Københavns Universitet

Statsvidenskabelig eksamen, sommeren 1953.
1. del:

Nationaløkonomi.
1. Sammenlign nedenstående uddrag af betalingsbalancerne for 1950 og 1952 og kommenter
den stedfundne udvikling.

2. Der ønskes en kort redegørelse for følgende spørgsmål:

Er der grund til at sondre mellem jord og realkapital i den økonomiske teori.

Driftsøkonomi.

1. Anlægsomkostningernes indflydelse på priserne.

2. I hvilket omfang er det rationelt at have grosserere som mellemled mellem fabrikker og
detailhandlere?

2. del:

Nationaløkonomiens teori. I.

Opsparing og investering, herunder en diskussion af, om der må antages siden mellemkrigstiden
i landet at være sket ændringer af strukturel art i opsparings- og investeringstilbøjeligheden.

Nationaløkonomiens teori. II.

De økonomiske virkninger af opfindelser indenfor en enkelt industrigren.

Nationaløkonomiens politik. I.

Kreditvæsen.

Giv en fremstilling af ændringer i opfattelsen af de private bankers handlefrihed og magtstilling
forhold til centralbank og stat. Kommenter denne fremstilling på grundlag af en
redegørelse for de vigtigste ændringer i dansk kreditvæsen i dette århundrede.

Socialpolitik.
En drøftelse af motiver og metoder indenfor socialpolitikken til produktionens fremme.

Nationaløkonomiens politik. 11.

Finansvidenska b.

De økonomiske virkninger af nedenstående bestemmelser i lov nr. 265 af 27. maj 1950
om grundstigningsskyld.

Stk. 1. Af de faste ejendomme skal der som hidtil (jfr. lov nr. 202 af 20. maj 1933) svares
grundstigningsskyld beregnet på grundlag af stigningen i grundværdien efter fradrag for forbedringer
lov nr. 352 af 7. august 1922 paragraf 3).

Stk. 2.Grundstigningsskylden udgør 4 pel. årlig af den afgiftspligtige grund stigning, jfr. paragraf

§ 2.

Stk. 1. Ved vurdering til grundskyld og ejendomsskyld vil værdien være at fastsætte under
hensyntagen til grundstigningsskylden.

Stk. 2.1 de tilfælde, hvor vurderingssummen til ejendomsskyld skal lægges til grund ved beregningen formueskat, afgift af arv og gave, stempelafgift og tinglysningsafgift, skal der, forinden beregning finder sted, i den ansatte vurderingssum til ejendomsskyld ske et fradrag lig beløbet for den afgiftspligtige grundstigning.

§ 3.

Stk. 1. Grundbeløbet (nulpunktbeløbet) ved udmålingen af værdistigningen skal fremtidig være grundværdien efter fradrag for forbedringer ved den 10. aim. vurdering pr. 1. oktober 1950. Såfremt denne grundværdi ændres ifølge klage eller revision, er også grundbeløbet hermed ændret.

§ 7.

Beregningen af den afgiftspligtige grundstigning foretages fremtidig på følgende måde : Fra grundværdien efter fradrag for forbedringer ifølge den til enhver tid sidst foretagne ansættelse af grundværdien trækkes grundbeløbet med grundbeløbstillæg, og det herved fremkomne formindskes med 1/_i. Det resterende beløb benævnes »den reducerede grundstigning«.

§ 19.

Stk. 1. a. Når grundværdien af en ejendom, der udelukkende bruges til helårsbeboelse og højst indeholder 2 lejligheder, hvoraf een beboes af ejeren selv, ikke overstiger 20 kr. pr. mB,m⁸, skal ejeren være fritaget for at svare grundstigningsskyld af de første 4000 kr. af det beløb, hvormed den reducerede grundstigning er steget udover den reducerede grundstigning, der blev konstateret ved ejendommens første ansættelse ved en almindelig vurdering eller en årsomvurdering efter ejerens, dennes ægtefælles eller afdøde ægtefælles erhvervelse af ejendommen. ejendommens grundværdi 20 kr. pr. m², tilstås der samme fritagelse, såfremt ejeren godtgør, at grunden efter gældende byggevedtægt, byplan eller servitutter kun kan benyttes til villa- eller rækkehusbebyggelse og til helårsbeboelse alene. Dersom ejeren af en ejendom, som iøvrigt opfylder betingelserne for fritagelse i medfør af nærværende stk. 1 a, godtgør, at der indenfor et tidsrum af 4 år før lovens ikrafttræden eller senere er indrettet tredie lejlighed i loftsetagen, tilstås der tilsvarende fritagelse.

