Tibor Scitovsky: Welfare and Competition. George Allen & Unwin. London 1952. 450 s. Pris: 25 shillings.

Et af de emner, der i særlig grad har været i forgrunden i den teoretiske økonomiske i USA i det sidste årti, er den problemkreds, der som oftest betegnes som welfare-teorien. Til denne debat, som gennemgående har været ført på et rent abstrakt har bidragene fra europæisk side været påfaldende få — til gengæld kan man hævde, at man i Europa i langt højere grad har beskæftiget sig med tilsvarende i praksis.

Kernen i al welfare-teori er en gennemgang forskellige konkurrenceformers værdi, vurderet ud fra rent samfundsmæssige Da en svagere eller stærkere af statsregulering er det normale nutidens samfund, får welfareteorien sin store betydning ved at give rettesnore og synspunkter for en sådan Desværre må det indrømmes, teoretikerne indtil nu kun har kunnet give udsagn af særdeles vag og forbeholden karakter — og det er vanskeligt se, at de kan gøre andet. Vanskeligheden naturligvis i, at man må vælge en bestemt målsætning som udgangspunkt, denne kan dårligt undgå at blive politisk bestemt. I det store og hele går welfare-teoretikere derfor ud fra effektivitetssynspunkter, f. eks. hensynet til en ligelig indtægtsfordeling må betragtes subjektivt betonet.

I den amerikanske welfare-diskussion har Scitovsky spillet en af hovedrollerne, og det har derfor krav på interesse, at han nu har sammenfattet sine synspunkter i en bog. Betydningen af dette arbejde ligger så meget i, at det giver nye resultater, i at det giver en samlet og å jour-ført fremstilling af hele welfareteorien. teorien.Indtil videre vil Scitovskys bog vel blive regnet for hovedværket inden for denne del af nationaløkonomien. Bogen ligger på et rent teoretisk og abstrakt plan, og først hen mod slutningen indflettes enkelte eksempler. Bogen er opbygget traditionel vis efter aftagende abstraktioners princip, men som læser undgår derved vanskeligt at blive trættet forfatterens argumentation, idet man synes, at det er de samme ræsonnementer, går igen og igen, hvorved man får indtrykket af en lang række gentagelser. anmelderen at se kunne bogen uden skade koncentreres ikke så lidt.

Som allerede antydet skal man ikke lede efter nye og sensationelle resultater i Scitovskys selv om visse afsnit, så vidt man kan dømme, giver originale bidrag. Til gengæld forekommer så mange andre slutninger så selvfølgelige eller velkendte, at man undrer sig over, hvorfor de trækkes frem. Man må unægteligt give forfatteren ret, når han efter at være kommet til en temmelig traditionel konklusion bemærker: »The above result is not nearly as surprising it may appear at first sight«.

Blandt de afsnit, undertegnede særligt har hæftet sig ved, er de sidste, hvor Scitovskygennemfører analyse af forskelligeformer ufuldkommen konkurrenceud effektivitetssynspunkter, og som munder ud i en sammenligning mellemfuldkommen og begrænsetkonkurrence, han forstår enhvermarkedsform begrænset tilgang. Konklusionen bliver den ikke uventede, at fuldkommen konkurrence nok på de fleste punkter er fordelagtigere end begrænset konkurrence, men at der også er faktorer, der taler for den sidstnævnte. Scitovsky drøfter også den mulighed, at et system af bilaterale monopoler kan vise sig lige så

effektive som fuldkommen konkurrence, men gør dog forholdsvis lidt ud af denne tanke, der iøvrigt nu er taget op af andre forfattere, nemlig J. K. Galbraith »AmericanCapitalism: Concept of CountervailingPower« i dette tidsskrift 1953, side 321) og D. E. Lilienthal »Big Business: A New Era« (New York: Harper & Bros. 1953).

Andre afsnit, der synes af betydelig værdi, er kapitlerne V til IX, der i virkeligheden et forsøg på at opstille en moderne fordelingsteori, et område, der ellers har været sørgeligt forsømt af nutidens