Fra tid til anden — herhjemme bl. a. af Enevold Sørensen, Robert Mikkelsen
Helge Andersen — er der foretaget undersøgelser af aktieselskabers
personforbindelser, og der er draget forskellige konklusioner af dem bl. a.
med hensyn til selskabernes indbyrdes finansielle tilhørsforhold. Det har
været fristende og i og for sig ogsaa nærliggende i første række at betragte
personforbindelser som udtryk for underliggende kapitalforbindelser. Noget
materiale til kontrol af, i hvilket omfang disse to slags forbindelser dækker
hinanden, har dog hidtil ikke foreligget.

Imidlertid offentliggjorde Priskontrolraadet i 1949 en undersøgelse af margarinebranchen og den i 1949 nedsatte Trustkommission i 1951 og 1953 undersøgelser af kalk-, kridt- og mørtelbranchen og af kulbranchen, der alle indeholder en del materiale om de finansielle forbindelser mellem virksomhederne hvert af disse tre områder.

Formålet med nærværende artikel er at undersøge forholdet mellem virksomhedernes forbindelser (oplyst i Priskontrolraadets og Trustkommissionens tre betænkninger) og de samme branchers personforbindelser.

Det spørgsmål, der søges besvaret, er: dækker personforbindelserne kapitalforbindelserne, gør de det ikke? På forhånd kan man ikke vide noget herom, men et skridt på vejen vil det være at analysere person- og kapitalforbindelserne de nævnte tre brancher til belysning af følgende to spørgsmål: I hvilket omfang findes der personforbindelser, hvor det samtidig er konstateret, at der ikke findes nogen tilsvarende finansiel forbindelse, d.v.s. i hvilket omfang findes der — udfra artiklens synspunkt — »tilfældige« personforbindelser? 2) I hvilket omfang findes der kapitalforbindelser, hvortil ikke svarer personforbindelser, d.v.s. i hvilken udstrækning vil oplysning eksisterende personforbindelser være tilstrækkelige til at give en nogenlunde rigtig afgrænsning af de finansielle grupper?

Analysen af personforbindelserne er foretaget på grundlag af oplysningernei
Danske Fonds og Aktier samt Krak for 1949 og 1950, og de
fremgår af tabellerne nedenfor. Alle de i de tre officielle betænkninger nævnte

---

1. Amtsforvalter, Hjørring.

firmaer er gennemgået systematisk for personforbindelser, det samme gælder alle de i Green indeholdte firmaer fra de tre omhandlede brancher. Selskaber, der er så små, at de ikke er optaget i Green, og som heller ikke er nævnt i Priskontrolraadets og Trustkommissionens betænkninger, er ikke gennemgåetsystematisk, der er dog medtaget sådanne af dem, som under arbejdet med materialet er kommet ind i billedet med karakteristiske personforbindelser.

I. KALK-, KRIDT- OG MØRTEL

Tabel I nedenfor viser personforbindelserne i kalk-, kridt- og mørtelbranchen. venstre i tabellen, lige efter selskabsnavnene, er for hvert selskab Trustkommissionens oplysninger om, hvem der ejer aktier i det pågældende selskab. løvrigt skulle tabellen tale for sig selv.

Følger man et selskab vandret, ser man hvilke »gengangere«, der findes i dette selskabs ledelse med angivelse af nummer på personen og dennes stilling i ledelsen. Følger man omvendt personen lodret i tabellen, ser man, hvilke andre selskaber i branchen han også sidder i ledelsen af. Dette kan så sammenholdes med oplysningerne til venstre i tabellen om aktieeje.

Tabel I viser — når man alene betragter personforbindelserne (tabellens »indmad«) — tre adskilte hovedgrupper af selskaber, der hver for sig har personforbindelser indenfor sin egen gruppe, men ingen personforbindelser direkte til de andre hovedgrupper.

Disse tre hovedgrupper er:

F. L. Smidth & Co., A[S forbundet med Faxe Kalkbrud, Fællesagenturet for
Faxe-Limhamn Kalkbrud, Nørre Flødal Kridt- og Kalkværk, Kagstrup Kalkværker,
Portland Cement og Forenede Nordjydske Teglværker.

Hasle Klinker og Chamottestensfabrik forbundet med Ny Kalkbrænderi,
Boesdal Kalkværk og enkeltmandsfirmaet Vesterbro Kalk og Mørtel, Aarhus,
der ejes personligt af bestyrelsesformanden i Ny Kalkbrænderi.

Carl Nielsen, AjS, forbundet med Kalk- og Mørtelværkerne.

Disse tre hovedgrupper er identiske med de grupper, der findes omtalt i Trustkommissionens undersøgelser. Her opereres der med to hovedgrupper i den egentlige kalkindustri: gruppen omkring Faxe Kalkbrud, af hvis aktier den udslaggivende post oplyses ejet af F. L. Smidth & Co., samt gruppen omkring Ny Kalkbrænderi, hvis aktier oplyses ejet af familierne efter selskabets stiftere. Endelig nævner Trustkommissionen indenfor mørtelbranchen Kalk- og Mørtelværkerne som et af de to nævnte grupper finansielt uafhængigt selskab, hvis aktiemajoritet oplyses ejet af direktøren i Carl Nielsen, A/S.

Hovedgrupperne efter personforbindelserne stemmer således overens med
kapitalgrupperne.

