Oskar Morgenstern: On the Accuracy of Economic Princeton University Press 1950. 101 sider: $ 2,00.

Problemerne omkring de målefejl, som knytter sig til økonomiske data, er i vidt omfang negligerede. I moderne økonometrisk har man således koncentreret over afvigelser mellem (modellens) resultater og virkeligheden omkring det synspunkt, at det er teoriens karakter af et forenklet billede, giver anledning til disse afvigelser. er åbenbart, at selv med en (praktisk »fuldstændig dækkende model« ville der kunne vise sig ganske væsentlige forskelle mellem teori og virkelighed netop p. g. af de målefejl, som er hæftet på økonomiske iagttagelser.

Dette er temaet i Morgenstern's lille bog, som i 1. del behandler problemet ganske abstrakt — dog med små sideblikke til de særlige problemer, som erkendelsen ai målefejl rejser for input-output-analyser. (Undersøgelsen er iøvrigt uufuri for den amerikanske flåde. Det vil vides, at meget store summer anvendes i USA's genoprustning generel research, herunder inputoutput).

Bogens 2. del illustrerer målefejlene med konkrete undersøgelser over f. eks. udenrigshandelens, og landbrugets Det er blevet indvendt — og med rette — at en række af de i dette afsnit fremhævede målefejl slet ikke kan kaldes »målefejl«, idet f. eks. afvigelser et lands angivelse af eksporten og importlandets opgivelser i mange af de af Morgenstern nævnte tilfælde kan henføres forskelle i definitionen — og det er jo noget andet. Som illustration netop til »målefejl« bliver således væsentlige afsnit snitaf 2. del uden mening. Man kan også med Colin Clark (Econometrica, Jan. 1952, p. 106) nævne, at »Morgenstern contends that numbers in employment in the United States can only be known with a precision of about six percent. Does this nipsn tv.ot in some year for which unemployment was estimated at ten percent of the labour force, there may in fact have been a situation virtually full employment without knowing it?«.

Hvorom alting er, så er synspunktet, som det kommer frem i bogens 1. del, værdifuldt burde læses af alle økonomer, så sandt som ingen jo undgår at få disse målefejl tæt ind på livet. At argumentationen vil forekomme yderst banal for danske økonomer skyldes vel bl. a. både Westergaards og Nybølles bestandige advarsler letsindig omgang med tal. Hvad der er blevet tabt ved, at moderne »matematisk statistik« så forholdsvis sent er kommet til Danmark, er måske i nogen grad vundet ved den almindeligt kritiske indstilling overfor tal, som disse lærere gav videre. Det übehagelige er, at der til dato er meget små muligheder alene for at skønne over fejlenes størrelsesorden. Og på dette punkt giver Morgensterns bog ikke noget stort bidrag.

Det er vel næsten at forvente, at en bog om målefejl let får slagside og om ikke overvurderer fejlene, så dog måske vil være tilbøjelig til at kassere tal, alene fordi de er behæftet med fejl. Det fortjener — i fuld er-(og god-)kendelse af Morgenstern's argumenter — at nævnes, at i en konkret situation vil selv store fejl ikke udelukke, at økonomiske data nyttiggøres — om blot konklusionerne drages med den fornødne forsigtighed. Det er jo ingenlunde sikkert,

at »... it is better to say nothing than to give wrong information which — quite apart from its practical, political abuse — in turn misleads hosts of later investigators.«(p. Naturligvis er det overflødigtat Kina's befolkning (beg. 1948) til 463 493 418 (fodnote 2, p. 18), når fejlenpå sandsynligvis er »meget stor« (hvad dette så end måtte betyde). Men for det første er der vel næppe nogen, som tager alle decimaler alvorligt, og for det andet er det dog af interesse, at kunne sige »op mod en halv milliard«, — et synspunktMorgenstern ville anerkende,men han (for balancens skyld) burde have taget med.