Økonomisk Utsyn 1900—1950. (Statistisk Sentralbyrå: Samfunnsøkonomiske studier 3). Oslo 1955. 217 sider. Pris: 4 n. kr.

Efterhånden, som den regelmæssige indsamling af statistisk materiale har strakt sig over henimod 100 år i flere af de vesteuropæiske lande, er der blevet skabt mulighed for at belyse den økonomiske udvikling med tidsrækker over længere tidsrum. Med undtagelse af befolkningsstatistiken og landbrugsproduktionen og i de allersidste år nationalproduktet har man dog hidtil været tilbageholdende på dette område her i landet.

I Norge udsendte Statistisk Sentralbyrå i 1948 et bind med »Statistiske oversigter«; med hensyn til opbygning svarer dette værk i store træk til de årlige statistiske årbøger. I disse oversigter har Sentralbyrået angivet talserier så langt tilbage, som der forelå sammenligneligt materiale for såvel befolkningsstatistik som økonomisk og socialstatistik o. s. v. Hvem, der har prøvet at rekonstruere lange tidsrækker på basis af den foreliggende statistik, vil vide, at det i bedste fald er et ganske tidkrævende arbejde, således at Sentralbyråets indsats er særdeles nyttig for den, der vil studere norsk samfundsudvikling i det sidste århundrede.

I 1952 blev der herudover indledet et arbejde med at føre de norske nationalindkomstrækker,der hidtil kun var ført tilbage til 1930 tilbage til år 1900. Resultatetaf disse beregninger er offentliggjort i publikationen »Nasjonalregnskap 1900^— 1952«, som Statistisk Sentralbyrå udsendte i 1953. Principielt har man forsøgt at gennemføredisse beregninger på et produktionsstatistiskgrundlag for hele perioden. Man har her kunnet støtte sig på de serier, der var bearbejdet i forbindelse med udsendelsenaf de statistiske oversigter i 1948. Med hensyn til materialets omfang synes man i Norge i sammenligning med mulighederneher i landet at have den fordel, at man fra ulykkesforsikringen ligger inde med en omfattende statistik over timeantalletindenfor håndværk og industri. Der lægges dog ikke i fremstillingen skjul

på, at man ved beregning af produktivitetsudviklingenindenfor disse områder samt ved beregningen af faktorindkomsten for varehandelen har måttet anvende ret hårdhændedeforudsætninger for at gennemføre beregningerne.

Som foreløbig afslutning på dette arbejde med at give en oversigt over de lange udviklingslinier i norsk økonomi har Statistisk Sentralbyrå i 1954 udsendt en publikation med titlen »Økonomisk Utsyn 1900^—1950«. Oversigten er udarbejdet i Sentralbyråets forskningsafdeling af universitetsstipendiat Gerhard Stoltz. Med hensyn til befolkningsstatistik og økonomisk statistik indeholder Økonomisk Utsyn et koncentrat af indholdet i de 2 ovenfor omtalte publikationer, blot fremstillet i mere indbydende form med gennemsnit for 5- eller 10-årsintervaller og en række diagrammer til illustration af de vigtigste udviklingslinier. Teksten er som helhed kortfattet og nøgtern, og det letter selvsagt læsningen, at man har kunnet udelade oversigter over de anvendte beregningsmetoder m. v.

Hvis man sammenligner resultaterne af den norske langtidsundersøgelse med de foreløbige resultater af de danske nationalindkomstberegninger (se Statistiske Efterretninger 1954, nr. 24 s. 195^—96), synes der trods de store forskelle i landenes produktions- og erhvervsstruktur at være mange lighedspunkter. I mellemkrigstiden synes dog ekspansionen i slutningen af 1920'erne at have været noget stærkere i Norge end i Danmark, mens virkningen af depressionen i begyndelsen af 1930'erne snarest synes at have været stærkere i Norge end i Danmark.

Undersøgelserne har givet flere interessante resultater. 81. a. tyder begge undersøgelser på, at der har været en tendens til forskellig prisudvikling for investeringsvarer og konsumvarer; denne forskel bevirker bl. a., at investeringsandelen for efterkrigsårene vil blive væsentlig højere beregnet i løbende priser end i priser for et år før krigen. Et andet interessant resultat er, at der, såfremt man foretager en beregning af Norges bytteforhold i udenrigsomsælningen rigsomsælningenpå unit-value-basis og tager hensyn til fragtraternes udvikling, synes at have været en tendens til forringelse i bytteforholdet; dette rejser spørgsmålet, om det ikke vil være et normalt træk, at et land, der undergår en gradvis industrialisering med, hvad deraf følger med hensyn til udenrigshandelens sammensætning, vil opleve en gradvis forringelse af bytteforholdet i udenrigshandelen.

Økonomisk Utsyn indeholder desuden også en række oversigter over mere specielle områder, herunder bl. a. en oversigt over udviklingen i de samlede skatteindtægter, nogle hovedtræk af udviklingen i boligforbruget m. m., og selv om behandlingen ifølge sagens natur må blive ret summarisk på sine steder, er Sentralbyråets publikation særdeles værdifuld for den, der vil danne sig et indtryk af den økonomiske udvikling i Norge i årene siden århundredskiftet.