RonaldL. Meek: Studies in the Labour Theory of Value. Lawrence & Wishart, London 1956. 310 s. Pris 30 s.

Meek, der er lektor i økonomi ved Glasgow universitet, har sat sig som mål at overbevise »oprigtige, men skeptiske« ikkemarxistiske økonomer om arbejdsværditeoriens intellektuelle kvalitet ved at vise, at den var god videnskab ikke alene på Marx' tid, men også i dag.

Herved vil han bidrage til at fremkalde en sameksistens mellem de to grupper af økonomer, hvor gensidige anklager erstattes med ægte forsøg på at forstå hinandens synspunkter. Altså et ganske prisværdigt formål.

Hans »Studies«, der ganske karakteristisk er vokset ud af en lang korrespondance med Joan Robinson, udmærker sig ved sin saglighed ikke alene i referatet af egne, men også af »modstandernes« synspunkter. Samtidig er den præget af den større indflydelse, marxistisk tankegang har i den engelske verden, idet den tydeligvis forudsætter en række problemstillinger og faktiske oplysninger om Marx' økonomi bekendt hos læseren. Hvorvidt det er berettiget overfor et engelsk publikum, er det svært at dømme om, men en dansk økonom vil nok finde et og andet, der er svært tilgængeligt.

Kapitlerne om værditeoriens udvikling frem til og med Smith og Ricardo bringer mange interessante synspunkter, såvel specieltfor den pågældende periode i de økonomisketeoriers udvikling, som generelt for den marxistiske metode anvendt på teoriernes udvikling. Herefter udvikler den økonomiske teori sig dels »internt«, dels påvirket af udviklingen i de økonomiske omgivelser. Det er lykkedes Meek på en overbevisende måde at vise, hvorledes produktionsformensudvikling i tiden op til de klassiske økonomer giver forklaringen på,

at man gik bort fra at betragte varernes bytteværdi som lig den medgåede arbejdsmængdeog over til at indbefatte profit i bytteværdien.

Den samme ændring kan findes hos Adam Smith. I hans Glasgow Lectures fra 1760'erne findes en værditeori uden nogen teori om en »naturlig« profitrate — kapitalprofit er endnu ikke opstået som en almindelig kategori. Smith opererede her med en økonomisk model, hvor produktionen sker ved mere eller mindre uafhængige arbejdere, der stræber efter at marximere deres arbejdsresultat. I »Wealth of Nations« derimod kommer de kræfter, der skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, fra kapitalejere, der ønsker at marximere deres profit.

Og Meek påviser, hvorledes denne ndring Smiths opfattelse ikke kommer så al sige übevidst, men hvorledes der på denne tid eksisterede en skotsk historisk skole, som Smith tilhørte, og hvis hovedsynspunkt var, at man netop i sine analyser af virkeligheden, også den økonomiske, bør gå ud fra den tilgrundliggende »mode of subsistence«.

I en pædagogisk god gennemgang af Smiths og Ricardos værditeorier, forklarer Meek endvidere forskellen mellem de to klassiske økonomer i denne og andre henseender ud fra deres forskellige holdning til kapitalakkumulationen, som hos begge indtager en hovedrolle. For Smith var hovedsagen at angribe de sociale institutioner, der hæmmede akkumulationen; for Ricardo blev fordelingen på profit og jordrente afgørende ud fra det syn, at profitten er langt den vigtigste kilde til kapitalakkumulation. Måske ikke nye synspunkter, men hos Meek anvendes de til en forklaring af en række andre forskelle hos de to klassikere.

Herefter når Meek frem til to kapitler om Marx' værditeori. Det er desværre den svageste del af bogen. Som mange andre marxister lægger Meek ait for stor vægt på den filosofiske side af sagen, Marx' forhold til Hegels dialektik o. s. v. Det skulle være muligt uden en så fyldig gennemgang af Marx' filosofiske ungdomsbrydninger brydningerat påvise hovedsynspunktet i hans betragtningsmåde: at varernes bytteværdi, som en række andre økonomiske kategorier, ikke kan betragtes uden i tilknytning til produktionsformen, — at Marx' værditeori først og fremmest går ud på at forklare, hvorledes prisdannelsen er afhængig af de eksisterende økonomiskinstitutionelle forhold. Og i tilknytning hertil burde Meek have beskrevet Marx' økonomiske model, for at enhver kunne bedømme hans værditeori ud fra de forudsætninger, han bygger på.

Hovedsynspunktet deles af mange ikkemarxistiske økonomer (dog langt fra alle), og det burde derfor have været nærliggende for Meek at gå videre og ridse op, hvordan den marxske værditeori kun er en enkelt del af en omfattende økonomisk systematisk fremstilling. I stedet for er der fare for, at hans »Studies« kan bidrage til den skæve opfattelse, at »alt hos Marx drejer sig om arbejdsværdi«.

I en udmærket gennemgang af forskellige kritikere af Marx nævner Meek Joan Robinson, hvis hovedsynspunkt er, at Marx' bidrag til den økonomiske videnskab ikke står og falder med hans værditeori, men at der, som hun selv flere gange har givet eksempel på, er meget stof at hente i Marx' problemstillinger. Det må siges, at det ikke rigtig lykkes Meek at modgå denne opfattelse, netop fordi han betragter værditeorien isoleret, bortset fra hvor han ser den i dens filosofiske aspekt. Og så er de fleste økonomer jo ikke med mere.

Meeks sidste kapitel om »reapplication« af værditeorien ridser mange interessante og uløste problemer op, bl. a. hvad angår værdidannelsen under socialistiske forhold. Efter de seneste økonomiske diskussioner i USSR, som Meek refererer fyldigt, hælder man derovre nærmest til den anskuelse, at værdilovens fortsatte eksistens, dvs. at en vares produktionsomkostninger påvirker dens pris, bygger på den særlige socialistiskemodel i Sovjetunionen, idet der ved siden af den statslige sektor findes en stor sektor (kollektivbrugene) med gruppeejendom.Den allerseneste diskussion i Polen,

bl. a. baseret på Oskar Lange's bog fra 30'erne »On the Economic Theory of Socialism«,kunne imidlertid tyde på, at problemetlangt fra er afklaret hermed.

Endelig bringer Meek mange bidrag til den evige metodologiske diskussion inden for økonomien, idet han fremsætter mange kritiske betragtninger over den almindelige ligevægtsteori. De skal ikke gengives her, langt mindre modgås, men repræsentanter for denne skole herhjemme kan — i denne som i andre henseender — have megen glæde af et nærmere bekendtskab med Ronald L. Meek.

---

1. Cand. polit., bibliotekar ved Det kgl. Bibliotek.