Alan T. Peacock: The Economics of National Insurance. William Hodge & Co. London 1952. 126 s. Pris: 8 sh 6 d.

Peacocks Bog bringer en kritisk Analyse af væsentlige Sider ved den faa Aar gamle Beveridgeske Socialforsikring. Deter navnlig Forsøget paa at gennemføre en fra de almindelige Statsfinanser adskilt Forsikring omfattende samtlige Borgere, han vender sig imod. Trods Anvendelse af forsikringsteknisk Terminologi, bl. a. med Hensyn til faste, tvungne Bidrag, som ikke har nærmere Forbindelse med Risikoens Størrelse, og Operation med en Regnskabskonto, der kaldes Reserve, kommer det hele alligevel ikke til at fungere som virkelig Forsikring, saaledes som man kender denne fra den private Økonomi. En Opspaltning af Statens Funktioner mellem et særligt »uafhængigt Forsikringsfond« og den egentlige Statskasse er heller ikke i Overensstemmelse med de Formaal, man er enig om at stræbe efter, hverken de beskæftigelses - eller prisstabiliserende, produktionsfremmende, eller de rent financielle Sparebestræbelser med Hensyn til Administrationsomkostningerne.

Trods hele Forsikringsfacaden kan man derfor ikke lade være at tilpasse en højtideligt vedtaget, tilsyneladende uafhængig Forsikringsordning til Statens og Samfundets skiftende Behov, Prisstigningen tvinger til at sætte Ydelserne op. Man forsvarer dette ved at henvise til de opsamlede Reserver og »skaffer Midler« ved at henvise til, at Arbejdsløsheden har været under 2 (to) Procent og ikke som forudsat 8, hvorfor man i Fremtiden tør regne med 4! Foruden det mindre væsentlige, at Systemet paa Grund af Fremtidens Aldersfordeling i stigende Grad gøres »forsikringsmæssigt insolvent«, og Financieringen ved almindelige Skatter derfor efterhaanden bliver helt dominerende, forsvinder herved det betydningsfulde Led i Købekraftsbegrænsningen ved Overbudgettering paa det almindelige Statsregnskab plus de særlige Fonde, som »Forsikrings«-Ordningen faktisk har været. Denne Opgave maa da løses paa en anden Maade.

Forsikringsfondens Køb af lange Statsobligationerog de Obligationsarter, Staten ønsker købt, er i første Instans et internt Anliggende mellem Statsinstitutioner, men kan ved Bankens Medvirken udnyttes i Rentepolitikken. Selv om Ordningen saaledeskan bidrage til at tilsløre, hvad der virkelig foregaar, vindes der næppe paa længere Sigt noget reelt. Reserver, der bestaari, at Staten i et særligt Fond opsamleregne

samleregneObligationer, er og bliver dog
fiktive.

Ved Siden af Kritikken af den bestaaende Ordning omtales med Forfatterens Tilslutning en Gruppe af Reformforslag, hvorefter Statens Forsøg paa at paavirke Indkomstfordelingen skulde kunne gennemføres paa en simplere og mindre produktionshæmmende Maade. Der opnaas for Tiden langt større fordelingsmæssige Virkninger ved Pristilskud, Sundhedsvæsen, Skole- og Boligpolitik end gennem Socialforsikringen, hvoraf en stor Del financieres ved Præmier paa de forsikrede, der virker som Kopskat, og ved Arbejdsgiverbidrag, som har Karakter af Forbrugsbeskatning. I den radikaleste Form gaar Forslagene ud paa Afskaffelse af Størstedelen af nævnte Velfærdsydelser samt Huslejeregulering og Forsikringsbidrag og i Stedet Ydelse til alle, syge og raske, Børn og voksne af et fast Beløb, der dækker Eksistensminimum og financieres ved en proportional Skat. Beløbet kan differentieres efter Alder og Familieforhold og kan let varieres efter Konjunkturforholdene. Af praktiske Grunde modereres Forslaget dog ved Tillægsydelser til Personer, der ikke kan klare sig selv. og en vis Differentiering nf Rpskatningen. En ensartet Ydelse til alle bliver jo let enten utilstrækkelig for de trængende eiler alt for kostbar.

Naar Fordelen ved at faa Understøttelse paa Grund af Svagelighed o.s.v. reduceres stærkt, styrkes Interessen i at fortsætte Arbejdet, og der kan spares paa Kontrolapparatet. Ved at undgaa progressiv Beskatning eller andre Former for forhøjet Marginalbeskatning søger man ogsaa at opretholde Arbejdslysten. De kontante og übetingede Ydelser anbefales i Overensstemmelse med Velfærdsteorien, idet de enkeltes Valgfrihed bevares. Nogen Frygt er der dog for, at Minimumsydelsen til alle kan nedsætte Arbejdslysten.

Den lille Bog er ikke helt nem Læsning for ikke-Englændere, som ikke forud har nøje Kendskab baade til den engelske Socialforsikring cialforsikringog engelske Finanser, idet den behandler en Række af de sidste Aars aktuelle Spørgsmaal. Men man lærer alligevel noget. Det vises bl. a., hvorledes Beveridgeplanen har medført en Nedgang i Socialforsikringens Administrationsomkostninger fra over 10 % af Ydelserne i 1938 til knapt 7% i 1950, — og, hvad der er vigtigere, langt større Fuldstændighed i den sociale Sikring er ogsaa naaet. Alligevel er der Forhold, der truer med at sprænge denne Forsikringsplan paa langt Sigt, dette Forsøg paa at skabe en stabil og uafhængig Stat i Staten. Ikke alene Prisstigninger ændrer alle Forudsætninger, men Kravene om Enhed i Statens Politik under skiftende og paatrængende Behov gør det vanskeligt at fastholde forud fikserede Bidrag og Ydelser samt Konteringer i særlige Fonds, idet den indre Nødvendighed, som findes inden for en virkelig Forsikring, slet ikke er til Stede i en offentlig og hele Befolkningen omfattende, lovbestemt Ordning. F. Zeuthen.