A.C.Pigou: Alfred Marshall and Current Thought. Macmillan, 1953. 85 sider. Pris: 7/6 sh.

Største delen af denne bog består i en gengivelse af forfatterens Marshall-foredrag 1952 holdt på Universitetet i Cambridge. Formålet med disse foredrag var følgende: Pigou havde fået den idé, at han kunne tjene som kontaktmand mellem afdøde lærer, Alfred Marshall, og nutidens økonomer. Han ville fremstille, M., hvis han kunne vende tilbage jorden, ville mene om forskellige træk i moderne økonomik: Anvendelse af matematiske metoder og statistik, benyttelse elasticitetsbegrebet og nyttebegrebet moderne renteteori. Endvidere hvad M. ville have sagt om en faktisk udvikling nutiden: udviklingen henimod socialisme.

Problemstillingen indeholder blandt sine forudsætninger én, der er metafysisk: en tilbagevenden fra noget hinsidigt. Metafysisk, uomgængelig for forfatteren. For tænkte man sig, at M. havde levet endnu 25 år til, så han selv kunne have ytret sig, ville hans anskuelser om økonomik og økonomi næppe have været de samme, som dem han nærede i århundredets forste Og at gætte på hvilken udvikling, ville have taget, er ørkesløst.

Det er altså i princippet 1920'ernes Marshall, vurderer nutiden, med Pigou som kontaktmand. Opgaven er svær, men P.'s personlige kvalifikationer heller ikke små.

Hvad mener da P., at M. ville have ment om den udstrakte anvendelse af matematik? ville have været betænkelig! P. understreger, at M. var en god matematiker, situation ville ikke have været rævens overfor rønnebærrene, og uviljen derfor heller ikke have noget med denne situation at gøre. Motiveringen skulle være følgende: Matematiske analyser i økonomik mikmå som oftest blive urealistiske, fordi for at klare sig igennem må forenkle d. v. s. udelade faktorer. Desuden bliver man let så optaget af mekaniske at man glemmer de mere vigtige biologiske analogier.

De overordentligt omfattende og mangesidede informationer, vi nu besidder, sammenligning med, hvad man besad for blot 20 år siden, ville den tilbagevendte efter kontaktmandens meddelse, mere glad for. Dog ville der måske ved lejlighed blive erindret om den afrikanske præst, hvis bøn om regn blev efterfulgt af regnflod, og som derfor takkede følgende ord: Tak, Herre, fordi du bønhørte mig, men glem dog nu ikke rien gyldne middelvej ! — Den blotte ophoben facts er ikke årsagsudredning, og interessen for kvantitative årsager må ikke få os til at glemme de ikke-kvantitative.

I P.'s fremstilling af M.'s syn på de moderne af elasticitetsbegrebet i økonomikken har forbindelsen med det hinsidige noget, idet den fra den hedengangne elasticitetsformel, betragtet som astrallegeme, har materialiseret i en temmelig mislykket form. — Lader vi nu ikke dette tekniske uheld influere vor tiltro til forfatterens fremstilling, vi til det resultat, at M. ville have været tilfreds med de nyere forsøg på med statistisk materiale at belyse efterspørgselselasticiteten.

I forfatterens afsnit om M. og kapitalrenten pointen en form-fejl, som Keynes har begået i sin kritik af M. Keynes kunne have scoret, men han angreb den gale bog.

Hvad angår den tilbagevendtes syn på de løbende tendenser i retning af socialisme,meddeler at M.'s betænkelighederved direkte og progressivebeskatning undergået nogen formindskelse,som af hans erkendelse af det vigtige faktum, at det har vist sig,

at staten kan danne realkapital. Bortset herfra synes M. ikke at være kommet til stort andre resultater end i 1920'erne. Men dem kan det også være godt at få opfrisket.Og gør Pigou udmærket.