I Indledning.

a. materialet,

b. problemets oplægning.

II Amerikanske regler og synspunkter 1913—1950.
111 Gældende danske regler 1922—1953.

IV Skattekommissionens forslag.

V Venstre og Konservatives lovforslag fremsat i marts 1953 og påny november

VI Kan vi udbygge de amerikanske regler og eventuelt søge at nå et bedre
resultat.

VII Efterskrift. Forslaget af 11. maj 1954.

I

a. Som grundlag for udarbejdelsen af den følgende oversigt over problemet
har jeg haft:

1. The Nature and Tax Treatment of Capital Gains and Losses.
Lawrence H. Seltzer, professor of economics, Wayne University.
National Bureau of Economic Research, 1819 Broadway, New York 23. 1951.
318 + 236 sider, pris $ 7,50.

2. Statsskattcloven af 1922 + de årlige ligningslove 1939—53 incl.

3, Betænkning om beskatning af indkomst og formue m. v., 1. del. Afgivet af skattekommissionen, dateret 1948, offentliggjort januar 1949. Denne betænkning gjort til genstand for en omtale i I—21_—2 hæfte 1950 af nærværende tidsskrift, side 47_—68₅ de her berørte spørgsmål navnlig side 51 og 57_—60. I denne artikel er der foretaget en sammenligning med et hæfte »Bemærkninger skattelovskommissionens betænkning, 1. del, om beskatning af formue v.« udsendt af Erhvervenes fællesudvalg om skattespørgsmål.

4. Forslag til lov om skat til staten af indkomst og formue m. v. fremsat af den
venstre-konservative regering marts 1953, genfremsat af de to partier som
oppositionspartier november 1953.

5. Den nuværende regerings forslag af 11. maj 1954.

b. Hensigten har først og fremmest været at skrive en anmeldelse af førstnævnte
men samtidig har jeg anset det for praktisk at lade denne anmeldelse
i en almindelig oversigt over problemet.

Som indledning kan passende citeres følgende ord, hvormed den amerikanske
slutter sin fremstilling:

»On the one hand, capital gains add to the economic power of individuals no less than ordinary kinds of income. On the other hand, to treat capital gains as such under a graduated income tax raises questions of equity and of adverse operational effects upon transactions in capital assets. In these connections numerous conflicting contentions have been made. In presenting various aspects

of the problem our object is to give the reader analyses and empirical materials
on which he can base his own judgments not to make recommendations.«1)

Læser man bogen, får man den opfattelse, at forfatteren absolut er tilhænger
af kapitalvindingsskat under en eller anden form.

Det samme er den, der skriver denne artikel blevet, dels gennem 20 års
arbejde i praktisk skattevæsen, dels gennem den fremstilling af problemerne,
der er givet i det udmærkede amerikanske værk.

Læseren bør vide dette under gennemgangen af artiklen, hvor jeg så vidt muligt at trække alle argumenter for og imod frem. Det er i hvert fald mit håb, at artiklen kan bidrage til en mere dybtgående overvejelse af problemerne end den, der fremkommer ved følelsesmæssig politisk diskussion parret med menneskelig konservatisme. (Ikke at forvexle med politisk konservatisme).

I denne artikel anvendes ordet kapitalvinding ligesom i skattekommissionens betænkning som dækkende tidligere udtryk som kapitalgevinst, formuegevinst, skattefri avance m. v. På samme måde anvendes ordet kapitaltab som dækkende ikke fradragsberettiget formuetab af enhver art efter den gældende lovgivning.

II.

Bogen er et digert værk på 554 sider. Deraf udgør de sidste 236 sider et statistisk
plus index.

Selvom anvendelsen af det statistiske materiale frembyder adskillige vanskeligheder, de amerikanske regler om beskatning af kapitalvinding og kapitaltab været meget varierende, så er der alligevel grund til at misunde U.S.A. denne statistik. Herhjemme har vi ingen tilgængelige statistiske oplysninger til bedømmelse af problemet, og det vil være både vanskeligt og bekosteligt at fremskaffe sådanne.

På et punkt kunne man måske her i landet skaffe et statistisk materiale til sammenligning med amerikanske forhold. I U.S.A. har man undersøgt visse større indtægtsgrupper og set, hvordan deres formue er skabt, dels gennem opsparing indkomst og dels gennem kapitalvinding — såvel realiseret, som urealiseret. En lignende undersøgelse ville være at anbefale her i landet, f. ex. kunne man undersøge, hvorledes formuen hos samtlige landets millionærer er skabt. Nogle stikprøver har i hvert fald vist, at der er overmåde store forskelle i den betydning, kapitalvinding og -tab har haft for formuedannelsen for de enkelte

.SAI-l.'-J UVi t-

Bogen er forsynet med en udførlig indholdsfortegnelse og et index.

Man kunne ønske, at danske bøger af tilsvarende art og iøvrigt kommissionsbetænkninger
udstyret på lignende måde. Det ville i høj grad fremme tilegnelsen
stoffet.

En foreløbig oversigt over bogens indhold gives bedst ved nedenstående fri
oversættelse af overskrifterne til de enkelte kapitler:

1. problemets baggrund,

2. oprindelsen til den specielle stilling, kapitalvinding har inden for skatte-

lovgivningen,

3. hvad er kapitalvinding og -tab set fra et økonomisk synspunkt?,
4. kan kapitalvinding indgå i den skattepligtige indkomst?,
5. kapitalvinding og -tab. Deres fordeling 1917—46,

---

1) p. 318.

