Industrien och forgubbningen. Industriens Utredningsinstitut - Stockholm 1955 -126 sider - 7 sv. kr.

Det svenske Industriens Utredningsinstitut har i ovennævnte lille bog samlet foredrag og diskussionsindlæg, der fremkom på en i 1954 afholdt konference med det i titlen nævnte emne.

Bogen indledes med redaktøren Jan Wallanders redegørelse for ulemper og fordele ved at forsørge de gamle enten ved en pensioneringsordning med fondsdannelse eller ved en renteydelse uden fondsdannelse med stærk og eensidig fremhævelse af fondsopbygningens fordele særlig for kapitaldannelsen.

Det centrale emne for bogen er dog formentligspørgsmålet om den gamle arbejdskraftsindpasning i industrien, der er hovedtemaetfor de øvrige indlæg, og den efterfølgende diskussion. Alderdomsforskeren/. G. Porje behandler fra et lægesynspunktde ændringer, der sker med arbejdsevnen,efterhånden som et menneske ældes;

professor Ingvar Suennilson behandler væsentligde økonomiske sider af problemet, fil. lie, Bengt G. Rundblad de sociologiske, mens professor Sven Forssman har været >;i marken« og undersøgt, hvordan den ldrearbejdskraft klarer sig i industrien.

En smidig indpasning (eller rettere bevarelse) af den ældre arbejdskraft i industrien har to dimensioner: 1) Den individuelle tilpasning, der tilsigter, at ingen tvinges ud af arbejde, før hans (eller hendes) arbejdsduelighed ikke rækker til at udføre jobbet, og 2) den tilpasning, der kræves som følge af, at arbejdskvalifikationerne gradvis ændres, og som oftest forringes efter en vis alder, (der kan variere for den enkelte).

Den tvungne afgangsalder hindrer, at den enkelte, som har evner dertil, kan blive i arbejdet, og både Porje og Svennilson polemiserer stærkt imod den. Nu er en tvungen afgangsalder, som falder tidligere, end arbejdsevnen på det omhandlede felt for den typiske arbejder forringes væsentligt, formentlig fra alle synspunkter uheldig; men Forssmans undersøgelse synes at vise, at de gamles eget syn på bevarelsen af deres arbejdsevne i nogle tilfælde er så meget lysere end svarende til virkeligheden, at en afgang fra arbejdet, der alene bestemmes af, hvornår de pågældende selv føler sig for gamle, formentlig også vil skabe problemer. De yngres af Rundblad fremholdte irritation på de gamle, som klamrer sig til de vellønnede og prestigeskabende pladser, er formentlig særlig stærk, hvis indehaverne tydeligt for alle — undtagen de pågældende selv — ikke kan bestride arbejdet.

Tilpasning i forbindelse med det forhold, at arhejdskvalifikationerne fra et vist tidspunkt ændres eller forringes gradvis, skulle i og for sig — som særlig fremhævet af Svennilson — medføre, at den ældre arbejdskraft blev sat til andet arbejde end det hidtidige, eller fik afkortet arbejdstiden. Måske er den største vanskelighed, dette støder på, som Rundblad — og visse af diskussionsindlæggene — fremhæver, at

omplacering" eller ændringer i arbejdsvilkår i de fleste tilfælde medfører tab af status, og derfor vil møde megen modstand hos de pågældende selv. I diskussionen anføres det ganske vist, at funktionærer nogen tid efter, at de var blevet pensioneret, var parat til at vende tilbage til et mere underordnet arbejde end tidligere. (Eksempler gives ikke, men man må vel tænke sig kontorchefen, der efter at have kedet sig hjemme et halvt års tid, er rede til at vende tilbage og ordne kartotekskort under sin tidligere fuldmægtigs ledelse!). Det er vanskeligt at se, at dette skulle løse problemerne undtagen i ganske enkelte tilfælde.

I det hele taget kan det siges, at de fremkomne indlæg belyser problemerne fra forskellig side, men bidrager meget lidt til at løse dem. løvrigt savner man behandling af eet problem, nemlig indpasningen i industrien af den arbejdskraft, som i ikke helt ung aider, men endnu fuldt duelig bliver ledig, men som ofte har svært ved at få nyt arbejde, fordi den afvises af arbejdsgiverne, måske på grund af fordom, måske af frygt for, at dens kvalifikationer kun vil holde så få år, måske af helt andre grunde?

Selv om det er småt med positive løsningsforslag i bogen, fremlægges der dog en hel del erfaringsstof og anføres en del særdeles velbegrundede synspunkter, som er vel værd at sætte sig ind i, fordi de gamles problemer allerede er og formentlig fortsat vil vedblive at være et vigtigt emne i den offentlige debat om sociale spørgsmål. Kirsten Rudfeld.