Carsten Welinder: Offentlig Hushållning. Forfatterens forlag, K.F.s bokforlag i distribution. 1955. 264 sider. Pris sv. kr. 15.-.

Med denne bog har forfatteren givet sine læsere en kortfattet og ret populær fremstilling af finansvidenskabens hovedproblemer. Forfatteren behandler en ret vid emnekreds. Efter to indledende kapitler om forskellen mellem privat og offentlig virksomhed og om offentlige erhvervsvirksomheder følger således 3 kapitler om skat, hvori først behandles den almindelige skatteteori teteori(principperne o. 1.), dernæst læren om skatteovervæltning og skatternes videre virkninger og endelig følger et kapitel om de vigtigste skatteformer. Dernæst kommer andre tre kapitler om budget og budgetpolitik, og endelig til sidst et afsnit om kommunale finansproblemer. Bogen dækker således både »public finance« og »fiscal policy«. Den virker som et velafrundet hele.

Forfatterens formål har tydeligvis været at give interesserede en oversigt over det almindeligt anerkendte stof. Det nye i denne bog består ikke i stoffets indhold, heller ikke i dets inddeling, men i, at det bringes klart og overskueligt. Bogen er i Norden sagtens den første populære og ajourførte, for videre kredse forståelige, finansvidenskab siden Cordt Traps af alle lidt ældre polit'er så velkendte lærebog. Som det fremgår af indholdet, er bogen ikke noget svensk modstykke til »Vore Skatter«, for Welinder er deskriptionen af de enkelte skatter noget underordnet.

Interessant er det at se, hvordan finansvidenskaben har skiftet indhold. På et spørgsmål som tolden og toldens virkninger, der for en menneskealder siden var et af finansvidenskabens hovedproblemer, afses der hos Welinder 9 — ikke sider, men — linjer. Derimod bruger han adskillige sider på en fremstilling af finanspolitikkens virkninger på opsparing, investering og arbejdsvilje. Det er lykkedes ham at fremstille disse forhold på en enkel og overskuelig

Skønt bogen lægger hovedvægten på det mere principielle og kun bringer forholdsvis få konkrete oplysninger, mærkes det dog tydeligt, at den er skrevet for svenske læsere. Den indeholder således næsten intet om finanspolitikkens valutariske virkninger, noget der måtte have sin plads i en tilsvarende dansk bog. At eksempler og statistik er hentet fra svenske forhold kan gøre den mere tillokkende og nyttig for mere interesserede danske læsere, men formindsker selvsagt bogens muligheder for at blive læst og anvendt i videre kredse i Danmark.