Videre viser personforbindelserne i tabel I visse grupper af fælle sselskab er
mellem de tre hovedgrupper:

Mellem F. L. Smidth-gruppen og Ny Kalkbrænderi-gruppen:

Hedehus Teglværket
De Jydske Kalkværker
Solrød Kalkværk

Solrød Kalkindustri

Sjællands Patentkalkværk

Mellem samme to grupper og Langballe, Aarhus samt Birkesig Kalkværk:

Nordjydsk Kalk og Mørtel.

Mellem F. L. Smidth-gruppen og Carl Nielsen-gruppen:

Frederiksholm Tegl- og Kalkværker.

Samt endelig mellem alle tre hovedgrupper:

Københavns Mørtelværker
Farum Sten og Gruskompagni.

Vi har foran konstateret overensstemmelse mellem person- og finansforbindelser
de tre af hinanden uafhængige »centrer«: F. L. Smidth,
Ny Kalkbrænderi og Carl Nielsen.

Vi skal nu se på underselskabernes placering dels indenfor gruppen og
dels mellem grupperne.

F. L. Smidth-gruppens forannævnte syv selskaber uden personforbindelser udenfor gruppen ejes alle af F. L. Smith direkte eller af Faxe Kalkbrud, således at der ingen »fremmed« kapital er i dem. Her er der fuld overensstemmelse.

Gruppen af fire selskaber uden personforbindelser udadtil omkring Hasle
Klinker og Chamottestensfabrik er ligeledes uden fremmed kapital.

Det samme gælder Carl Nielsen og Kalk- og Mørtelværkerne.

Det bemærkes, at når der tales om forbindelser af personer og kapital, gælder det hele vejen kun forholdet til andre virksomheder indenfor branchen. Andet foreligger ikke oplyst fra Trustkommissionen vedrørende de finansielle forbindelser, og er derfor heller ikke undersøgt vedrørende personforbindelserne. forbindelser til helt udenfor branchen stående kapitalgrupper dermed udenfor billedet, hvilket ikke anfægter artiklens formål, der alene er at fastslå graden af identitet mellem person- og kapitalforbindelser den enkelte branche.

Af de fællesvirksomheder, der efter personforbindelserne at dømme findes

mellem F. L. Smidth og Ny Kalkbrænderi alene, nemlig: Hedehus Teglværket, De Jydske Kalkværker, Solrod Kalkværk, Solrod Kalkindustri og Sjællands Patentkalkværk er efter det af Trustkommissionen oplyste de fire sidstnævnte tillige finansielle fællesforetagender mellem disse to hovedgrupper, og alene mellem dem.

Dette gælder derimod ikke Hedehus Teglværk. Om dette firma oplyser Trustkommissionen, at af den samlede aktiekapital på 1,5 mill. kr. »ejer F. L. Smidth & Co., A/S, 439.400 kr. Godt 500.000 kr. ejes af fire medlemmer af familierne Foss og Smidth«.

Tabel I viser for Hedehus Teglværk 4 personforbindelser til F. L. Smidth og yderligere en personforbindelse til Faxe Kalkbrud. Men herudover sidder person nr. 15 fra Hasle Klinker og Chamottestensfabrik også i bestyrelsen for Hedehus Teglværket. Spørgsmålet er saa, om der her er tale om en personforbindelse Hasle Klinker-gruppen til Hedehus Teglværk uden underliggende Trustkommissionens oplysninger herom er ikke udtømmende, da der er en margin af uoplyst aktieeje i Hedehus Teglværk. Efter Kraks Blaa Bog at dømme er der forskellige familiebånd mellem person nr. 15 og ejerne af F. L. Smidth, der synes at sandsynliggøre en vis personlig kapitalforbindelse.

Nordjydsk Kalk og Mørtel har gengangere fra De Jydske Kalkværker, fra Langballe og fra Birkesig Kalkværk. Personerne fra De Jydske Kalkværker er gengangere dels fra Faxe Kalkbrud og dels fra Ny Kalkbrænderi, hvilket stemmer overens med, at De Jydske Kalkværker er et fællesforetagende med kapital både fra Faxe Kalkbrud og fra Ny Kalkbrænderi. Der er her overensstemmelse personlige og finansielle forbindelser.

Frederiksholm Tegl- og Kalkværker er personmæssigt et fællesforetagende mellem F. L. Smidth-gruppen og Carl Nielsen-gruppen, i overensstemmelse med, at aktierne ifølge oplysning fra Trustkommissionen ejes dels af F, L. Smidth selv og to af dets datterselskaber (Kagstrup og Hedehus) og dels af den ene af direktørerne i Carl Nielsen, A/S personligt.

Endelig ejes Københavns Mørtelværker og Farum Sten- og Gruskompagni dels af Faxe og Kagstrup (F. L. Smidth-gruppen), dels af Frederiksholm Tegl- og Kalkværker (F. L. Smidth-gruppen og Carl Nielsen-gruppen) og dels af Ny Kalkbrænderi. I overensstemmelse hermed er der personforbindelser alle tre hovedgrupper.

