et år eller mere som følge af, at vore eksportpriser sig bedre i nedgangen end importpriserne.

Det forekommer, at det havde været bedre at arbejde med en mere fuldstændig model og så til gengæld i højere grad bruge samme model til at køre de forskellige igennem med.

Spørgsmålet om kapitaltransaktioner med udlandet er ikke behandlet i bogen. Man savner dette på grund af den sammenhæng, dog vel må være mellem dem og varetransaktionerne og den indre aktivitet.

I bogens tredje del om den økonomiske politik gør forfatteren sig nærmest til talsmand »afskærmning« af den indre økonomi mod udenlandsk inflation ved at sænke de udenlandske valutakurser, støttet dels af afgifter på særlig prisstegne eksportvarer til anvendelse til subventioner særlig prisstegne importvarer for at holde pristallet nede, og dels af en restriktiv økonomisk politik. Mod international det samme med omvendt fortegn.

For at tage stilling til en sådan politik, hvor bevægelige valutakurser indgår som hovedbestanddel, måtte man dog vist gennemarbejde eksperimenter end alene sådanne, der — som i bogen — karakteriseres parallellitet mellem importpriser og eksportpriser. Afgørende forekommer det nemlig så på forhånd at blive, hvilke varer der fører i opgang og nedgang.

For Sverige, hvor en højkonjunktur vel lægger eksportpriserne i spidsen er en sådan bevægelig valutakurspolitik antagelig betænkelig end i Danmark, hvor det er importpriserne, der fører. Sænkning at' de udenlandske valutakurser vil formentlig en sådan udvikling kunne virke direkte depressivt?

Tanken om afgifter og subventioner til stabilisering af pristallet og som hviler i sig selv (ikke belaster statsbudgettet), ville for Danmarks vedkommende svare til, om man holdt pristallet nede ved f. eks. at belaste rederne med en afgift på fragtindtægterne brugte provenuet til at holde prisen på kaffe eller andre importvarer, vejer i pristallet, nede.

Kapitaltransaktionerne er som nævnt ikke behandlet. Også ved spørgsmålet om bevægelige valutakurser føles dette som en mangel. Hensynet til kapitalbevægelser, rentebetalinger, afdrag m. m. måtte spille en ikke ringe rolle her.

Sluttelig bringer bogen tre exkurser: om pris- og mængdeforandringer i den svenske udenrigshandel, om virkningerne af en valutakursforandring som sidste exkurs tabeller over de vigtigste tal i det svenske nationalregnskab.

---

1. Amtsforvalter, Hjørring.