Bert G. Hickman: The Korean War and U. S. Economic Activity, 1950-52, Occasional Paper 49, National Bureau of Economic Research, New York 1955, 64 sider, 75 c.

På 60 sider forsøger forfatteren en analyse af perioden 1950—52 i USA i al væsentlighed bygget på en statistisk gennemgang af de gængse aggregater (forbrug, opsparing etc.).

Hickman når til det resultat, at den bærende faktor i årene 1950-52 var de stærke svingninger i forbrugernes indkøb forårsaget af krigens stærke påvirkning af forventningerne. Første forbrugsbølge varede juli-august, den næste satte ind i begyndelsen af 1951, efter at kineserne var gået ind i krigen. De otte måneders inflationstryk, der fulgte efter krigens udbud tilskrives først og fremmest disse bølger. Hickman slutter derfor sin fremstilling på denne måde:

»Hypotesen, at forbrugsudgifterne primært er en funktion af realindkomsten, er blevet vidt akcepteret af økonomer. Delvis som følge heraf er konjunkturernes oprindelse blevet søgt i faktorer, som kunne forventes at ville forårsage svingninger i investeringen. Forbrugsudgifternes ustabilitet i de sidste år peger på, at dette kan være en oversimplificering. Det er imidlertid vigtigt at bemærke sig, at denne nylige ustabilitet har været et resultat af forstyrrelser skabt af krig, og at den ikke på nogen måde viser, at fredstids-konjunkturer bliver regelmæssigt påvirket af uafhængige svingninger i forbrugsudgifterne. Om det er tilfældet forbliver et übesvaret spørgsmål, som kun kan besvares ved yderligere empiriske

At Hickman gentager dette flere steder i sin fremstilling er berettiget, for fænomenet og dets økonomiske virkninger er interessant. Det kan dog forbavse lidt, at han ikke går dybere i problemet, f. eks. finder man ikke nogen behandling af forbrugerkreditten, dens størrelse, betingelser osv. og hermed af forbrugerekspansionens mulige størrelse over det korte løb. Der gives en nøje redegørelse for de enkelte varers ekspansion i de to bølger, mens problemet, livilke indkomstgrupper der udvider deres forbrug, end ikke strejfes.

Hickman fremhæver, at den ekspansion, der stimuleres af en mobilisering ikke behover a( vente på, at regeringsudgifterne (som de statistisk rapporteres i nationalproduktberegningerne) vokser. For det første er der timelags mellem ordrernes placering hos erhvervslivet og udgifterne, for det andet kan staten fremme den private investering, forårsaget af militærordrerne, ved skattereduktioner, direkte långiving eller garantier for lån. Og endelig spiller de nævnte forbrugsforskydninger ind.

Men han forsøger ikke at give nogen kvantitativ antydning af de to første forholds betydning, vel netop fordi han så ensidigt bygger på nationalproduktberegninger. Det kunne ellers have været interessant at få oplyst, hvor store ordrer regeringen placerede i de forskellige perioder ef'er krigens begyndelse, og hvordan disse ordrers udførelse finansieres. I det hele taget bringer han ikke nogen oplysninger om penge- og kreditpolitikken i perioden. Herved bliver hans fremstilling for ensidigt præget af forbrugsforholdene i perioden, mens spørgsmål som, i hvilken grad der skete omlægninger i industrien, forbigås, og der gives ikke noget udgangspunkt for en vurdering af Koreakrigens økonomiske virkninger på længere sigt.

Endelig sammenligner Hickman de to mobiliseringsperioder 1940_—41 og 1950^—52. Denne del (som hele hæftet) udmærker sig ved sin klare fremstilling af relevante taloplysninger, selv om der som nævnt kan rettes flere indvendinger mod det teoretiske udsyn.