En nøjere gennemgang af hvert enkelt selskabspar i tabel I for sig, har yderligere vist, at der bag alle personforbindelser med een enkelt undtagelse (person nr. 15 i både Hasle Klinker og Hedehus) ligger konstaterede kapitalforbindelser, hertil foruden direkte »datter«-kapitalforhold (f. eks. F. L. Smidth og Faxe) også medregnes »søster«-kapitalforhold (f. eks. Faxe og Kagstrup), »bedstemoder«-kapitalforhold (f. eks. F. L. Smidth og Fællesagenturet) 1.

Selv om man allerede heraf vil slutte sig til en rimelig sammenhæng
mellem personforbindelser og en eller anden form for kapitalforbindelse, er
der dog grund til allerede på dette sted at tage følgende to forbehold:

1) Man kan ikke — og navnlig ikke af isolerede — personforbindelser slutte noget om, hvilken vej kapitalforbindelsen går (»hvem der ejer hvem«). 2) Ej heller kan man af isolerede personforbindelser slutte noget om kapitalforbindelsens (om direkte aktieeje, om søsterkapitalforhold o. s. v.).

Hvis man uden at kende noget til de underliggende kapitalforhold f. eks. betragtede personforbindelserne isoleret mellem Faxe og Frederiksholm samt Kalk- og Mørtelværkerne, kunne man med stor syndsynlighed sige, at der er een eller anden slags finansiel forbindelse mellem dem. Men som Trustkommissionens viser, ville det være forkert at rubricere Kaikog som et underordnet led i F. L. Smidth systemet. Noget helt andet er, at selve forbindelsen gør en vis erhvervspolitisk fællesoptræden mere sandsynlig, end hvis sådan forbindelse ikke havde foreligget.

Tager man derimod hele branchen under eet, vil man ud af det samlede billede af personforbindelser faa indtryk af, at Kalk- og Mørtelværkerne hører til een hovedgruppe og Faxe Kalkbrud til en anden, og at Frederiksholm og Kalkværker er et fællesselskab mellem dem.

Anvendelse af personforbindelser til at sige noget om kapitalforbindelser må derfor forudsætte en samlet bearbejdelse af flest mulig firmaer indenfor branchen, hvorved det bliver muligt at udskille sådanne hovedfirmaer eller hovedgrupper af firmaer, der ikke indbyrdes har direkte personforbindelser — således som her F. L. Smidth og Faxe Kalkbrud — Ny Kalkbrænderi med Boesdal Kalkværk — Carl Nielsen A/S og Kalk- og Mørtelværkerne.

Vi har set, at alle personforbindelser med een undtagelse dækkes af konstaterede
Det næste spørgsmål bliver så, om alle kapitalforbindelser
dækket af personforbindelser?

En gennemgang af tabel I vil vise, at alle direkte kapitalforbindelser (at et selskab eller dets ledende personer ejer aktier i et andet selskab) er dækket af een eller flere gengangerpersoner. I denne branche er alt aktieeje repræsenteret personforbindelse. Dette gælder også, hvor flere selskaber indenfor gruppe har aktier i et andet selskab, se f. eks. tabel I, Frederiksholm.

Der kan være grund til at se på de selskabspar, der har særlig mange personer fælles. Højst står Aalborg Portland Cement, der har syv personforbindelsertil L. Smidth, men det er også dette firmas vigtigste datterselskab med en aktiekapital, der endog er større end moderselskabets. Fem personforbindelserhar Mørtelværker — Farum Sten- og Gruskornpagni.De »søster«-selskaber, der ifølge Trustkommissionen ejes af samme kombination af kapitaler, nemlig Faxe Kalkbrud, Kagstrup Kalkværker, Frederiksholm Tegl- og Kalkværker og Ny Kalkbrænderi. Desuden drives

de to søster-selskaber i nært indbyrdes samarbejde og har kontor- og direktionsfællesskab.Fire
har følgende tre selskabspar:

F. L. Smidth og Hedehus Teglværk, hvor Hedehus er et vigtigt datterselskab F. L. Smidth. Faxe Kalkbrud og De Jydske Kalkværker. Kapitalen i De Jydske Kalkværker ejes for halvdelens vedkommende af Faxe Kalkbrud og for den anden halvdels vedkommende af Ny Kalkbrænderi. De Jydske Kalkværker er det vigtigste fællesselskab mellem de to hovedgrupper, der begge er repræsenteret ved nogle af deres ledende personer i fællesselskabet. Ny Kalkbrænderi-gruppen har to personer heri — den ene sin egen administrerende Faxe har fire personer i De Jydske Kalkværkers ledolse. Faxes administrerende direktør er formand i det jydske selskab, og af dets to direktører er den ene nuværende og den anden forhenværende funktionær i Faxe Kalkbrud. Personforbindelserne giver udtryk for en betydelig overvægt Faxe, og der synes at foreligge en vis fælles daglig administration af Faxe Kalkbrud og De Jydske Kalkværker, idet de som nævnt har delvis direktionsfællesskab og også samme adresse (kontorfællesskab?). Endelig har også Solrød Kalkværk og Solrød Kalkindustri fire personforbindelser. Der er her tale om søster-kapitalforhold med fælles kapitaludspring, nemlig Faxe og Ny Kalkbrænderi, hvortil kommer et snævert praktisk samarbejde med direktions- og kontorfællesskab. Tre personforbindelser har følgende syv selskabspar:

Faxe — Fællesagenturet, moder-datterselskaber.
Faxe — Nørre Flødal, moder-datterselskaber.

