Produktivitesundersøgelser indenfor skotøjsindustrien. produktivitetsudvalg. 126 sider.

Den foreliggende undersøgelse må ses som et led i produktivitetsudvalgets bestræbelserpå undersøge produktiviteten i danske industrier og sammenligne med produktiviteten i tilsvarende udenlandske. Formålet er praktisk-driftsøkonomisk ikke

teoretisk. Dermed være ikke sagt, at den teoretiske driftsøkonomi ikke kan have nytte af produktivitetsudvalgets studier. Men det har ikke været nærværende anmeldelseshensigt beskæftige sig hermed.Hensigten at konfrontere den foreliggendeundersøgelses og konklusion om dansk skotøjsindustris produktivitetsforbedringsmuligheder anmelderensog den forbindelse rejse spørgsmålet, om det for dem, der vil billigt fodtøj, er det rigtige sted at begyndei

Naturligvis er der driftsøkonomiske fejl på de enkelte fabrikker, og vel også fejl, som kan afhjælpes ved studier af den art, som produktivitetsudvalget anbefaler og giver udmærkede anvisninger på. Men den største del af forskellen mellem dansk og amerikansk produktivitet inden for skotøjsindustrien i generelle forhold, som den enkelte fabrikant ikke kan ændre, idet de hænger nøje sammen med (1) markedernes størrelse og (2) markedernes struktur. Da man straks kan se, at (1) ikke lader sig ændre på en studs, er det naturligt at samle opmærksomheden (2). Det er anmelderens at her er noget at gøre, hvis man vil målet billigere fodtøj, og sætter realisation af dette mål højere end de sidevirkninger på andre felter, der vil følge med en ændret markedsstruktur.

Udvalget når efter omfattende og interessante til, at produktiviteten de amerikanske skotøjsfabrikkers tilskæreri og nådleri ligger op mod 100 % over produktiviteten i de tilsvarende danske mens produktiviteten i pinderi, pudseri og finish kun ligger 40_—50 % over den danske. (S. 68). Hovedgrunden udvalget i, at de amerikanske kan gennemføre større serier, dels fordi de amerikanske fabrikker større, dels fordi de er mere specialiserede. menes derimod ikke at ligge i maskinerne, der er temmelig ens. Eventuelle forskelle i arbejdernes effektivitet man ikke meget ind på. Indirekte kastes der dog lys over de af lønforholdene stærkt influerede forskelle i fysik og foderstand ved billederne side 71 og 72. De afbildede amerikanske arbejdere tydeligvis i betydelig bedre foderstand end den danske (vægt 43,8 kg og højde 158 cm; anmelderens undersøgelse).

Jeg holder mig i det følgende til de
førstnævnte, übestridelige årsager.

Svarende til, at de danske fabrikker er mindre i størrelse og mindre specialiserede, antallet af forskellige dessiner, som sættes i produktion pr. tidsenhed større og serierne mindre. Med de mange dessiner følger: (a) at det bliver for dyrt at tilrettelægge produktionen grundigt og gennemføre effektiv produktionskontrol (s. 21 og 80). (b) Endvidere følger mange flere afbrydelser, som forringer udnyttelse arbejdskraft og maskiner (s. 80). (c) En del processer må udføres i hånden, som i Amerika kan udføres på maskiner. (Det kan f. eks. ikke betale sig at lave stansejern til overlæderudstansning til små serier), (d) Arbejderne får ikke tilstrækkelig når de stadig skal skifte fra de nene desin til den anden (s. 80). (e) Med ringe specialisering følger nødvendigheden flere læstetyper. Men det er dyrt at have læste nok af alle læstetyper at undgå lange gennemløbstider af serierne, (f) Der er også vanskeligheder med rationel maskin- og bordopstilling, idet det der er fornuftigt for en dessin ikke er det for en anden, (conferer s. 56).

Det er derfor berettiget, når udvalget mener, at fodtøjets produktionsomkostningerkunne hvis antallet af dessiner pr. fabrik pr. tidsenhed kunne formindskes. Med lavere produktionsomkostningerskulle fodtøj være i sigte. Jeg går i det følgende ud fra, at dette er et efterstræbelsesværdigt mål. Synspunktet er naturligvis ganske subjektivt.Og korrektiv kan nævnes, at mange kvinder utvivlsomt placerer skotøjetsudseende højere end prisen. Det afgørende for dem er, at fodtøjets udseendetilfredsstiller eller flere af følgendekrav: om at være med på moden, at interessere mændene, gøre medsøstrenemisundelige eventuelt ønsketom

sketomat få æstetiske krav tilfredsstillet. Det er ikke noget tilfælde, at damefabrikkerhar mange dessiner. Når damefodtøjalligevel forekomme billigt i sammenligning med herrefodtøj skyldes det, at det ikke skal laves så solidt. Det ønsker det omtalte damepublikum ikke.