6. den svingende skattemæssige behandling af kapitalvinding og -tab. Virkningen
hos dem, der investerer,

7. virkningen af den svingende skattemæssige behandling af kapitalvinding og
-tab samt af korttidstransaktioner,

8. den svingende skattemæssige behandling og dens indflydelse på skatteprovenuet,

9. skatteunddragelse gennem kapitalvinding,

10. den skattemæssige behandling af kapitalvinding og -tab i andre lande,
11. Forskellige forslag til den skattemæssige behandling af kapitalvinding og

-tab.

Det kan anbefales den, der vil have en hurtig oversigt over problemerne, først at læse kapitel 11. Dette kapitel giver til en vis grad en sammentrængt fremstilling af hele problemet, således som det er gennemgået i de foregående kapitler.

Det indeholder en oversigt over de argumenter, der taler mod at beskatte kapitalvinding,
de argumenter, der taler for. Derefter følger en oversigt over
forskellige forslag, der har været fremsat til løsning af problemet.

Kapitlet indledes med at stille modsætningen op mellem amerikanske og britiske Medens U.S.A. har haft beskatning af kapitalvinding og -tab, lige siden man indførte en indkomstbeskatning til unionen i 1913, så var og er kapitalvinding og -tab stadig den skattepligtige indkomst uvedkommende i England de fleste europæiske lande.

I kapitel 2 fremsættes en interessant forklaring på den forskellige måde,
man behandler kapitalvinding og -tab på i Europa og i U.S.A.

I U.S.A. måler man en mands »værd« ved den formue, han besidder. I England man en mands »værd« i den årlige indkomst, han opnår. England har samtidig kildeartsbeskatning og er derved naturligt kommet ind på at se bort fra mere tilfældige indtægter.

Formuesynspunktet medfører, at man snarere kommer ind på at se på formuen, skabt af mandens indtægtsmuligheder, uanset om formuen er opstået af løbende årlige indtægter eller uf mere eiler mindre »tilfældig« kapitaivinding. formuen er udtryk for kapitaliserede indtægtsmuligheder, vejer i denne ikke så tungt.

I Danmark har man i modsætning til de fleste andre europæiske lande hele tiden hafl en formuebeskatning. Dette har medført, at man her i landet vel også må sige at vurdere en mands »værd« mere ved bedømmelsen af hans formue end ved bedømmelsen af hans årlige indtægt, men vi går vel egentlig en mellemvej.

Danmark skulle herefter være mere tilgængelig for de synspunkter, der fremsættes
amerikansk side, end man vil være det i England.

Vi fortsætter herefter med en opstilling af argumenterne for og imod kapitalvindingsskat
grundlag af kapitel 11.

Forfatteren opstiller 6 argumenter mod at medregne kapitalvinding og -tab
ved beregningen af skattepligtig indkomst eller gøre dem til genstand for særskilt

1. Det traditionelle indkomstbegreb omfatter kun mere eller mindre regulære
og regelmæssige eller i hvert fald ventede poster, medens tilfældige indtægter
form af kapitalvinding eller tilfældige tab falder udenfor.

2. Det påstås, at hvis kapitalens værdiforøgelse bliver betragtet som indkomst,
er det i virkeligheden selve kapitalen, som bliver beskattet. I mange tilfælde

repræsenterer kapitalvinding kun forandring i værdien af retten til noget af
samfundets velstand, ikke tillæg til velstanden.

3. Hvis man holder kapitalvinding og -tab udenfor beskatningen, undgår man
at beskatte kapitalvinding eller fradrage kapitaltab forårsaget af en almindelig
eller et almindeligt fald i prisniveauet.

4. Hvis rentefoden i samfundet falder, vil kapitaliseringsfaktoren stige, og der
vil fremkomme kapitalvinding, uden at indkomsten fra vedkommende aktiv
er ændret. Omvendt ved stigende rentefod.

5. Når man har progressiv skatteskala, virker det übilligt at medtage en indkomst, er indtjent gennem værdistigning over flere år i indkomsten for et enkelt år. Modsat vil opsamlet kapitaltab have for lille skattereducerende evne, når det koncentreres på et enkelt år.

6. Det vigtigste argument er dog, at beskatning medfører forskellige praktiske
I almindelighed kan en skatteyder ikke undgå skatten
af en indkomst uden at give afkald på selve indkomsten. Men han kan undgå
at betale skat af en kapitalvinding ved at undlade at realisere vedkommende
aktiv og alligevel nyde godt af det større udbytte, det afkaster. En kapitalvindingsskat
hæmme omsætningen af kapitalgoder og derigennem virke
skadelig på bevægeligheden i samfundet. Der vil være en tendens til hurtig
realisering af kapitaltab og udsættelse med realisering af kapitalvinding, herigennem
konjunktursvingningerne kunne forøges.
Det bliver hævdet, at kapitalvinding og -tab fra et samfundsmæssigt synspunkt
en tendens til at udligne hinanden, således at man ved at medregne
i skattesystemet blot giver skatteyderne den fordel at kunne placere
eller vinding således, som det passer bedst til deres øvrige indkomstforhold.
skulle give mulighed for skattebesparelse.

Tilsvarende anfører forfatteren 6 argumenter mod at holde kapitalvinding og
•tab udenfor skattesystemet.

1. Den skattepligtige indkomst skal måle de enkeltes evne til at betale skat, således denne giver sig til kende gennem den årlige nettotilvækst i deres formue plus deres forbrug. Kapitalvinding betyder for den enkelte samme tilvækst hans evne til at forbruge eller opspare som al anden indkomst. Kapitalvinding en hovedkilde til indtægt for mange, og det gælder navnlig folk med i forvejen store indtægter.