De Jydske Kalkværker — Nordjydsk Kalk og Mørtel, moder-datterselskaber.

Carl Nielsen — Kalk- og Mørtelværkerne, moder-datterselskaber.
Hedehus Teglværket — Kagstrup Kalkværker, søsterselskaber med direk-

tions- og kontorfællesskab.

De to Solrød selskaber — Sjællands Patentkalkværk, der er søsterselskaber.

Alt efter de nærmere forhold kan søsterkapitalforhold således være lige så stærke eller stærkere end direkte moder-datterkapitalforhold. En nærmere gennemgang af tabel I viser da også nogenlunde lige mange og lige vægtige forbindelser i søsterkapitalforhold som i direkte moder-datterkapitalforhold.

II. MARGARINE

Priskontrolrådets redegørelse for margarinebranchen er egentlig en undersøgelseaf omkring oprettelsen af Margarine-Compagniet og mere specielt af Unilevers indflydelse på den danske margarineindustri. Priskontrolraadetsbetænkning derfor ikke nogen særlig fyldig undersøgelseaf i de enkelte selskaber, men giver alene oplysninger om de

af Unilever ejede virksomheder. Herudover fremgår det indirekte af betænkningen,1) der eksisterer følgende selvstændige hovedgrupper — hvorimellemder forudsættes ikke at findes direkte kapitalforbindelser: Unilever(Korsør Solo margarinefabriker m. fl., jfr. tabel II), Mønsted, Alfa, Aalborg Margarinefabrik og Den Danske Margarinefabrik i Slagelse, samt 2) at der findes et fællesselskab, det i 1947 stiftede Margarine Compagniet M. C, hvis aktier ejes af Unilever, Mønsted og Alfa i forening.

Personforbindelserne og de sparsomme oplysninger om kapitalforbindelser
af tabel 11.

Ved et blik på tabel II vil man genfinde hovedgrupperne fra Priskontrolrådets Mønsted, Alfa, Unilever, Aalborg og Slagelse, imellem hvilke hovedgrupper, der hverken findes direkte kapitalforbindelser eller personforbindelser. Margarine Compagniet viser personforbindelser, der svarer til kapitalforbindelserne.

Så langt Priskontrolrådets oplysninger rækker, og idet man indskrænker sig til at ræsonnere over de personforbindelser, der dækker over samme område, hvorom man kender noget om kapitalforbindelserne, kan man sige, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem person- og kapitalforbindelser.

Det vigtigste er også her, om der findes personforbindelser, hvor det er konstateret, at der ikke findes kapitalforbindelser, idet det er sådanne tilfælde, vil kunne skabe berettiget tvivl om selve den metode, at bruge personforbindelser til at belyse kapitalforbindelser med.

For margarinebranchens vedkommende må man indskrænke sig til de få tilfælde, hvor det positivt er oplyst, at der ikke foreligger nogen kapitalforbindelse. tilfælde er dels enhver forbindelse fra Unilever til andre end de udtrykkeligt nævnte selskaber indenfor margarineindustrien, og dels direkte forbindelser mellem hovedgrupperne: Unilever. Mønsted.. Alfa, Aalborg og Slagelse. Det ses, at der i disse tilfælde heller ikke findes personforbindelser.

Omvendt viser tabel II også, at alle tilfælde af konstateret finansiel forbindelse
af personlige forbindelser.

III. KULHANDELEN

A. DFK-koncernen.

Nedenfor er gengivet en oversigt over de finansielle forbindelser indenfor
DFK-koncernen (figur III).

Det ses, at koncernen finansielt er bygget op på den måde, at De Forenede
Kulimportører Holding Company ejer aktiemajoriteten i en række datterselskaber,hvoraf
to vigtigste er DFK-Handelsselskab og Det Danske

Kulkompagni (DDK), hvilke datterselskaber så igen ejer aktier i andre
selskaber o. s. v., altså det man sædvanligvis kalder »trustsystemet«.

Heroverfor står så personforbindelserne, jfr. tabel IV s. 162-63. Som foran er også her oplysningerne om personforbindelserne udarbejdet uafhængigt af Trustkommissionens oplysninger om kapitalforbindelserne. Vi har derfor to af hinanden uafhængige sæt oplysninger: 1) om personforbindelserne, udarbejdet a. på grundlag af samtlige selskaber i kulbranchen i Green og 2) Trustkommissionens oplysninger om finansielle forbindelser, og spørgsmålet så, hvor godt de to sæt oplysninger dækker hinanden.

I tabel IV er de nederste 7 selskaber fællesselskaber mellem DFK-koncernen
andre uafhængige hovedgrupper af kulfirmaer (KKKK, KBK o. s. v.)
og vil først blive nærmere omtalt i afsnittet om den øvrige kulhandel nedenfor.

Betragter man nu DFK-koncernen alene udfra personforbindelsernes synspunkt i tabel IV) og forudsætter ukendskab til kapitalforbindelserne, man åbenbart få et altfor svagt billede af kapitalkoncentrationen. Det vil i så fald synes, som om der ikke eksisterer een koncern, men derimod De Forenede Kulimportører og Det Danske Kulkompagni, imellem hvilke, der kun er en svag indbyrdes forbindelse i et fællesselskab (Alfred Christensen og Co.) — en form for forbindelse, der ikke synes at adskille sig fra lignende fællesselskaber mellem DFK og f. eks. KKKK (Hundesteds og Frederiksunds Kulimporter) eller med Villemoes (Ringkøbing Kul og Koks), jfr. tabel V s. 164-65.