For den del af stigningen i den reducerede grundstigning, der ligger over 4000 kr., kan finansministeren, når begæring derom fremsættes, under de ovenfor anførte betingelser tilstå hel eller delvis fritagelse for grundstigningsskyld, såfremt der ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse, uden at dette vil medføre væsentlig værdiforringelse restarealet eller den bestående bebyggelse, og såfremt den stedfundne grundstigning ikke ledsages af en tilsvarende forøgelse af ejendommens udbytte. Stigning i lejeværdien af ejerens egen bolig betragtes, forsåvidt angår de her omhandlede ejendomme, aldrig som forøgelse ejendommens udbytte.

Statistik.

A. Kan variationerne i antallet af døde under 1 år i procent af samtlige døde for hver enkelt
måned i 1951 opfattes som tilfældige afvigelser fra den samme sandsynlighed. (Statistisk
Årbog 1952, tabel 30).

B. For perioden 1927—41 haves for en vis afgrøde følgende skønsmæssige oplysninger om
afgrødens tilstand pr. 1. juli hvert år samt det endelige høstudbytte:

Hvorledes kan de skønsmæssige oplysninger bruges til forudberegning af høstudbyttet?
Udfør en forudberegning af høstudbyttet svarende til tilstanden 80% pr. 1. juli og angiv
resultatets nøjagtighed.

Aarhus Universitet

Økonomisk eksamen, sommeren 1953.
1. del:
Nationaløkonomi.

Der ønskes en diskussion af fagforeningernes muligheder for at hæve reallønnen.

Driftsøkonomi.

1. a) Der ønskes en redegørelse for begreberne sammensat og forbunden produktion.
b) Diskuter, hvorvidt det er muligt at bestemme grænseomkostninger og gennemsnitlige

stykomkostninger ved henholdsvis sammensat og forbunden produktion.

c) Gør rede for de vigtigste af de metoder, der i praksis anvendes til beregning af de gennemsnitlige
ved sammensat og forbunden produktion.

2. Gør i korte træk rede for de vigtigste principper for vurdering af varelager og gør rede for,
hvilken betydning vurderingsmåden har for størrelsen af virksomhedens periodegevinster.

2, del:

Nationaløkonomi.

Der ønskes en diskussion af følgende spørgsmål:

1. Hvilken betydning for gennemførelse og opretholdelse at fri international handel har
kreditorganisationer af typen E. P. U. og I. M. F.

2. Kan sådanne kreditorganisationer erstattes med de enkelte landes opsamling af valutareserver.

3. Hvilken forskel med hensyn til løsningen af det internationale likviditetsproblem er der
mellem international guldmøntfod og de nævnte internationale kreditinstitutioner.

Driftsøkonomi.

1. Der ønskes en diskussion af begreberne kapitalindvindingsfaktor, kapitaltjeneste og gennemsnitlig
pr. tidsenhed for en investering, samt en redegørelse for disse begrebers
i investeringskalkulen.

2. Diskuter konstellationen normbegreb og planbegreb og illustrer forholdet ved eksempler.

Finansvidenskab/soeialpolitik.

De økonomiske virkninger af beskatning af kapitalgevinster.

Statistik.

Skitser en arbejdsplan for en befolkningsprognose, der anslår den danske befolknings
størrelse og aldersfordeling indtil 2020.

Beregninger tænkes udført ved hjælp af det materiale, der findes i Statistisk Aarbog 1952,
og der ønskes:

1) en kort diskussion af de principielle problemer,

2) en nærmere redegørelse for, hvilket materiale der tænkes anvendt,
3) en detailleret tilrettelæggelse af beregningerne.