Pierre Mendés-France et Gabriel Ardant: La Science Économique et I'Action. Science et Société. Unesco-Julliard. Paris 1954. 230 sider. Pris 600 fr. fr.

Denne bog har et dobbelt formål. Dels skal den vise, hvorledes statsmændenes forskellige opfattelser af den økonomiske sammenhæng i de sidste 40 år har påvirket den økonomiske — og dermed den politiske — udvikling. Dels skal den kundgøre den

økonomiske videnskabs nyeste resultater pa
en måde, der kan forstås af den menige
franske vælger.

For at begrænse opgaven koncentrerer forfatterne sig om to problemer, som de anser for økonomiens fundamentale: »Le probléme de l'équilibre« og »Le probléme du choix«.

Det første problem angår ligevægten mellem den totale efterspørgsel og det totale udbud af produktionsfaktorer. Der gives en kort, men meget klar fremstilling af den klassiske ligevægtsteori og dens mangler samt af Keynes' beskæftigelsesteori. Herefter bedømmes den økonomiske politik, som en række lande førte i 20'rne og 30'rne, på grundlag af beskæftigelsesvirkningerne. Hårdest falder dommen over Brunings politik, der skabte 6 millioner arbejdsløse, som atter bragte Hitler til magten. Den anden verdenskrigs rædsler tilskriver forfatterne derfor flot den omstændighed, at Bruning forspiste sig på klassikerne. Omvendt fremhæves den engelske politik i 30'rne som en forstandig samfundsledelse baseret på virkelig økonomisk indsigt. Mon ikke forfatterne her går for vidt i deres -_— hyppigt udtalte — begejstring for engelske økonomer? Bygge-boom'en, som hjalp England gennem 30'rne, var ganske vist fremkaldt af den lave rentes politik. Men denne var jo ikke, som forfatterne synes at tro, inspireret af keyneske betragtninger. Tværtimod tilsigtede den at bekæmpe depressionen ved at reducere de offentlige udgifter, in casu statens rentebyrde.

Forfatterne ofrer kun 19 sider på ligevægtsproblemets andet aspekt: Inflationen. Motiveringen er, at en international afspænding hurtigt vil gøre en positiv beskæftigelsespolitik påkrævet. Mendés-France har åbenbart haft en stærk tro på sin egen udenrigspolitik.

Den eksistentialistiske kliché, »Le probléme du choix«, som betegner bogens andet hovedafsnit, dækker over noget så velkendt som spørgsmålet om godernes og produktionsfaktorernes allokation. Forfatterne viser, hvorledes den fuldkomne konkurrence sikrer optimal allokation, og de påpeger, hvorledes den tekniske udvikling umuliggør denne idealtilstand. Kapitlet munder ud i en diskussion om principperne for offentlige virksomheders prispolitik.

Bogen bringer så at sige intet nyt, men
den giver på vigtige områder en meget klar
beskrivelse af økonomiske sammenhænge.

Den, der søger oplysning om Mendés- Frances stilling til øjeblikkets økonomiske problemer, må dog skuffet lægge bogen. Thi det aktuelle »probléme de l'équilibrec er ikke at bekæmpe arbejdsløsheden, men at standse inflationen. Og dette problem behandles kun overfladisk. Det aktuelle »probléme du choix« er heller ikke, hvorledes de offentlige virksomheder skal sætte deres priser. Det er spørgsmålet om de private virksomheders pris- og produktionspolitik under monopolistisk konkurrence samt det offentliges stilling hertil. Og detteproblem, som er fyldt med politisk sprængstof, gar forfatterne helt uden om.