Dette forhold skyldes, at der eksisterer endog meget vigtige kapitalforbindelser, at der findes personforbindelser, der dækker dem. Navnlig har DFK, der ejer aktiemajoriteten i DDK, overhovedet ingen af sine egne ledende personer anbragt i dette store selskab.

I det hele taget er det karakteristisk for DFK-koncernen, at der er meget få personlige forbindelser. Således oplyser Trustkommissioncn, at der er kapitalforbindelse DFK-koncernen til følgende selskaber, som der overhovedet ikke findes nogen form for personforbindelser til fra noget som helst af de under koncernen hørende hoved- eller underselskaber:

Hobro Kul og Koks Import

Køge Kulforretning

Randers Kul og Koks Import

Den Ny Kulimport, Aarhus

Lolland Falsters Kulko

Severin Petersen og Co.

Arbejdernes Kul og Koks, Aalborg

P. 0. Poulsen, Thisted

Esbjerg Kulimport

Olsen Holmelund, Fredericia

Klingenberg, Aalborg.

Anlagde man alene en personanalyse, ville disse selskaber optræde som
uafhængige selskaber.

På samme måde findes der i tabel V selskaber, der efter personforbindelserne dømme er rene datterselskaber af fremmede grupper, medens de i virkeligheden er fællesselskaber mellem disse og DFK-koncernen. Således er Heegaard Hansen, Samsø, tilsyneladende et rent datterselskab af Aarhus Kul og Koks Import, medens det i virkeligheden ejes i fællesskab af dette og DFK-koncernen. Næstved Kulimport fremtræder som et rent datterselskab af Th. Rasmusens Sønner, Korsør, medens det i virkeligheden er et fællesselskab dette og DFK-koncernen.

De koncernselskaber imellem hvilke, der faktisk er personforbindelser (tabel IV), vil i almindelighed udvise personforbindelser, der svarer nogenlunde kapitalforbindelserne, således at den række selskaber, der i tabellen er forbundet ved DFK-personer også er datterselskaber af DFK-Holding, DFK-Handelsselskab eller datterselskaber af disse, medens tabellens anden afdeling af selskaber, der er forbundet ved DDK-personer også i de fleste tilfælde er DDK-datter- eller datterdatterselskaber. Den vigtigste undtagelse er som nævnt DDK selv, der er et rent datterselskab af DFK, men helt uden personforbindelse til dette.

Det synes i det hele, som om DFK-koncernen i høj grad udøver sin kontrol gennem »delegater«, hvilket måske hænger sammen med, at hele ledelsen i DFK-Holding og -Handelsselskab består af de samme tre personer, der samtidig bestyrelse og direktion.

Navnlig synes DDK at have fået overladt at administrere kontrollen med en række selskaber, også sådanne hvor aktierne ikke ejes af DDK men af DFK, dette gælder Hans Petersen og Co. og Dansk Stoker og Varmekedel A/S. Men også f. eks. Nordjyllands Kulko., der er et datterselskab af DFK-Holding, personforbindelserne til Kulko., Thisted (hvis aktier ejes af DFK og Nordjyllands Kulko. i forening) og til Randers Kulko., hvis aktier ejes alene af DFK.

I en række tilfælde, hvor flere af koncernselskaberne hver for sig ejer aktier i samme selskab, er de ikke alle repræsenteret i ledelsen af dette selskab. er kun DDK repræsenteret i Importko., Kalundborg, selvom både DFK og DDK ejer aktier heri. I Borch og Co. og Therkelsens Kulimport, hvor DFK, DDK og Alfr. Christensen alle er aktieejere, er kun DDK repræsenteret personer i ledelsen.

Der synes således fra koncernens side at udøves en vis »økonomisering« og arbejdsdeling med hensyn til anbringelse af personer i de forskellige koncernselskabcrs som i nogen grad er uafhængig af, hvilket koncernselskab, ejer aktierne.

Tager vi nu et kort overblik over, hvad disse knap så fyldige personforbindelser
for vort hovedproblem, må vi skelne mellem to tilfælde:

1) Hvor der overhovedet mangler personforbindelser kan vi heller ikke slutte noget om den eksisterende kapitalforbindelse. Således ville vi ved en analyse af personforbindelserne alene helt have mistet DDK som en i høj grad integrerende del af DFK-koncerne, ligesom vi også ville have manglet den foran omtalte gruppe af Hobro Kul og Koks, Køge Kulforretning m. v.

Dette betyder, at vi nok kan anvende foreliggende personforbindelser til
belysning af kapitalforbindelser, men at de vil give et for svagt billede af den
faktiske kapitalkoncentration.

2) Den manglende 100 pct.s overensstemmelse mellem aktieeje og personforbindelse selve koncernen eller gruppen spiller derimod en mindre da det man vil have frem er en afgrænsning af koncernen eller gruppen som helhed og ikke i alle enkeltheder aktieejets fordeling mellem gruppens forskellige underselskaber, hvilket iøvrigt ofte vil være et mere formelt spørgsmål f. eks. uden tvivl influeret af skattemæssige o. 1. ud fra vort synspunkt »tilfældige« overvejelser.

