M. Slade Kendrick (assisted by Mark Wehle) : A Century and a Half of Federal Expenditures, Occasional Paper 48, National Bureau of Economic Research, 1955, 102 sider, $ 1.25.

Med et væld af tabeller og tydelige diagrammer belyses den stærke vækst i forbundsudgifterne i USA, 1794_—1952, en vækst, som ikke har været kontinuerlig, men er foregået i trin, der alle markeres af en større krig. 11799 udgjorde udgifterne 1,4 pct. af nationalindkomsten, i 1951 17,3 pct. af bruttonationalproduktet. Stigningen var ringe i det 19. århundrede, men betydelig i det 20., idet 1930 angiver begyndelsen af den virkelig store vækst. I 30'rne lå procenten omkring 10, efter anden verdenskrig udgør de militære udgifter, taget for sig, den samme procent af bruttonationalproduktet, som alle udgifterne i trediverne.

Størsteparten af fremstillingen er naturligt viet de militære udgifters udvikling gennem de 150 år, krig for krig, efterkrigstid for efterkrigstid. Forfatteren må løse en række rubriceringsproblemer i denne forbindelse, ikke mindst tor den seneste tid; således henfører han hverken »foreign assistance«, som han kalder »a broader concept of military reinforcement«, eller atom-udgifterne til de militære eller krigsforbundne udgifter. Han når til, at de militære udgifter i 1951 udgjorde 9,2 pct. af bruttonationalproduktet, mens forfatteren af Occasional Paper 49 (se nedenfor) når til en procent for »national security« på 11,3; man skal derfor ikke tage for håndfast på disse procenter til belysning af den militære sektors vægt i økonomien. Den særskilte vækst i de rene militærudgifter belyser han med følgende tal: i 1794 var militærudgifterne pr. indbygger i 1926priser 82 cents, 1923—38 varierede de fra $ 4,87 til 9,63, i 1952 var de $ 143,03. I første verdenskrig udgjorde de S 96,02 i anden $ 585,39.

Hvad er forklaringen på denne store vækst? spørger Kendrick. En del skyldes det større antal militærpersoner: deres andel af alle mænd i alderen 20—39 varierede fra 1,23 til 2,19 pct. i tiden 1922—40, men i tiden 1948—50 fra 6,46 til 7,20 pct. Men en større del skyldes de stigende omkostninger pr. militærperson på grund af den militærtekniske udvikling fra bronzebøsserne i slutningen af det 18. århundrede til masseøuelæggeisesvåbnene i dag. Navnlig i de allerseneste år er der sket en enorm udvikling på dette felt; således anfører Kendrick, at en infanteri-divisions udstyr under anden verdenskrig kostede 19 mill. $, men i 1950 var tallet 80 mill.

Behandlingen af tiden efter 2. verdenskrig er af mere politisk art. Tallene slutter med 1952 (nogle med 1951), og forfatteren indskrænker sig til almindelige vendinger om den kolde krig lige fra Trumandoktrinen marts 1947 til 1954. Den såkaldte »New look« i det amerikanske militærvæsen strejfes, men der forsøges ikke for alvor nogen belysning af de økonomiske spørgsmål i forbindelse med de nye våben på grundlag af de sidste års erfaringer: vil de f. eks. betyde en større eller mindre andel af nationalproduktet til militære formål?

Som det vil forstås, behandles militærudgifternegrundigst over de 100 sider (et appendiks beskriver de teknologiske fremskridt i de væbnedestyrkers våben og udstyr over hele perioden); de civile udgifter behandles i stor almindelighed.Endvidere er det en svaghed i det ellers så grundige talmateriale, at der ikke findes blot een tabel med hovedtal for statsbudgetternes og de lokale budgetters udvikling, bortset fra den meget korte oplysning, at de civile forbundsudgifteri

udgifteri1948 udgjorde 52 pct. af de statslige og lokale udgifter mod 10 pct. i 1929. Et samlet indtryk af de offentlige budgetters betydning og dennes udvikling gennem tiden kan man derforikke danne sig.