Oskar Morgenstern (ed.): Economic Activity Analysis. John Wiley & Sons, New York and Chapmann & Hall. London, 1954, XVIII + 554 sider. Pris $ 8.

Input-output analysen — som er beskrevet tre artikler her i tidsskriftet — har tiltrukket mange ukunomer i de sidste år. Nogle vil mene: for mange! Morgenstern har nu sammen med 11 andre skrevet en bog om emnet.

Titlen kan vildlede. Bogen handler om input-output analysen og har næsten intet om lineær programmering, som ordene »Activity Analysis« kunne forlede til at tro. 1. del (»Economic Properties of the Input-Output System«) fremstiller og behandler modeller i fire kapitler. Mens de to indledende kapitler kun refererer velkendte problemer, må de to følgende kapitler fremhæves, et kapitel af Balderstone og Whitin om summationsproblcmet ei kapitel af Modlin og Itosenblulh om placeringen af import, handelsmargin og transportomkostninger i analysen. Her er nye relevante synspunkter.

Balderstone og Whitin viser således, at en model, der refererer sig til en inputoutput hvori intra-sektor strømmene er udeladt (bruttotabeller), let kan korrigeres, at disse strømme tages med. Dette er af ikke ringe praktisk betydning, idet forskellige problemer kan tænkes at kræve alternativ betragtning af brutto- og nettotabeller. Forf. behandler nu videre de både praktisk og teoretisk vigtige problemer, opstår derved, at alternative summationer under bevarelse af en bestemt kan føre til alternative svar på samme spørgsmål. (Dette er tidligere fremhævet af Leontief). Fremstillingen illustreres ved hjælp af en 18X18 tabel for USA (1939), som summeres ned til en Bxß tabel på tre forskellige måder.

Modlin og Rosenbluth benytter samme materiale til at illustrere behandlingen af import og marginalfortjeneste. Teoretisk o,* empirisk koncentreres fremstillingen om de forskelle i modellens opbygning og — praktisk vigtigt — de forskelle i modellens svar, som alternative behandlinger medføre. Netop fordi man også her kan tænkes at få brug for forskellige posteringsprincipper, når forskellige problemer er det så vigtigt at blive klar over konsekvensen af forskellige metoder. gælder for dette som det Uge nævnte kapitel, at ved at betragte konkrete i relation til tabellen (og modellen) bliver resultaterne af betydning for alle, der arbejder med de herhen hørende problemer.

2. del (»Mathematical Properties of Linear Economic Systems«) er af abstrakt karakter og er af betydning for de, der ønsker at gå i detailler med modellens formelle opbygning, men vil på den anden side næppe kunne interessere de, der »blot« arbejder med tabellens og modellens konkrete I seks kapitler gennemgås en række problemer inden for teorien om lineære ligningssystemer af den type, der opi_railler i Ltuiilici's mudeiicr. Her findes f. cks. beviset for, at elementerne udenfor diagonalen i denne inverse matrice vil vare ægte brøker 0, såvel som en behandling de karakteristiske rødder tor input-output analysens matricer. Specialister området vil kunne drage stor nytte af disse afhandlinger — og for den mere praktiske arbejdende er det jo dog i hvert fald betryggende, at det, han foretager sig, er matematisk velbegrundet!

3. del hedder »Meta-Economics«, hvilken titel er taget fra afsnittets første kapitel af K. Menger, »The Laws of Return, A Study in Meta-Economics«. Dette kapitel er ikke nyt, men er en bearbejdet oversættelse to artikler fra Zeitschrift fur Nationalokonomie, 1936. »Meta-Economics« er en betegnelse hentet fra logikken, hvor (jvf. p. 423) meta-teori skulle være betegnelsen en undersøgelse af den logiske

forbindelse mellem en teoris forskellige dele. Hvis denne sprogbrug er almindelig anerkendt, er betegnelsen dækkende for Mengers kapitel. Det problem, der i en overordentlig klar og også let tilgængelig form behandles, er nemlig spørgsmålet om sammenhængen mellem forskellige udsagn i udviklingen af udbyttelovene. Eksempelvis det, (for at nævne et elementært eksempel), hvorledes et udsagn om aftagende er ganske forskellig et udsagn om aftagende giænseudbytte, ligesom i almindelighed konsekvenserne af en række »egenskaber«, der tillægges produktionsfunktioner, analvseres.

Det synes derimod vanskeligt at betegne bogens sidste kapitel (af Morgenstern, »Experiment and Large Scale Computation in Economics«) som »Meta-Economics«. Morgensterns hypotese er, at de store nye regnemaskiner betegner intet mindre end en revolution for økonomien, idet beregninger, før lå udenfor mulighedernes rækkevidde, nu pludselig kan klares hurtigt let. I et vist omfang er dette sikkert — som netop på udmærket måde illustreret af input-output analysen. Men når Morgenstern går så vidt som til at argumentere, at disse regnemaskiner giver nye data på samme måde som mikroskopet og kikkerten gjorde i naturvidenskaberne, er det vanskeligere at følge med. lagttagelsesområdet udvides jo ikke, blot fordi man kan invertere endog meget store matricer. De eksempler på fremtidigt arbejde, som Morgenstern anvender, da heller ikke at åbne nye verdener: Fourier analyser af tidsrækker, beregning af autokorrelationer i tidsrækker multiple korrelationer af disse. Det kan ikke udelukkes, at nye væsentlige resultater kan opnås ved sådanne storslåede Men er det ikke vigtigt at huske på, at hverken tryllekunstnere eller elektriske regnemaskiner kan trække mere op af den høje hat, end der er kommet i den? Hvis økonomien skal kunne få noget virkelig nyt ud af disse nye muligheder, må man vel frem for alt forøge og forbedre den mængde af data, der står til rådighed. Det er dog eksempelvis når man har en input-output tabel, at regnemaskinernes muligheder for at invertere matricen af tekniske koefficienter af interesse.

Men man' kan vel gå dertil, at man siger, at de nye regnetekniske muligheder kan betyde en inspiration eller tilskyndelse at forøge indsamlingen af det primære talmateriale, som jo dog er vor eneste forbindelse med den virkelighed, vi forsøger at sige noget om.