Vi vender os nu til spørgsmålet, om der er noget at gøre ved det forhold, at der er så mange dessiner pr. fabrik herhjemme. Men først skal dette forholds sammenhæng markedsstrukturen forklares, og her må læserne delvis nøjes med at få anmelderens mening fremstillet, idet udvalget formentlig med velberåd hu ikke går ind på alle de årsager, som her skal nævnes.

Vi har her i landet, når man sammenligner U.S.A., forholdsvis mange skotøjsfabrikker selvstændige skotøjshandlere forhold til markedets størrelse. Der er en vekselvirkning mellem de to foreteelser, også selvstændige årsager. Der er mange skotøjsfabrikker, fordi der skal relativ lille kapital til at starte en fabrik. (Maskiner kan lejes, kredit på skind og læder fås og forskellige halvfabrikata fås færdig udefra). Der er nok stordriftsfordele teknisk art, men svære merkantile hemninger, jævnfør nedenfor. Der er mange skotøjshandlere, bl. a. fordi næringsloven beskytter denne markedsform.

Udgangspunktet er altså mange fabrikker mange skotøjshandlere. Det skal nu vises, hvorledes dette fører til mange dessiner og småserier på fabrikkerne.

(1) De mange handlende, der skal besøges, uafhængige og vælger begribeligvis stort omfang forskellige dessiner, dels dem de tror på, dels dem de mener man skal ha' for at være velassorteret, og dels dem man vælger, fordi man hører, at andre har valgt dem. (2) I håb om at dog noget kan falde i smag og i indbyrdes på valgmulighedsfeltet spreder fabrikkerne sig over mange dessiner prøvekollektionen. (3) Skotøjshandlerne ikke samle sig om få dessiner, fordi de oftest ikke kan få noget fingerpeg forbrugerne, hvilket atter hænger sammen med, at de handlende skal bestemme længe inden sæsonen. (4) De skal bestemme sig så længe i forvejen, fordi de er så mange, at det tager lang tid for fabrikkerne at besøge hele kundekredsen få sorteret bestillingerne og (5) fordi produktionen tager så lang tid når ordrene er så spredte. Sammenligner man punkt (1) med punkt (5) skimter man konturerne af en slange, der bider sig selv i halen: De handlende spreder deres bestillinger så meget bl. a. fordi de skal bestemme sig så længe i forvejen — og de skal bestemme sig så længe i forvejen, de spreder deres bestillinger så meget.

En væsentlig forskel mellem markedsforholdene U.S.A. og Danmark ligger i at chainstores-systemet spiller en meget større rolle i U.S.A., det gælder også skotøjsmarkedet. fra mine erfaringer og fra visse simple fornuftsslutninger er jeg nået til den opfattelse, at det vil gælde på det danske, som det synes at gælde på det amerikanske marked, at virksomheder af arten »en kæde af detailsalg under fælles ledelse« kan og vil knække ryggen på den omtalte slange. Omkostningerne vil blive nedbragt på de leverende fabrikker, fordi man kommer uden om smådriftens driftsøkonomiske jævnfør punkt (a) til (f) i omstående. løvrigt bliver omkostningerne detailhandelen også mindre, særlig som følge af meget store besparelser forældelsestab. Men det er en anden historie.

Antallet af dessiner på de leverende fabrikkervil til at blive mindre, dels fordi ordreafgivelsen bliver samlet på færre personer. Dels fordi der vil ske en meget stor forkortelse af tiden mellemordreafgivelseog fremkomst i butikkerne, med det resultat at produktionenkan og vil blive samlet på de bedste salgsartikler. Endvidere vil kædeforretningerne i egen interesse arbejdemed færre fabrikker pr. 1 mill, kr. omsætning. Dertil kommer endelig, at fabrikkerne, der naturligvis bliver svagere stillet over for kædeforretningerne end overfor mange små detailhandlere, vil

blive opmuntret til eller tvunget til at specialisere sig, idet kædeforretningerne i egen interesse vil undlade at sprede sine ordrer på de enkelte dessiner over flere fabrikker (undtagen hvor konkurrencetilbudskal Specialiseringen vil omfatte specialisering såvel på en af de tre hovedtyper (herre-, dame- eller børnefodtøj), på bundingssystemer som på dessiner.

Jeg har tidligere foreslået, at man skulle det amerikanske kædeforretningssystem, — det siger jeg uden bitterhed — de kompetente instanser har enten overset dette eller ikke været interesseret. hvis man er af den formening, at næringslovens forbud mod mere end et udsalg i hver kommune vil eller bør stå til evig tid, så har det heller interesse at undersøge, om ikke det er en af en lovbestemmelse afspærret udvikling af detailhandelen, der samtidig spærrer for den eneste let realisable vej til fodtøjets væsentlige billiggørelse på fabrikkerne som i detailhandelen. Men så tror jeg også man kan spare sig al videre ulejlighed i det hele taget. For fremstilling af forslag til reformer i danske teknik og organisation, der ikke passer til de af markedsforholdene bestemte virksomhedsstørrelser og specialiseringsgrader, stort set kun komme til at tjene til at støtte de grafiske fags beskæftigelse.