Tabel IV viser eet eksempel på personforbindelse, hvor der ikke fra Trustkommissionen oplysning om nogen kapitalforbindelse, hvilket dog i parantes bemærket ikke er ensbetydende med, at det er oplyst, at der ingen kapitalforbindelse er, idet vedkommende selskab overhovedet ikke er nævnt i Trustkommissionens betænkning.

Det drejer sig om person nr. 23 fra Kampmann, Møller og Herskind, Aarhus, en række andre DDK-selskaber, der også sidder som direktør i det københavnske kulfirma Kampmann og Herskind. Dette sidste selskab er mærkeligt nok slet ikke nævnt i Trustkommissionens redegørelse. Heraf må man i hvert fald kunne slutte, at DFK-koncernen ikke har aktiemajoriteten og vel heller ikke nogen aktieminoritet i det.

Men selv om vi slutter, at DFK-koncernen ikke har aktier i Kampmann &
Herskind, følger ikke, at der ikke kan være anden form for kapitalforbindelse
dem imellem.

Trustkommissionen oplyser, at DDK i 1920 opkøbte firmaet Kampmann, Møller og Herskind, Aarhus. Det fremgår af Kraks Blaa Bog, at person nr. 23 var indehaver af dette selskab indtil 1920 og derefter direktør. Ved den slags overdragelse bevarer sælger ofte en vis post aktier i selskabet, og forøvrigt har den pågældende i så lang en årrække været ledende indenfor forskellige DDK-selskaber, at et vist aktieeje indenfor koncernen næsten kan forudsættes, hvorved en finansiel forbindelse svarende til personforbindelsen ville være tilstede også uden DFK-aktiejee i det københavnske selskab.

B. Den øvrige Kulhandel

Trustkommissionens betænkning indeholder desværre væsenligt mere
sparsomme oplysninger om aktieejet i denne del af kulhandelen end for

DFK-koncernens vedkommende. Der nævnes følgende finansielt selvstændige
grupper:

DFK-koncernen
Simoni, Aalborg
Aarhus Kul og Koks Import
Montana
KKKK-koncernen
Villemoes, Esbjerg
Strøyberg, Aalborg
Dansk Andels Kul
Rudolph Als
Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning
Graae og Hilmand
Carl Nordstrand
Th. Rasmusens Sønner, Korsør
KBK-koncernen
Prima og KOKS
Hovedstadens Kulimport (DS Ove Skou)
Kbhvns Bunkerkul (Rederi C. K. Hansen)
Christiansholms Fabriker.

Herudover oplyser Trustkommissionen i afsnittet om pladshandelen følgende
Odenseområdet:

Fyens Kulindkøbsforening ejer aktiemajoriteten i Arbejdernes Kulforretning. findes der ingen finansielle forbindelser mellem Odenseområdets der foruden de to nævnte er Laur. Andersen og Co., Carsten Petersen og Søn, Odense Kulko., og I/S Importko.

Trustkommissionens oplysninger om de øvrige pladser, såvel som i det
hele taget dens oplysninger om de finansielle forbindelser fremgår af tabel V.

Det vigtigste spørgsmål er igen, om der findes tilfælde af personforbindelser,
hvor det samtidig er konstateret, at der ikke er nogen finansiel forbindelse.

På grund af de yderst sparsomme oplysninger om aktieeje i denne gruppe selskaber kan vi ikke her gå den vej at undersøge samtlige personforbindelser og se, hvad der samtidig for hver af dem findes af finansiel forbindelse. Man må derfor gå den modsatte vej: tage alle de tilfælde, hvor det er konstateret, der ikke er nogen finansiel forbindelse, og undersøge, om der i hvert af disse tilfælde heller ingen personforbindelse er.

Tager vi hver enkelt af de foran i dette afsnit nævnte hovedselskaber og undersøger tabel V.s oplysninger om dem, ses det. at der ikke findes noget tilfælde af direkte personforbindelse mellem dem. Christiansholms Fabriker er ikke optaget i tabel V, hvad der skyldes, at der slet ikke er konstateret nogen personforbindelse fra dette selskab til noget andet kulselskab. Der

mindes om, at alle kulselskaber i Green er med i personanalysen (ligesom
alle af Trustkommissionen nævnte selskaber); når de ikke optræder i tabellerne,skyldes
altså, at der ingen personforbindelser er.

Det samme gælder de foran nævnte Odense-firmaer. Kun mellem Fyens Kulindkøbsforening og Arbejdernes Kulforretning, hvor der er konstateret finansiel forbindelse, er der personforbindelse, derimod ikke mellem de øvrige Odense-firmaerne eller fra disse til andre firmaer.

For disse firmaers vedkommende og så langt materialet rækker, dækker
personforbindelserne alle over reelle kapitalforbindelser.

Det næste spørgsmål bliver så, hvor fyldestgørende personforbindelserne
udtrykker kapitalforbindelserne, d. v. s. i hvilken udstrækning alle oplyste
kapitalforbindelser dækkes af personforbindelser?

Dette vil fremgå, når man sammenholder oplysningerne til venstre i tabel
V og i noterne til Tabellerne IV og V om aktieeje med oplysningerne i tabel
V.s »indmad«.