Når kapitalvinding fremkommer, er den sjældent helt uventet, men ligesom
almindelige forretningsindtægter repræsenterer den en blanding af ventede og
ikke ventede elementer.

Hvis det endelig var sådan, at den ikke repræsenterede spor belønning for
risiko eller indsats, så kunne man vel snarere sige, at så var der så meget mere
grund til at beskatte den.

Som særligt exempel nævnes familieaktieselskabet, hvor overskudet er opsamlet
en årrække og ikke udbetalt, men indtjenes gennem salg af aktier
eller ved disses overdragelse til arvingerne.

Hvis man ikke beskatter kapitalvinding, bliver der tendens til, at folk overfører anstrengelser fra at erhverve forretningsindtægter til at erhverve skattefri kapitalvinding. I virkeligheden er overgangen fuldstændig gradvis fra den faste årlige indtægt til den rent tilfældige kapitalvinding. Stadierne er løn, løn med gratiale, løn med tantieme, forretningsindtægter, spekulationsindtægter,

2. Påstanden, at beskatning af kapitalvinding bliver dobbelt beskatning, gælder

ikke for en personlig indkomstskat. De enkelte kan frit forbruge, sælge og investerederes De er i nøjagtig samme stilling som de, der har sparet en del af deres løbende indkomst. Det er selvfølgelig rigtigt, at når skattenbliver fra, er der mindre at opspare, men det gælder jo også forretningsindkomsterog indkomster. Om samfundets samlede kapital bliverformindsket det beløb, der tages ind i skat, afhænger af, hvad regeringenanvender til. Offentlige veje, skolebygninger og lignende er jo også kapitalgoder.

3. Det kan jo nok være rigtigt, at kapitalvinding eller kapitaltab har sit modstykke
en tilsvarende forandring i pengenes købekraft.

De kan utvivlsomt være fiktive i den betydning, at de ikke måler en forandring modtagerens økonomiske status. I særlige tilfælde har man i forskellige europæiske lande efter de to krige brugt forskellige forholdsregler for at udelukke kapitaivindinger fra indkomsiskatten. Man har hævet indkøbsprisen kapitalgoderne ved bestemte procenter. Ved prisfald er man gået modsat vej og sænket dem med bestemte procenter. Dette medfører selvfølgelig administrative vanskeligheder. Selv med moderate prisbevægelser kan der over en årrække fremkomme større kapitalvindinger af denne årsag.

Forfatteren er andet steds¹) ien fodnote i bogen inde på, at det jo kan medføre forskydninger i forholdet mellem kreditorer og debitorer, sådan at debitorerne tjener meget under prisopgangen. Jeg har i anden forbindelse²) været inde på, at et væsentligt argument for kapitalvindingsskat her i landet, netop er, at det ville gøre skyldnerne mindre interesserede i ved at presse på i inflationistisk retning at berige sig på deres kreditorers bekostning.

4. Kapitalvinding og -tab forårsaget alene ved ændringer i rentesatserne er ikke helt illusorisk. Hvis en mand sælger sine obligationer efter et rentefald og får 20.000 $ mere, kan han også købe for 20.000 $ mere af verdens realgoder. I forhold til andre har han vundet i nettoværdi, skønt hans renteindkomst kan forblive den samme.

5. Det bliver hævdet, at der ligger en stor overdrivelse i de påstande, der bliver
om de dårlige virkninger på kapitalmarkedet af at includere kapitalvinding
-tab i den skattepligtige indkomst.

Statisiiske undersøgelser viser, at realiseret vinding og tab svinger i takt med
bevægelser på kapitalmarkedet specielt aktiemarkedet langt mere end i takt
med skattereglerne.

De uheldige virkninger af kapitalvindingsskatten hænger sammen med, at man kan undgå den ved at udsætte salg, indtil godet bliver overdraget til arvingerne arv eller gave. Den rigtige måde at angribe disse vanskeligheder ville være at gennemføre kapitalvindingsskat for dødsboer, således at man ligestiller overdragelse gennem arv eller gave med salg og beskatter værdistigningen arveoverdragelsen hos boet eller giveren.

I amerikansk ret har man den særlige regel, at en gavemodtager ved salg
kommer til at betale kapitalvindingsskat af hele kapitalvindingen fra giverens
erhvervelsestidspunkt.

Det hævdes, at man ikke kan tage nok hensyn til ønsket om, at folk skal løbe
en risiko ved at fritage kapitalvinding for skat. Skal det batte noget, må man
også tage hensyn til risiko ved ordinære erhvervsindtægter.

6. Selvom kapitalvinding og -tab i vidt omfang udjævner hinanden i det lange

---

1) p. 98. 2) Finanstidende 5. december 1951, p. 224.

løb for alle skatteydere under et, så er der store individuelle forskelle. Man
udligner jo ikke driftsunderskud hos nogle skatteydere med overskud hos andre.

Den amerikanske kapitalvindingsskat har givet væsentlige indtægter, og kun
en ringe del af dem svarer til tab hos andre.

Indtægternes uregelmæssighed er ikke noget virkeligt argument for at give
afkald på dem. Forretningsindtægter er jo også et ustabilt grundlag.

Reduktion af den offentlige gæld er en udmærket anvendelse af overskudsindtægterne de gode år. En indtægtskilde, der automatisk yder mindre i dårlige har den virkning, at den reducerer de dårlige virkninger af skatter på det private forbrug i depressionsperioder.

I sidste afsnit af kapitlet drøftes forskellige ikke gennemførte forslag. Det mest yderliggående forslag er at medtage enhver formuestigning under beskatning, enten denne består af realiserede eller ikke realiserede værdistigninger.

