MODERSMÅLET OG INPUT-OUTPUT

I sine tre fortrinlige artikler om input-output analysen offentliggjort i dette tidsskrift¹ har dr. Norregård Rasmussen givet et væsentligt bidrag til udbredelsen af kendskabet til dette nye analyseredskab. Ligesom Sven Danøs tre lige så fortrinlige artikler om linear programming. er Norregård Rasmussens artikler forelobigt blevet stående ved det engelske navn. Men i en anmeldelse af Riley og Allen, Interindustry Economic Studies i dette tidsskrift 93. bind, 5.-6. hefte, side 282—283 siger Norregård Rasmussen, at nu har input-output analysen fået sit danske navn, nemlig »kredsløbsanaly_sen«.

Skulle det allerede være for sent at protestere? Man kan naturligvis hævde, at det er urimeligt at strides om ord. Har ordet fået sin definition, er sagen klar. For så vidt angår den kreds af personer, som kender definitionen og arbejder med den til daglig, er dette rigtigt. Men for ikke-specialisten er det afgjort en fordel, hvis den valgte betegnelse hjælper ham lidt på vej i den rigtige retning. Og det gør betegnelsen »kredsløbsanalysen« desværre ikke. Sagen er jo nemlig den, at ordet »kredsløb« længe har været anvendt om nationalregnskabernes keynes'ske aggregater.

Karakteristisk nok finder man imidlertid allerede på første side af kapitel 1 i Nørregård Rasmussens disputats overskriften »Breaking up the Aggregates«, for det er jo netop det, input-output analysen gør. Den sönderslår de keynes'ske aggregater og fortjener derfor også på dansk et navn, som ikke leder tanken hen på disse aggregater.

Nu foreligger der til alt held en betegnelse, som ikke leder tanken hen på aggregaterne, nemlig det norske »kryssløpsanalyse«. Nørregård Rasmussen nævner selv denne betegnelse i den første af sine tre artikler. Lad os derfor bruge betegnelsen »krydsløbsanalyse« om input-output analysen. Herved vindes der to ting. For det første ledes tanken i den rigtige retning. Medens ordet »kredsløb« leder tanken hen på et cirkelformet, ensrettet kredsløb, leder ordet »krydsløb« tanken hen på et stort antal mindre strømme i alle mulige retninger. Faktisk vækker ordet uvilkårligt forestillingen om »på kryds og tværs«. Og det er jo netop det, input-output analysen handler om: x_i6 såvel som x_H. Den anden ting, der vindes, er konformitet med vore på dette område meget store brødre, nordmændene. Lad nordmændene om at lave forbistringer! Faktisk er ordet »krydsløbsanalyse« så godt, at man spørger sig selv, om mon den gennemførte brug af ordet »kredsløbsanalyse« i Nørregård Rasmussens anmeldelse skulle være en trykfejl: skulle alle e'erne have været y'er?

Dansk økonomisk videnskab opviser flere exempler på ilde valgte ord. Det værste er vel »driftsøkonomi«, som vel kom ind i dansk som en fejlagtig oversættelse af »Betriebswirtschaftslehre«. Fejlagtig, fordi ordet »Betrieb« foruden »drift« (modsat anlæg) også betyder »bedrift, foretagende«. Da driftsøkonomien jo notorisk handler om både anlæg og likvidation foruden om drift, skulle faget naturligvis have været kaldt »bedriftsøkonomi« (som foreslået af professor Kjær Hansen i tidernes morgen). Men uheldigvis synes Gresham's lov også at gælde i ordenes verden. Hans Brems*

1 Nationaløkonomisk Tidsskrift alle tre hefter af 92. bind.

2 Dr. polit., professor at the University of Illinois.