Vi ser atter, at DFK-koncernen har økonomiseret meget med sine personforbindelser. aktieeje i Klingenberg, Aalborg, i Heegaard Hansen, Samsø, og i Næstved Kulimport er overhovedet ikke dækket af personforbindelser. firmaer fremtræder — at dømme alene efter personforbindelserne som selvstændige (Klingenberg) eller som almindelige datterselskaber af den anden partner (Aarhus Kul og Koks og Th. Rasmusens Sønner).

Simoni og Aarhus Kul og Koks har deres aktieeje repræsenteret af personer.

Montana er som nævnt uden finansielle og personlige forbindelser til de andre koncerner og selvstændige firmaer, men har sit aktieeje i Hellerup Kulimport repræsenteret ved en person i bestyrelsen af dette selskab. Derimod dets aktieeje ikke repræsenteret i de to andre selskaber, hvis aktiemajoritet af DFK-koncernen, jfr. note 2 til tabel IV.

Christiansholm har aktier i alle de i note 2 til tabel IV nævnte 5 selskaber,
hvori DFK-koncernen har aktiemajoriteten, men Christiansholm har ingen
personer repræsenteret her.

Om KKKKs aktieeje i andre firmaer oplyser Trustkommissionen kun, at koncernen »omfatter 6 brændselsselskaber«, som imidlertid ikke nævnes, samt at KKKK ejer aktiekapitalen i De Forenede Benzinimportører, København, i Aalborg Olie og Benzin Co. Det fremgår af tabel V, at forbindelsen til de to benzinselskaber er dækket af personforbindelser. KKKK har som nævnt i note 2 til tabel IV aktier i 4 af de der nævnte selskaber, hvori DFKkoncernen aktiemajoriteten, men er kun repræsenteret i de to af dem (Hundested og Frederikssund).

Aktieeje i Villemoes er dækket af personforbindelser.

Om Strøyberg findes intet aktieeje oplyst, dets personforbindelse til Polimport
formentlig udtryk for »Unionkul«s aktieeje.

Polimport-aktierne ejes af DFK-koncernen, af Nordstrand, af Rud. Als,

af »Unionkul« (provinskulimportørerne), af Dansk Andelskul, af Fyens Kulindkøb(de sidste i fællesskab om en aktiepost) og af Arbejdernes FællesorganisationsBrændselsforretning. ejes en aktiepost af de øvrige medlemmer af Alliancegruppen, hvoraf den største er Graae og Hilmand. Fra 1949 er også KKKK og KBK aktiemedejere. Polimport er iøvrigt et fællesselskabaf særlig art, der er kommet i stand på den polske stats foranledningfor formidle kulimporten fra Polen, og hvori der også sidder to repræsentanter for Polen. Ledelsesposterne fordeles efter bestemte regler i overenskomsten mellem selskaberne og Polen.

Rudolph Als er sammen med DFK og polsk kapital ejere af Danpol Bunker,
alle tre kapitalforbindelser modsvares af personforbindelser.

Arbejdernes Brændselsforretning og Graae og Hilmand har hver for sig
aktier i Alliance og i Polimport og er begge steder repræsenteret i ledelserne.

Alliance er et fællesselskab af særlig art, nemlig teknisk samarbejde i et
losningsselskab.

For Nordstrands vedkommende er kun dets aktieeje i Polimport, der er dækket af personforbindelse, oplyst. Herudover meddeler Trustkommissionen, Nordstrand har 6 datterselskaber, men nævner ikke hvilke. I tabellen findes personforbindelse til to kulfirmaer (foruden Polimport). Der mindes om at personanalysen ikke omfatter de små selskaber, der ikke er med i Green.

For Th. Rasmusens Sønner, Korsør, er dets aktieeje i Næstved Kulimport og
Slagelse Kulko., som begge er dækket af personforbindelser, oplyst.

Om Kbhvn. Brændsels Ko. (KBK) oplyser Trustkommissionen, at koncernen 6 brændselsselskaber (men nævner bortset fra KBK selv ikke hvilke), samt at det ejer aktiekapitalen i olieselskabet »Rhenania«, hvortil der også er personforbindelse.

De øvrige af Trustkommissionen oplyste kapitalforbindelser: mellem Prima og KOKS, mellem DS Ove Skou og Hovedstadens Kulimport, mellem rederiet CK Hansen og Kbhvns. Bunkerkul samt mellem Fyens Kulindkøb og Arb. Kulforr. er alle dækket af personforbindelser.

Bortset fra forholdet mellem DFK og DDK indenfor DFK-koncernen synes kapitalforbindelserne indenfor kulhandelen at være fulgt op af personforbindelser et sådant omfang, at en analyse af personforbindelser giver et holdbart grundlag for en kortlægning af og afgrænsning mellem de store selvstændige hovedgrupper.

IV. UDENLANDSKE KAPITALPLACERINGER

Ifølge Trustkommissionen findes der i de tre gennemgåede brancher følgende
betydelige udenlandske kapitalplaceringer:

I margarineindustrien: Unilever-koncernen, se tabel 11.

I kulhandelen: KKKK, hvis aktiekapital næsten helt ejes af det amerikanske Stinnes Industries Inc., New York; KOKS og Prima, der begge ejes af sveitsisk kapital; Montana, hvis aktiekapital næsten helt ejes af et hollandsk rederi; Graae og Hilmand, hvis aktiekapital dog kun for 40 pct.s vedkommende af engelsk kapital. Danpol-Bunker, hvis aktier foruden af DFKkoncernen og Rud. Als (20%) ejes af De Polske Kulminers Salgscentral Selskabet sælger kul til skibe, der anløber Gdynia, Gdansk og Stettin.