Man kunne i et vist omfang overlade til den enkelte at vurdere stigningen i hans formuegoder, men hele ordningen forkastes som urealisabel, fordi det ville være umuligt at få foretaget tilstrækkelig nøjagtige vurderinger år for år. I amerikansk ret er der endvidere det særlige forhold, at det antagelig vil kræve en grundlovsændring at gennemføre en beskatning af ikke realiserede værdistigninger.

Man drøfter derefter mulighederne for at fordele en indtægtsstigning tilbage over de år, hvor den er indtjent, enten sådan at man bruger de for hvert år gældende skattesatser, eller sådan at man bruger en nutidig skattesats for indtægtsstigningen. skulle give forskellige muligheder for at undgå de uheldige virkninger af at anvende progressiv beskatning på indtægter, der er indtjent over flere år.

Oversigt over udviklingslinien i U.S.A.

For sammenhængens skyld må det først bemærkes, at de almindelige indkomstskatter
lave 1913—17. Stigende 1917—21. Stærkt faldende 1922—29.
Stigende 1930—41 og stærkt stigende fra 1942.

1913_—21 blev realiseret kapitalvinding fuldt ud medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1913_—15 var tab ikke fradragsberettiget. 1916_—17 kunne de fradrages i tilsvarende kapitalvinding. Resten af tiden var der fuld fradragsret for kapitaltab. 1922_—33 var der fuld skattepligt, hvis aktivet ikke havde været ejet mere end 2 år. Tilsvarende var der fuld fradragsret for tab undtagen i 1932 og 33, da tab på aktier og obligationer (bortset fra statsobligationer) var fradragsberettiget. Hvis et aktiv havde været ejet over 2 år, kunne skatteyderen kræve særskilt beskatning, hvis skatten på kapitalvindingen over 12% % Der var altså en loft-regel på 12% % 1922—23: Tab fuldt fradragsberettiget. 1924^—33: Tab på aktiver ejet over 2 år ikke fradragsberettiget, der blev godskrevet 12% % af tabet ved skatteberegningen.

1934—37: En faldende brøkdel af kapitalvinding eller tab medregnes i indtægten,
som ejertiden bliver længere. Der beskattes:

Desuden var tab begrænset af et maxiraumsbeløb på 2.000 $. Ingen loftregel. 1938_—41: Kapitalvinding medregnes fuldt ud, hvis aktivet har været ejet under 18 mdr. % medregnet, hvis aktivet har været ejet 18^—24 mdr., medens 50 % bliver medregnet, hvis aktivet har været ejet mere end 24 mdr. (long term). Tab på aktiver ejet mere end 24 mdr. fuldt fradragsberettiget. Tab på aktiver ejet kortere tid kunne kun fradrages i tilsvarende vinding, men kunne eventuelt til et senere år. Loftregel på 15 %.

1942_—46: Grænsen mellem lange og korte transaktioner blev fastsat til 6 mdr., således at dette var den eneste skillelinie. Halvdelen af kapitalvinding eller -tab blev medregnet, når ejertiden var over 6 mdr. For kortere periode blev hele vindingen eller tab medregnet.

Et nettotab kunne kun fradrages med højst 1.000 $ årligt, men tabet kunne
føres frem i indtil 5 år.

Der var en maximumssats på 25 cfc af kapitalvindingen, og 25 % beskatningen
stadig gældende maximumsregel.

For aktiver, der er genstand for afskrivning, har der været andre regler i
regelen strængere, men sådan at tab kunne fradrages fuldt ud fra 1942.

For aktieselskaber har der været andre regler, mest således at der var tale
om fuld skattepligt for realiseret kapital vinding, men fra 1942 er der også indført
maximumsregel.

Siden 1922 har der således været en væsentlig lempeligere beskatning af kapitalvinding af andre indtægter. Dette har naturligvis medført, at der har været stærk interesse for at få en indtægt kaldt kapitalvinding, navnlig for de større indkomsters vedkommende.¹)

Forskellen var størst i årene 1922—24 og efter 1942.

I kapitel 9 gennemgås talrige exempler på, at ordinære indtægter er blevet konventeret til kapitalvinding navnlig gennem dannelse af aktieselskaber og holding companies. Indtil 1950 blev tilfældige forfatterindtægter betragtet som kapitalvinding. Nuværende præsident Eisenhower betaler således kapitalvindingsskat overskudet af sin krigsbog, og det var den direkte foranledning til, at regien blev ændret.

Der er opstået en hel litteratur i ILS.A. om, hvordan man bedst undgår beskatning får den konventeret til kapitalvinding. Et vigtigt formål med beskatningsreglernes må være at lave dem sådan, at omgåelse begrænses muligt. De kræfter, der ofres på at finde muligheder for omgåelse af lovgivningsmagtens hensigt, må vel betegnes som de mindst produktive af alle.

I kapitel 10 gennemgås reglerne i andre lande. Yderpunkterne her er England og dets kronlande, hvor man ser helt bort fra beskatning af kapitalvinding; Grækenland enkelte schweitsiske kantoner beskatter til gengæld kapitalvinding som almindelig indkomst. I de øvrige lande findes talrige mellemformer navnlig at beskatningen af kapitalvindingen er mere udstrakt hos aktieselskaber forretningsforetagender end hos private.

