Max Kjær Hansen: Cigaretforbruget 1920-50. Einar Harcks Forlag, København 1952. 92 s. Pris: 9,50 kr.

Handelshøjskolens institut for salgsorganisation reklame har ifølge forordet til bogen i det sidste par år ofret en del arbejde praktiske efterspørgselsanalyser. Man har forsøgt med flere forskellige varer (bl. a. havregryn, dagblade, ugeblade, teaterbilletter, skotøj og radioer), men hidtil er kun analysen af cigaretforbruget til bunds med et efter forfatterens opfattelse tilfredsstillende resultat. det er den første danske efterspørgselsanalyse sin art, er der i bogen gjort ret udførligt rede for fremgangsmåden analysen. Spørgsmålet bliver nu, dels hvad analysen har bragt af nyt, og dels hvilken praktisk værdi denne og cvnnnirit fnlgende analyser kan få.

Den anvendte metode er beskrevet kort i Schultz' for de moderne efterspørgselsanalyser bog: The Theory and Measurement of Demand s. 184^—186 og mere udførligt i Mordecai Ezekiel: Methods of Correlation Analysis, specielt s. 268^— 301 og appendix I. Metoden må vel nærmest som en grafisk regressionsanalyse, den består i 1) en beregning af hældningskoefficienten for den rette linie, der antages at repræsentere den teoretiske gennem tiden og 2) en undersøgelse og diskussion af særligt store udsving fra denne kurve.

Forfatteren nævner meget rigtigt de kendte indvendinger mod anvendelsen af den multiple regressionsteknik til efterspørgselsanalyser,men let hen over een af dem, som oven i købet får særlig

betydning her. Tidsrækker er ikke noget godt grundlag for en efterspørgselsanalyse og da navnlig ikke, når trenden, som normaltangiver i dette tilfælde sættesi som den eneste efterspørgselsdeterminant,hvis undersøgestil Herved opnår man blot at fastslå, at forbruget bortset fra nogle enkelteår, der har været afgiftsforhøjelser,har sig med en nogenlunde konstant stigning målt i stk. pr. mulig forbrug-er.Dette selvfølgelig interessant, men det kan ikke videnskabeligt begrunde en formodning om, at kurven vil fortsætte med samme stigningstal indtil den dag, hvor vi allesammen er grønne i hovedet af at ryge cigaretter. Forfatteren tager mange rigtige forbehold og nævner udtrykkeligt metodens usikkerhed, men ved anvendelsen af en så simpel teknik på en kompliceret årsagssammenhæng føres man uvægerligt på vildspor i sine verbale argumenter:

Således synes det dristigt at betegne substitutionsmulighederne og reklamen som uvæsentlige efterspørgselsdeterminanter cigaretter. I hvert fald vil mange sikkert mene, at det netop var den pågående for cigaretterne, der bevirkede fra 1920^—39, og substitutionen med cigarer og cigarillos synes f. eks. at have været virksom i perioden _—38, hvor der konstateredes følgende i priser og afgiftsberigtigede

Indkomsternes virkning på cigaretforbruget heller ikke tilstrækkeligt behandlet henvisningen til den skete stigning udjævning. I hvert fald kunne forfatteren i konklusionen have nævnt muligheden at cigaretforbrugets stigning vil standse, såfremt indtægtsstigningen og — udjævningen standser.

Det bemærkelsesværdige ved udviklingen i cigaretforbruget i perioden 1920_—39 er, at forbrugskurven — når bortses fra afgiftsforhøjelserne 1928 og 1932 — er praktisk taget retlinet. Denne ret tilfældige gør unægtelig analysen matematisk simplere, idet forfatteren som følge heraf kan opstille en forbrugsligning i den simple form:

hvor y = forbrug pr. mulig ryger i stk. ogx = årstallet. Opstillingen af denne ligning med beregninger uf priselasticiteterne 1928 og 1932.

Tanken med analysen var imidlertid at lave en prognose for cigaretforbruget i den nærmeste fremtid, og det er analysen af perioden 1920_—39 ikke velegnet til. Dels viser det sig nemlig, at forbruget i 1949 —51 har udviklet sig efter en anden kurve end den tidligere konstaterede trend og dels er de konstaterede priselasticiteter også anderledes end de for 1928 og 32 beregnede.

Uheldigvis bliver konklusionen derfor meget svag, idet forfatteren i sit første tilløb 81 siger: »....finde det sandsynligt, at cigaretforbruget i 1952 skulle andrage op imod 4000 millioner stk. og i 1953 overskride hidtidige rekordforbrug på godt 4000 millioner i 1950, idet stigningen både i den enkelte rygers forbrug og i antallet af mulige forbrugere skulle medføre en forøgelse efterspørgslen på omkring 7 pct. årlig«. I selve slutningen s. 86 er forfatteren noget mere forsigtig: »Konklusionen blive, at vi i de to kommende år skulle kunne regne med en nogenlunde stabil udvikling med en stigende cigaretefterspørgsel. rekordforbruget i 1950, da totalomsætningen oversteg 4000 millioner vil sikkert blive nået i løbet af 1952 og 1953«.

Om priselasticiteten ved afgiftsændringer siger forfatteren øverst s. 86: »alt synes således at tyde på, at vi ligger meget nær den øvre grænse for omsætningsafgiften, med mindre det almindelige prisniveau skulle stige voldsomt«.

Man får i bogen meget interessant at vide om cigaretforbruget, og det af forfatteren initiativ er i høj grad prisværdigt, man får ikke nogen i mindste måde eksakt eller videnskabeligt begrundet idé om, hvad cigaretforbruget vil blive i de kommende år under de forskellige forudsætninger, kan tænkes. Det er beklageligt næppe i nationaløkonomernes interesse, at store dele af pressen har fået den modsatte opfattelse.