En gennemgang af samtlige selskaber i Green for de tre brancher viser, at
udlændinge er repræsenteret i selskabsledelserne i følgende tilfælde:

En hollænder (person nr. 11) sidder i næsten alle Unileversselskabernes ledelse, se tabel 11. Desuden sidder person nr. 15 i ledelsen af Solofabriken og Unilevers ejendomsselskab Defoma. Vedkommende er adm. direktør i A/B Agra Marg. i Stockholm, der er en filial af den internationale Unilever trust.

Indenfor kulbranchen finder vi en sveitser i ledelsen af Prima og i ledelsen
af KOKS, to polske statsborgere i såvel Danpol Bunker som Polimport samt
en hollandsk statsborger i Montana.

Herudover findes der ingen udlændinge i disse selskabers ledelser.

I KKKK og Graae og Hilmand er den udenlandske kapital altså ikke repræsenteret
nogen udlænding. Dette er derimod tilfældet for Unilever, KOKS,
Prima, Montana og Danpol Bunker.

I Polimport har vi et af de for undersøgelsen famøse tilfælde, hvor en »personforbindelse« (2 polakker i ledelsen) ikke er udtryk for underliggende kapitalforbindelse, da der ingen polsk kapital er i selskabet. Men som foran nævnt er der her tale om et selskab af en ganske særlig karakter, der er oprettet polsk initiativ til formidling af importen fra Polen, og hvor selskabets ledelsesforhold er direkte fastlagt i en overenskomst med Polen.

Bortset herfra er der overalt, hvor der er udlændinge i selskabernes ledelse
samtidig udenlandsk kapital i selskaberne.

Omvendt kan man imidlertid langtfra slutte, at al udenlandsk kapital er
repræsenteret ved udlændinge i ledelsen.

Hvilke svar har vi nu — ved at sammenholde personforbindelser med
foreliggende oplysninger om finansielle forbindelser i de tre brancher — fået
på de i indledningen stillede spørgsmål.

1) Er der fundet »tilfældige« personforbindelser, d.v.s. personforbindelser,
hvor det samtidig er konstateret, at der ingen kapitalforbindelse er?

Sådanne tilfælde er — når bortses fra Polimport — ikke fundet; der er i dette fyldige materiale ikke fundet noget tilfælde af personforbindelse, hvor det er konstateret, at der ingen kapitalforbindelse er. Der er to tilfælde, personerne nr. 15 i kalkbranchen og nr. 23 i DFK-koncernen (tabellerne I

og IV), hvor der foreligger personforbindelse, uden at der foreligger noget oplyst om kapitalforbindelse. Men som anført er der i begge tilfælde forhold, der synes at pege i retning af, at en eller anden form for kapitalforbindelse foreligger også i disse to tilfælde.

2) Er oplysningerne om personforbindelser tilstrækkelige til at give et
rimeligt billede af de finansielle forbindelser? Eller giver de et så utilstrækkeligt
af sammenhænget, at det må karakteriseres som misvisende?

Der er fundet een væsentlig manko: den manglende sammenhæng mellem DFK og DDK. De øvrige mangler er uvæsentlige i den forstand, at de ikke forrykker det samlede billede af branchernes opdeling mellem de udslaggivende og grupper.

Selvfølgelig er der her tale om et surrogat. Det bedste ville være direkte viden om de finansielle sammenhænge, altså offentliggørelse af aktieejet i virksomhederne. Så længe dette ikke sker, må man lade sig nøje med erstatningen. kan det derfor siges, at artiklen har opfyldt et vist behov, hvis den har tjent til at vise, at man kan bruge en personanalyse til at sige noget væsentligt også om de finansielle sammenhænge i erhvervslivet, og at en sådan ikke synes at overdrive, men om noget snarest undervurdere af koncentration.

Dog er det vel bedst at slutte med, hvad der også er sagt foran: at en sådan personanalyse forudsætter varsomhed i behandlingen, først og fremmest må man undgå isolerede sammenligninger. Man kan vanskeligt drage slutninger, før man har rubriceret hele branchen og alle dens nogenlunde betydelige virksomheder i personskemaet. Først da kan man tage det første skridt til en afgrænsning i hovedgrupper: de store selskaber, der måske nok har forbindelser de samme underselskaber og fællesselskaber, men som iøvrigt er uden direkte forbindelser til hinanden.

Endelig må det betones, at de slutninger, der er nået i denne artikel, ikke rækker videre end det anvendte materiale tilsiger. Det betyder først og fremmest, de kun har gyldighed indenfor en branche, altså mellem konkurrerende hvor modstanden mod at få en person fra en »konkurrent« sin egen ledelse vil være stor og vel kun kan overvindes, hvor konkurrencen følge af kapitalkoncentration forvandles til mere eller mindre monopolistisk samarbejde. Derimod kan de ikke uden videre overføres på personforbindelser mellem forskellige brancher, hvor der ikke er samme konkurrencemoment måske derfor større spillerum for »tilfældige« personforbindelser. gælder resultaterne direkte kun de tre undersøgte brancher.