I England er man først sent kommet ind på at tillade afskrivning på maskiner, og mineralske forekomster. Samtidig med at man har gennemført på disse områder, har man gennemført bestemmelser at eventuelle avancer ved salg af de pågældende aktiver bliver fuldstændig

---

1) Se om forskellen på beskatningen af almindelige indtægter og kapitalvinding tabel 87 og 88, side 523—25.1 1950 beskattes en indtægt på 100.000$ med 65%, medens en kapitalvinding af tilsvarende størrelse beskattes med 25%.

Bogen indeholder mange gode økonomiske analyser, medens juridiske og administrative
er behandlet mere periferisk.

III.

De regler, der har været gældende her i landet, kan udledes af statsskatteloven 10. april 1922 plus de årlige ligningslove fra 1939^—1953 incl. Hertil kommer et specielt tilfælde en lov af 19. december 1942 om afgifter af gevinster klasselotteriet.

Indtil 1939 var hovedregelen i dansk skattelovgivning, at kapitalvinding ikke blev underkastet indkomstbeskatning af nogen art, ligesom egentlig kapitaltab ikke kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglen gjaldt, hvad enten der var tale om realiseret eller ikke realiseret vinding elier tab. Som en speciel undtagelse kan nævnes, at lotterigevinster var skattepligtige som almindelige indkomster, indtil klasselotterigevinster blev undtaget i 1942, mod at der fremtidig blev erlagt en fast afgift på 15 %. For andre lotterigevinster der indført en maximalregel i lovgivningen, således at den, der blev beskattet af sådanne gevinster, ved ansøgning til skattedepartementet kunne få skatten nedsat til et beløb, der svarer til 15 % af provenuet. løvrigt skulle gevinster denne art efter fradrag af kr. 200 medregnes ved den ordinære indkomstopgørelse halvdelen.

Dette er oprindelsen til de 15 %, der af og til har spøget, når man taler om
en fast procentsats for kapitalvindingsskat.

Ellers var der kun tale om at beskatte det, man normalt betragter som kapitalvinding, det drejer sig om spekulation. Grænsen mellem spekulation og egentlig erhverv er jo udflydende. Kriteriet for, at der foreligger spekulation, er, at det pågældende aktiv er erhvervet i den hensigt at sælge det med fortjeneste. I statsskatteloven af 1922 blev indført en regel om, at spekulationshensigt anses for at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet. Disse regler har hele tiden været betragtet en rettesnor, således at bevisbyrden for, at der har været tale om spekulation, hviler hos skattevæsenet, når 2 års fristen overskrides, og den pågældende hævde, at der ikke har været tale om spekulation.

Domspraxis har navnlig i de senere år stillet stadig strengere krav til beviset, at det er blevet stedse vanskeligere for skattevæsenet at gennemføre beskatning, når vedkommende aktiv har været ejet over 2 år, medens det omvendt blevet stedse vanskeligere for sælgeren at blive fritaget for beskatning, når besiddelsestiden har været under 2 år.

Det turde være tvivlsomt, om denne udvikling i retspraxis er i overensstemmelse lovgivningsmagtens hensigt ved reglernes udformning, men det må jo erkendes, at den subjektive hensigt ved erhvervelsen af et aktiv er vanskelig fastslå eventuelt flere år efter, når salget finder sted, jfr. nærmere nedenfor IV.

Krigens udbrud i 1939 gav anledning til, at man ved lov af 22. december gennemførte ændringer i reglerne om påligning og opkrævning af indkomst og formueskat til staten. Herved skete der på flere punkter et afgørende brud med de hidtil gældende regler om beskatning af kapitalvinding og -tab.

Hensigten med disse ændringer var ikke alene af fiskal art, men man ønskede baggrund af erfaringerne fra forrige verdenskrig at modvirke tendenser spekulation og inflation inden for erhvervslivet. De væsentlige regler kan ud fra synspunktet her deles i 3 områder:

10

1. Fortjeneste eller tab på aktier og lignende værdipapirer blev skattepligtig for så vidt realisation var sket efter 31. august 1939, selvom de pågældende papirer ikke var anskaffet i spekulationsøjemed. Denne regel blev givet i de årlige ligningslove og var gældende til og med 1. januar 1946. Den blev ikke gentaget i ligningsloven for skatteåret 1947^—48 af hensyn til, at mange måtte realisere værdipapirer for at kunne erlægge eengangsskatten. Hensigten med reglerne var som nævnt iøvrigt at modvirke spekulationstendenser, men reglerne så rigoristisk udformede, at de i mange tilfælde hindrede salg af aktier i familieaktieselskaber, når dette kunne være påkrævet, fordi hovedaktionæren grund af alder ikke længere kunne forestå driften af vedkommende

2. Den næste gruppe bestemmelser vedrørte tab på aktier og obligationer, hvad enten disse var erhvervet i spekulationsøjemed eller indenfor vedkommende erhverv. Her blev regelen den, at sådanne tab ikke kunne fradrages ved opgørelsen den skattepligtigt- indkomst i anden indkomst end fortjeneste af tilsvarende art.

