Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 92 (1954)

Sven Røgind: Skatterne og de offentlige udgifter. og skattepolitik. Rosenkilde og Bagger 1954. 194 sider. Pris: 14,50 kr.

Hans v. Bülow.

Side 182

I en årrække har J. Toftegaards — senere Ulrich Mortensens — »Vore Skatter« en håndbog, hvortil de fleste tyede, når det gjaldt oplysning om skatter i Danmark. Med den foreliggende bog har Sven Røgind — ni år efter at sidste udgave »Vore Skatter« så dagens lys — villet fremkomme med en afløser. Selv om der ikke i efterkrigstiden er sket afgørende i vort skattesystem, savnede en samlet å jourført fremstilling dette omfattende lovkompleks.

Side 183

Dette savn har Røgind nu afhjulpet, dog antagelig kun for en kort tid. I hans lille formatmæssigt og typografisk tiltalende bog er der redegjort for samtlige skatter og afgifter i kongeriget, således som de var ved årsskiftet 1954.

Det ligger i sagens natur, at bogen på mange punkter ligner sin forgænger, dog er det historiske stof stærkt forkortet i forhold til denne. I bogens fire første kapitler 1167) redegøres for de offentlige og dermed skatternes vækst samt for de måder og de principper, efter hvilket det offentlige skaffer sig indtægter. følger beskrivelsen af ejendomsskatterne V, s. 6881), indkomst og formueskatterne (kap. VI, s. 82133) og forbrugs- og omsætningsafgifterne VII, s. 134175), samt stempel- og arveafgifterne (kap. VIII, s. 176—177). De kirkelige afgifter (kap. IX, s. 180181) afslutter rækken, og i bogens sidste kapitel (s. 180194) redegøres for hovedlinierne i de påtænkte skattereformer er dog Thorkil Kristensens og ikke den nuværende finansministers forslag, refereres).

Bogens hovedinddeling hviler på sondringen skatternes former og afviger i systematisk henseende fra »Vore Skatter«, som behandler stats- og kommuneskatterne i to adskilte hovedafsnit. metoder har vel deres fortrin. Fra et håndbogssynspunkt må det formentlig en fordel, at f. eks. hele indkomstbeskatningen behandlet under eet, (dog er de kirkelige afgifter som nævnt omtalt for sig). Til gengæld udviskes den principielle forskel mellem den statslige og den kommunale beskatning. Forfatterens vil dog antagelig føles naturlig af de fleste; forf. burde dog have ført sit synspunkt helt igennem og redegjort den samlede virkning af indkomstbeskatningen, dog henvist læseren f. eks. Spang-Thomsens skattetabeller.

I forhold til sin forgænger betegner denne bog iøvrigt — til trods for sit mindre sideantal — på to punkter en udvidelse. videlse.For det første er medtaget en særlig for det offentliges indtægter erhvervsvirksomhed og for de synspunkter, før og nu er anlagt ved vurderingen de offentlige virksomheders driftsresultat. At der som bekendt stort set er tale om »tab« og ikke »fortjeneste« er for så vidt underordnet, emnet falder klart inden for bogens naturlige rammer.

For det andet er der fra forf.'s side lagt stor vægt på at lægge fremstillingen op, således at de offentlige indtægter og udgifter fremtræder som to sider af samme med udgiftssiden som den bestemmende idet »der i den offentlige nødvendigvis må gælde den regel, at indtægternes størrelse er et spørgsmål om udgifternes (og ikke omvendt, det er tilfældet i det private liv)« (s. 13). Såfremt man vil henregne en eventuel planlagt overbalance på budgettet udgifterne (hvad der rent bogholderimæssigt fuldt berettiget) kan anmelderen give forf. medhold i understregningen denne fundamentalt vigtige — men i offentligheden ofte oversete kendsgerning. Til gengæld er det netop på dette punkt, at forf. ikke helt opfylder de forventninger, man naturligt stiller til en bog med titlen »Skatterne og de offentlige udgifter«. Der savnes en mere detailleret redegørelse for de offentlige udgifter og for de indtægter og fordele, som borgerne har heraf. Hermed tænkes ikke så meget på de offentlige budgetters virkning på den økonomiske aktivitet, selv om dette vigtige emne også burde være behandlet, men nok så meget på de behov, som tilfredsstilles det offentliges foranstaltning. at bevæge sig uden for den nøgterne iagttagelses rammer kunne forfatteren have fortalt læseren lidt mere om de ting, som idag bevirker, at mange føler sig berettiget til at kalde Danmark for en velfærdsstat.

Såfremt forfatteren havde ofret denne side af sagen noget mere opmærksomhed, havde hans afsnit om skatteteori og skattepolitik måske fået nogle tilføjelser og ændringer, som havde gjort det en

Side 184

kende mere moderne. Det forekommer anmelderen,at for begreber som skatteevne, proportional eller progressivbeskatning, og andre principspørgsmål er alt for traditionelog i tilstrækkelig grad knytter sig til virkelighedens forhold. (Det er iøvrigtikke når forf. (s. 36) vil foretrække progressiv fremfor proportionalbeskatning fra den forudsætning, »at det for den rige mand vil være et mindre offer at afstå en enhed (af et forråd), end det er for den fattige«, thi heraf følger ikke, at det er et større offer at afgive 10 % af en mindre indtægt end af en større!). Netop nu, hvor skattereformerstår dagsordenen, ville det have været interessant at få skatteteorien

— eller rettere »skatteetikken« — beskrevet
lyset af nutidens problemer.

bor så vidt angår bogens indhold af faktiske oplysninger skal anmelderen undlade udtale sig om, hvorvidt der skulle være fejloplysninger at »fange« forf. på

— iøjnefaldende er de i hvert fald ikke (men hvorfor meddeles (s. 97) kun børnefradragenes fradragenesog ikke børnetilskudenes størrelse?). største fortrin er formentlig den mængde konkret viden, som er meddelt på de godt 100 sider, som beskriver skattesystems mange led. Det vil her være på sin plads at fremhæve den lette stil, som forf. betjener sig af; stoffets tørhed taget i betragtning er letheden alene en fordel, men ligefrem en betingelse for læseligheden. Af hensyn til bogens anvendelse som lærebog er visse — som vanligt de morsomste — passager sat med petit, hvilket også bidrager til at oplive det trykte. Derimod ligner det rent ud sagt ikke noget at udsende en moderne håndbog, som ikke indeholder et stikordsregister. dernæst: det havde unægteligt været hensynsfuldt, om bogen havde indeholdt henvisning til den vigtigste literatur for emnet. Ikke mindst havde en vejledning i brugen af de mange officielle til viden på dette felt i høj grad været på sin plads. Heldigvis bliver bogen jo sikkert snart forældet, og der vil således lejlighed til at råde bod på disse undladelsessynder.