Richard Goode: The Corporation Income Tax. John Wiley & Sons. New York 1951. 242 sider. Pris: $ 3.

Forfatteren lægger vægten på en behandling af de økonomiske virkninger af aktieselskabsskatter, politiske og navnlig tekniske problemer kun bliver omtalt mere periferisk. Som fremmed savner man en redegørelse for, hvorledes skatterne nærmere bliver beregnet. Det hænger vist sammen med, at beskatningen i U.S.A. er nogenlunde proportional, og beregningen savner det jungleagtige præg af indviklethed, som karakteriserer dansk skattelovgivning dette område. På dette punkt er der godt håb om, at vi vil nå frem til en forenkling.

Det virker overraskende at erfare, at aktieselskabsskatter mere end personlige indkomstskatter i U.S.A. helt op til 1939 bortset et par år under krisen i 30'erne.

Påstanden om, at aktieselskabsbeskatning betyder dobbeltbeskatning, er i og for sig lettere at afvise ud fra amerikanske end ud fra danske regler, fordi man i U.S.A. beskatter ikke-udloddet væsentlig hårdere end overskud; der udloddes som udbytte. Begrundelsen er, at der ellers er mulighed for at opsamle store formuer, uden at den tilsvarende indtægt bliv_er beskattet.

For at fremme opsparingen giver vi her i landet nedsættelse for den del af selskabernes overskud, der opspares i selskaberne. Det bliver her lettere at fremhæve et dobbeltbeskatningssynspunkt det udbetalte udbytte, medens man er tilbøjelig til at overse, at man efter dansk lovgivning underbeskatter ikke-udloddet overskud en måde, der måske ikke er helt rimelig set i forhold til den beskatning, andre former for indtægt er undergivet. Dette forhold bliver så meget mere grelt, som vi ikke har beskatning af kapitalgevinster i modsætning til U.S.A., hvor kapitalgevinster i væsentlig omfang bliver beskattet.

Det er jo ikke al udloddet udbytte, som går til forbrug, og det er et spøgsmål, om det ikke ville give mere friskhed og initiativ, hvis fornyelsen end nu skete gennem nye foretagender gennem knopskydning på de gamle. De danske beskatningsregler trænger vist også til at blive overvejet ud fra dette synspunkt.

Forfatteren afviser dobbeltbeskatningssynspunktet en henvisning til, at aktieselskaber i sin moderne form er en legal og økonomisk enhed, sådan at det ikke kan hjælpe at identificere med dets aktionærer. Han påpeger, dette naturligvis mere gælder de store børsnoterede selskaber end de små familieaktieselskaber. det store selskab er forbindelsen selskabet og aktionæren ringe. Magten langt mere hos direktionen og bestyrelse hos aktionærerne. Forskellen mellem interessentskabet og familieaktieselskabet med få aktionærer er derimod ringe. I England beskatter eller har man også beskattet familieaktieselskaberne de regler, der gælder for interessentskaber. Forfatteren diskuterer mulighederne at følge en lignende fremgangsmåde sådan, at det bliver frivilligt, om selskabet vil beskattes på den ene eller den anden måde, eller sådan, at overskudet i visse selskaber altid skulle beskattes personligt hos aktionærerne. Det vil altid være vanskeligt at skelne mellem, hvilke selskaber, der så skulle beskattes på den ene måde, og hvilke, på den anden måde. Når man vælger at drive sin virksomhed aktieselskabsform med begrænset er det også rimeligt, at man beskattes som aktieselskab. Ud fra disse to synspunkter fraråder forfatteren at beskatte familieaktieselskaberne samme måde som interessentskaber.

»The fact that business is done in the corporate despite special corporation taxes, is a clear indication that the charter is worth something.«

Hovedafsnittet i bogen er en diskussion over aktieselskabskatternes virkning eller indflydelse på priser og lønninger, indkomst og formuefordelingen, og forbrug, investering samt nationalindkomst og beskæftigelse. Analysen meget indgående, og der anvendes statistik vid udstrækning. Man har ved læsningen en fornemmelse af, at de statistiske oplysninger bruges lidt mere, end materialet egentlig kan svare til. De konklusioner, der nås, bliver ret vage, og anderledes kan det vist ikke være. Alligevel gennemgangen både tankevækkende og interessant.

Et interessant kapitel handler om, hvorledes man skal måle den skattepligtige indkomst. Dette afsnit hører måske snarere hjemme i et større værk om bestemmelsen af den skattepligtige men det indeholder mange interessante synspunkter, som er aktuelle under skattediskussion, vi står midt i her i landet. Her i landet beregnes afskrivninger på grundlag af anskaffelsesprisen, men der har været stærke kræfter i bevægelse for at få genanskaffelsesprincippet til grund. Årsagen er den faldende pengeværdi, som medfører, at en maskine altid koster mere, når den skal fornyes, end den oprindelige maskine kosiede. Forfatteren påviser ret overbevisende, at genanskaffelsesprincippet ville medføre større ulighed. Ejere af realgoder er altid bedre stillet under faldende pengeværdi end ejere af fordringer. mand, der har købt sit anlæg under lave priser, er bedre stillet end hans yngre konkurrent, der har måttet købe til højere priser. ville blot forøge uligheden. Dertil kommer, at genanskaffelsesprincippet forøge konjunktursvingningerne.

I U.S.A. har man haft aktieselskabsskat til unionen fra 1909, medens man først gennemførte progressiv indkomstbeskatning fra 1913. Forfatteren konkludere med at sige, at aktieselskabsskatten er nogen fuldkommen skat, men han mener, den næst efter indkomstskatten er den belste af de skatter, man anvender i U.S.A., og at den fortjener en fremtrædende plads såvel i unionens som i de enkelte staters skattesystem.