Fra skatteåret 1942—43 blev reglen begrænset til at gælde egentlige spekulationstab,
denne regel har stadig været gældende siden.l)

3. Ved ovennævnte ligningslov blev også gennemført en ret omfattende ændring
i reglerne vedrørende beskatning af fortjeneste eller tab efter 30. november
1939 a) på good-will, b) på rettigheder som patentret, forpagtningskontrakter,
eller lignende og c) vedrørende afhændelse af maskiner,
eller andre driftsmidler enten samlet eller under et.2)
En oversigt over disse regler gives lettest på hver gruppe for sig:

a. Fortjeneste eller tab ved afståelse eller opgivelse af kundekreds og forretningsforbindelse lignende (good-will) skal medregnes ved opgørelsen den skattepligtige indkomst med halvdelen, for så vidt fortjenesten 10.000 kr. Ligger fortjenesten under 10.000 kr. medregnes det beløb, hvormed den overstiger 5.000 kr., ligesom de første kr. 5.000 uf et ikke afskrevet iab ikke er fradragsberettiget. Omvendt blev køberen berettiget til over 5 år at afskrive halvdelen af erlagt good-will ved opgørelsen den skattepligtige indkomst.

b. Fortjeneste eller tab ved afståelse eller opgivelse af iidsbegrænsedc rettigheder patentrettigheder, retten i henhold til forpagtningskontrakt, o. s. v. behandles på samme måde. Ved patentrettigheder reglen ikke for den, der har gjort opfindelsen, idet han altid anses for fuld skattepligtig af fortjenesten. Erhververen af rettigheden i modsætning til ved good-will afskrive hele rettigheden i sin skattepligtige indkomst over den periode, rettigheden varer.

c. For folk, der har været beskæftiget med praktisk ligningsarbejde, har det altid været en kilde til betragtninger over skattelovgivningens retfærdighed, en maskine, en ejendom eller lignende, der bliver afskrevet over den skattepligtige indkomst, kunne afhændes med fortjeneste i forhold til den nedskrevne værdi, uden at der fandt beskatning sted af avancen. Det skyldes i mange tilfælde en følelse af, at det tit ikke er tale om egent-

---

1) Jfr. for skatteåret 1954 — 55, § 6 i finansministeriets bekendtgørelse af lov nr. 517 af 19december med ændringer.

2) Jfr. § 7 i ovennævnte lov.

lig kapitalvinding, men forholdet er det, at den anvendte afskrivningsprocent været for stor, måske fordi genstanden har været vedligeholdt godt over driften, måske fordi den af landsskatteretten kanoniserede i det foreliggende tilfælde er for stor. Det er en umulighed at fastsætte afskrivningsprocenter, der kan gælde i alle tilfælde, men af praktiske grunde er det nødvendigt at have nogen-

lunde faste afskrivningsregler.

Efter at man under og efter krigen er kommet ind på at indrømme store
extraordinære afskrivninger, er problemet om skattefri avancer blevet endnu
mere brændende.

En kapitalstærk vognmand er i øjeblikket i stand til at forny sin vognpark og foretage extraordinære afskrivninger med det resultat, at han indvinder store skattefrie avancer. Det samme gælder inden for landbruget for større nyanskaffelser, traktorer. Den svagere økonomisk stillede køber af brugte lastbiler eller traktorer får omvendt ikke adgang til extraordinære afskrivninger har som regel ikke råd til at foretage hyppige udskiftninger.

Forslaget til ændring i ligningsreglerne i 1939 gik ud på at inddrage avancer ved salg af maskiner og inventar, hvorpå der blev foretaget afskrivninger, under i sin helhed. Under lovens behandling i rigsdagen blev der indgået et kompromis, som ud fra ovennævnte synspunkter er særdeles ulogisk. Reglerne fra første lov er gentaget indtil nu med betydningsløse ændringer.

Ved enkeitafhænueise af maskiner, inventar og lignende driftsmidler medregnes del af fortjenesten, der overstiger 500 kr., medens de første 500 kr. altid er skattefrie. Har maskinen kostet mere end 1.667 kr., er 30 % af anskaffelsesværdien skattefri.

Ved afhændelse i forbindelse med salg eller afståelse af virksomhed eller bedrift kun den del af den samlede fortjeneste på driftsmidlerne, der overstiger 5.000 kr. Her gælder en tilsvarende 30 % regel, sådan at hvis den samlede anskaffelsesværdi for de solgte driftsmidler overstiger 16.667 kr., er 30 % af anskaffelsesværdien skattefri.

Tab ved afhændelse af driftsmidler af denne art kan altid bringes til fradrag i den skattepligtige indkomst. Disse regler gælder altså maskiner, inventar og lignende. Fortjenester på bygninger og skibe, der er genstand for afskrivning, bliver derimod ikke inddraget under beskatning.

Den eneste undtagelse her er, at de extraordinære afskrivninger tilbageføres til beskatning i det omfang, afskrivningen indvindes ved afhændelse af vedkommende eller skib. Tilsvarende regler gælder ikke for inventar og maskiner.

Resultatet af disse regler er nærmest blevet det omvendte af, hvad der hidtil har været gældende. Den først indvundne del af fortjenesten er skattefri, selvom netop tit hænger sammen med, at der har været foretaget for store afskrivninger. Omvendt bliver den del af fortjenesten, der bliver genstand for beskatning i mange tilfælde det beløb, der indvindes som konjunkturavance. Et exempel kan belyse forholdet:

Køber en mand en maskine for 5.000 kr., og vedligeholder han den så godt, at han 5 år efter kan sælge den for 4.000 kr., medens den i denne periode er nedskrevet til 2.500 kr., så er de 1.500 kr., han derved indvinder, skattefri indtægt. der i samme periode været en almindelig prisstigning, således at salgssummen af den grund bliver 5.000 kr., er den herigennem indvundne konjunkturstigning indkomst.

IV.

Som nævnt i indledningen er skattelovskommissionens forslag tidligere behandlet
dette tidsskrift, hvorfor der her kun skal gives en kort oversigt.

Medens man i U.S.A. oprindelig har beskattet kapitalvinding under alle former almindelig indkomst og først efterhånden er kommet ind på en særlig beskatning af kapitalvinding, har man her i landet som hovedregel ikke beskattet men kommer blandt andet gennem de betragtninger, der er anført i foregående afsnit, ind på, at dette ikke kan være rimeligt, samtidig med at man er klar over, at der er særlige problemer, fordi kapitalvinding som regel ikke fremkommer som resultat af et enkelt års indtægtsgivende virksomhed.

Kommissionen foreslår skat af kapitalvinding indført for fortjeneste ved afhændelse afståelse af fast ejendom, skibe, maskiner og inventar, der benyttes erhvervsmæssigt, fortjeneste på aktier og lignende værdipapirer og private gældsbreve, provenu ved likvidation af aktie- og andelsselskaber. Endvidere foreslår man beskattet som kapitalvinding good-will, fortjeneste ved opgivelse af patentrettigheder, i et vist omfang erstatning ved fratrædelse af stilling, opsamlede i udbetalte livsforsikringer, ligesom man også ønsker kapitalvindingsskat kapitaliserede pensionsforsikringer samt på en række mindre områder.

Undtaget fra kapitalvindingsskat er fortjeneste ved salg af obligationer. rsagen her de administrative vanskeligheder ved at føre regnskab med de solgte obligationers anskaffelsespriser. Det kan ikke nægtes, at det er en svaghed ved forslaget, at obligationerne ikke er medtaget, fordi de i mange perioder har været udpræget spekulationspapirer, navnlig på grund af de stærke kurssvingninger de sidste 20 år.

Beskatningen omfatter både spekulationsfortjenester og andre fortjenester ved salg af ejendomme og værdipapirer. Det hænger sammen med de vanskeligheder, har været ved at fasisiå spekuiationshensigien, og kommissionen gør indgående rede for, hvorfor man har valgt at indføre kapitalvindingsskat på hele området. Det kan ikke nægtes, at der kan anføres talrige exempler, hvor det kan virke stødende, at spekulationsimllægter behandles mildere end andre indtockn'fo?* *"i& 'lp*** <inHan ci^lu !-»•»?* niirnpovip iti c+ nt *lt»f l"»or» init»r»£kt TV»c»<"Tof iror»_ skeligt at gennemføre en rimelig beskatning af spekulationsavancer, og der kan da også anføres talrige exempler, hvor det ville være mindst lige så rimeligt at beskatte almindelige realisationsgevinster, jfr. således fortjeneste ved udstykning arvede ejendomme i forstæder eller ved badestrande.

Hovedsvaghederne ved forslaget er, at der tænkes på en fast beskatningsprocent
skatteyderens øvrige indkomstforhold, og at der ikke foreslås indført
i dødsboer.

V.

Den tidligere regerings forslag af marts 1953 går ikke nær så vidt i retning af beskatning af kapitalvinding, som skattekommissionen foreslår. Den opretholder hidtil gældende regler om beskatning af spekulationsavancer som almindelig og indfører ingen beskatning af fortjeneste på ejendomme og skibe, når de ikke er erhvervet i spekulationshensigt. Ved inventar og maskiner opretholder forslaget beskatning af fortjeneste efter de regler, der har været gældende siden 1939, jfr. ovenfor under 111.

Gevinster ved salg, udtrækning eller indfrielse af offentlige obligationer bliverefter

verefterforslaget beskattet, når de tilfalder forsikringsselskaber, banker eller andre som et normalt led i deres forretningsvirksomhed. Dette har været praxis indtil de seneste år, hvor domstolene ikke har ment at kunne finde hjemmel for denne praxis i den gældende lovgivning.

Forslaget indfører imidlertid særlig indkomstskat for visse indtægter i lighed den skat af kapitalvinding, der bliver foreslået af kommissionen. Det gælder navnlig fortjeneste ved good-will, fortjeneste ved afhændelse af udbytte, forpagtnings- eller lejekontrakt, fortjeneste ved afhændelse af patentret, forfatter kunstnerret, hvor der ikke er tale om opfinderes eller kunstneres egen fortjeneste, erstatning ved fratrædelse af stilling, kapitaludbytte ved opløsning eller ophævelse af pensionsordninger.

Efter dette forslag holdes stadig hovedområdet for kapitalvinding, fortjeneste på ejendomme, skibe og aktier uden for beskatningen. Motiveringen i bemærkningerne forslaget er, at det ville være urimeligt at beskatte andre avancer på samme måde som spekulationsavancer, at det vil være urimeligt at gennemføre på andre områder, når man ikke kan gennemføre det for fortjeneste offentlige obligationer, og at de administrative vanskeligheder ved gennemførelse af regler om beskatning vil være for store.

Argumentationen i bemærkningerne forekommer dog bemærkelsesværdig svag,
og den egentlige motivering er vist nærmest af rent politisk art.

Beskatningen af disse særlige indtægter foreslås gennemført med 15 % af
nettoindtægten.

VI.

Under diskussionen om indkomstbeskatningen støder man ofte på det argument, de administrative udgifter ved gennemførelsen af beskatningen er for store. Det gælder både de udgifter, der afholdes af det offentlige og de udgifter, der pålægges den enkelte skatteyder.

Det vil ikke kunne undgås, at en gennemførelse af kapitalvindingsskat vil kræve yderligere administrative udgifter, men heroverfor må det samtidig anføres, den almindelige ligning af indkomst og formue vil blive styrket som følge af den bedre kontrol, man herigennem opnår.

De mest ærgerlige udgifter i forbindelse med beskatningen må fra et almindeligt synspunkt siges at være dem, der ofres på at finde udveje at omgå beskatningen. Både af fiskale grunde og af denne grund må det være et krav til beskatningsreglerne, at de er så klare som muligt, og at de giver få muligheder for omgåelse. Den amerikanske bog giver talrige exempler hvorledes man der har søgt at omgå lovgivningens hensigt ved at omdanne indtægt til kapitalvinding eller ved at udsætte realisation, indtil overgangen kunne ske skattefri i forbindelse med dødsfald. Det vil derfor en fordel, om der ikke kunne opnås alt for meget ved at overføre indtægt den ene art til den anden. Reglerne om særbeskatning af kapitalvinding jo at undgå uheldige virkninger af den progressive beskatning, og motiveringen er navnlig, at disse indtægter er erhvervet over en længere rrække.

Vælger man nu at anvende en fast beskatningsprocent, opnår man naturligvisstørst ved skatteberegningen, men samtidig medfører det ulemper på andre punkter. De små skatteydere kommer til at betale forholdsvis mere i kapitalvindingsskat end i ordinær skat, medens det omvendte gælder de større skatteydere. For de større skatteydere vil der komme tendenser til at overføre

ordinære indtægter til kapitalvinding. Man må kunne opnå en beskatningsform, der fjerner den progressive beskatnings uheldige virkninger på dette område og tager hensyn til ligelighed mellem skatteyderne ved at beregne kapitalvindingsskattenefter tabel, der er progressiv på stigende indtægter gennem de sidste for eksempel 5 år og degressiv på ejertidens længde. Som exempel kan anføres ovenstående tahei; der er beregnet på grundlag af de for skatteåret 1953 -54 gældende beskatningsregler i Århus kommune.

Tabellen er opstillet på grundlag af de gældende beskatningsregler og tilsigter en beregning af kapitalvindingsskat, der nogenlunde skulle svare til gennemsnitsbeskatning stabile indtægter, således at der herved ikke skulle kunne opnås meget ved at overføre indtægt fra ordinære indtægter til kapitalvinding. Tabellen forudsætter, at kapitalvindingsskat ikke bliver fradragsberettiget, medens forudsætter bevarelsen af fradragsret for ordinære skatter. Som nævnt i det foregående er det vigtigt, at der indføres kapitalvindingsskat for dødsboer. Man kunne eventuelt modvirke udsættelse af realisationer ved at anvende de højeste satser på alle realisationer i dødsboer. Samtidig imødegik man hermed virkningen af de økonomiske fordele, der er forbundet med at udsætte realisation længst muligt. Ganske vist vil gennemsnitsindtægterne være faldende for skatteydere, kommer op i årene, og det vil virke i modsat retning.

Da kapitaldannelsen i Danmark altid har været relativ lav, vil det formentlig
være rimeligt at lade provenuet af kapitalvindingsskatter gå direkte på statens
kapitalregnskab i lighed med, hvad tilfældet er med hensyn til arveafgifterne.

Så længe kommunerne har så stor en del af ligningsarbejdet, vil der fra kommunalside krav om at få andel i en eventuel kapitalvindingsskat. Ud fra sidstnævnte synspunkt må det være betænkeligt at give kommunerne andel i kapitalvindingsskat, ligesom det formentlig vil være medvirkende til at udligne

forskellen mellem velhavende og mindre velhavende kommuner, at provenuet
tilfalder staten. Det vil antagelig være sådan, at provenuet af kapitalvindingen
hovedsageligt vil fremkomme i de mere velhavende kommuner.

Efter kommisssionens forslag skal der være et mindre skattefrit beløb ved kapitalvinding. Her synes det rimeligere at medregne en kapitalvinding på under % af den øvrige skattepligtige indkomst ved opgørelsen af den almindelige indkomst. Disse mindre beløb er ofte nær beslægtede med ordinær indkomst og virkningen af progressionen i beskatningen bliver ikke så overvældende indenfor en grænse på 10 %.

VII.

Efter afleveringen af manuskriptet til denne artikel har den nuværende regering den 11. maj 1954 fremsat sit forslag til en skattereform. Forslaget indeholder bestemmelser om skat af kapitalvinding. Med hensyn til hvilke arter af indtægt, der skal beskattes som kapitalvinding, følger forslaget hovedsagelig kommissionen, men man foreslår dog, at fortjeneste på offentlige obligationer også skal beskattes som kapitalvinding.

For at lette det administrative arbejde (og forslagets gennemførelse?) foreslår man som udgangspunkt for beregningen af kapitalvinding kapitalgodets værdi pr. 1. januar 1956 med mindre det godtgøres, at anskaffelsesværdien har været højere. Der bliver herefter kun tale om beskatning af fremtidig kapitalvinding.

Kommissionen foreslog, at kapitaltab kunne overføres og fradrages ved beregning kapitalvinding for et senere år. Forslaget vil gøre op fra år til år og tillade, at halvdelen af et eventuelt tab bliver fradraget i den ordinære indkomst. Når man har læst om den historiske udvikling i U.S.A., forekommer denne bestemmelse betænkelig.

Efter forslaget skal der svares skat af kapitalvinding af gaver og dødsboer. Dette må i forhold til kommissionsforslaget ud fra økonomiske synspunkter betegnes som et stort fremskridt. Skat på kapitalvinding vil herefter ikke blive en væsentlig hindring for omsætningen af erhvervsvirksomheder.

Skatten beregnes efter forslaget med 35 % af kapitalvindingen, men således at de første 1000 kr. (i dødsboer mere) er skattefri. For at hindre omgåelse ville det være bedre, om man beskattede mindre kapitalvinding som almindelig indkomst. lotterigevinster i udvidet forstand foreslås 15 % som hidtil for klasselotterigevinster.

V. Vinge Madsen.