John Somerset Chipman, The Theory of Inter- Sectoral Money Flows and Income Formation, The Johns Hopkins University Studies in Historical and Political Science, Series LXVIII, No. 2 (1950), Baltimore 1951. 154 sider.

Metzlers analyse fra 1942 (Econometriea) af multiplikatorvirkningen i international handel er i princippet ikke alene anvendelig på forholdet mellem forskellige lande, men også et instrument for undersøgelse af samspillet mellem regioner eller sektorer indenfor samme land. Machlup tog ikke denne tråd op i International Trade and the National Income Multiplier, men holdt sig til samspillet mellem landene i en udbygning og popularisering af Metzler's arbejde (jfr. anmeldelse i dette tidsskrift, 1948). Lange (Econometriea), Metzler og Machlup er vel nok de tre som frem for nogen har lagt grundlaget for denne internationale teori. Det blev Godwin {Economic Journal, 1949) og Chipman (Canadian Journal of Economics and Political Science, 1949), som tog det første skridt til en anvendelse af den internationale multiplikatorteori på forholdet mellem forskellige grupper i samme land. Det her anmeldte arbejde er en uddybning, som — sammen med Goodwin's artikler — må formodes at danne indledningen til en (hårdt tiltrængt) udvidelse af den almindelige

Chipman opdeler samfundet i en række sektorer —■ idet han herved først og fremmest tænker på en funktionel opdeling, som husholdninger, private virksomheder, offentlig aktivitet og finansinstitutioner. Bogen behandler da samspillet mellem disse grupper: En ændring af udbetalingerne fra en gruppe bliver identisk med ændrede indbetalinger til de andre. Man må således forestille sig en autonom ndring, giver anledning til en række forskydninger i ind- og udbetalingerne til og fra alle grupper. Resultatet bliver en ændring i indkomsten relativt til den autonome impuls. Dette forhold er »den totale

Opdelingen på grupper indebærer på den ene side, at man kan få oplysning om forskydningermellem grupperne og på den anden side, at man kan indføre forudsætningerom forskellig udgiftstilbøjelighed hos de forskellige grupper. Begge dele må være værdifuldt. Den klarhed og overskuelighed,som opnås i den almindelige multiplikatorteorier netop — i lighed med den almindelige keynes'ske makroanalyse — opnået ved en summation, som tilslører forholdet mellem de enkelte elementer i summationsprocessen. Hvis man angiver en almindelig indkomstmultiplikator til at være 2.7, så er dette ganske vist en overordentligværdifuld

ordentligværdifuldoplysning, men hvis dette gennemsnit af forskellige gruppers forbrugstilbøjeligheder har en stor spredning(ved en bestemt angiven retning for summationen), er det åbenbart nødvendigt at opløse gennemsnittet i visse mindre grupper (med mindre man kan forudsætte en uendelig stor spredningshastighed), idet indkomstvirkningen af en given autonom ændring da bliver helt afhængig af, overforhvilke grupper denne ændring sætter ind.

Det er en sådan opløsning, Chipman foretager. Hans analyse kan naturligvis anvendes på alle relevante opdelinger. Her skal kun understreges muligheden af at bruge Chipmans teknik på forholdet mellem erhvervene —• landbrug, industri, etc. — således som det rent perifert antydes hos Chipman og mere explicit udtales hos Goodwin.

Chipman's bog hører ikke til de let læste, I 1. del gives en meget tung fremstilling af spredningsprocessen ved en funktionel opdeling. Desuden undersøges bogens to forudsætninger: 1. at hver gruppes udbetalinger kan opfattes som en given (lineær) funktion af indbetalingerne til gruppen og 2. at ændringer i udbetalingerne følger en periode efter ændringer i indbetalingerne.

2. del er en kvantitativ undersøgelse, først af samspillet mellem to sektorer, derefter af samspillet ved en opdeling på et vilkårligt antal (n) sektorer. Tilfældet med to sektorer er mere generelt end Metzler's og Machlup's, men iøvrigt ganske analogt i metode og resultat. Tilfældet med n sektorer må — naturligvis — i sin kvantitative udformning for en stor del blive gennemført i matrixregningens symbolik. Fremstillingen er imidlertid så tilpas elementær, at læsere med et blot ganske overfladisk kendskab til denne regningsart uden vanskelighed vil kunne følge med. Dette afsnit synes — på trods af den meget formelle form ■— det mest interessante: En autonom impuls udgår fra en eller anden gruppe; via de heraf flydende ændringer i udbetalingerne til de andre grupper og til medlemmer af gruppen selv, vil impulsen blive spredt til andre grupper, som derefter virker tilbage på den gruppe, indenfor hvilken impulsen opstod. Dette uhyre komplicerede, simultane netværk af sammenhænge behandles — i kraft af matrixregningen — særdeles klart og overskueligt, men som sagt også meget formelt. (I parentes bemærket har man heri et godt, konkret eksempel på makroanalysens alpha og omega: kombinationen af exogene påvirkninger (stød) og endogene spredninger af påvirkningerne. — Ud fra dette synspunkt kunne man iøvrigt have ønsket sig, at Slutskyeffekten havde været behandlet. Der er kun en fodnote om, at den ikke tages med!).

Analysen gennemføres hele tiden i konstante priser — d. v. s. under forudsætning om ren mængdereaktion. I et ganske kort, afsluttende kapitel indføres ndringer de relative priser, men det er naturligvis kun ganske ufuldkomne antydninger, der kan gives på to sider. Lige så ufuldkommen forekommer behandlingen af accelerationen, som også indføjes på to sider i sidste kapitel. Når man påtænker de af Poul Winding påviste (Banke og Winding, Konjunkturer og Kriser) meget specielle forudsætninger, som implicit ligger bag de isolerede multiplikatorundersøgelser, må Chipman's almindelige analyse tages med forbehold. Der er imidlertid en mulighed for, at acceleration kan indføjes »analogt« i undersøgelsen, og det må ydermere noteres med særlig interesse, at Chipman lover at bøde på dette forhold ved senere undersøgelser. Efter denne bog synes ingen bedre skikket til at give en sådan undersøgelse end Chipman.

Med Goodwin's og Chipman's arbejder synes multiplikatorteorien nu på vej ind i en ny, frugtbar udformning. Det er yderst tvivlsomt, om der er meget mere at hente i de hidtidige multiplikatoranalyser. Derimodåbner en udbygning af inter-sektor undersøgelserne nye perspektiver. Overfor Chipman's undersøgelse må man måske igen -_{— ■} som ovenfor antydet — ganske særlig henvise til en anvendelse af metodenved en opdeling på erhvervene. Ikke

mindst ved en kombination af Leontief's input-output tabeller og en »inter-sektormultiplikator-accelerator«analyse, der at åbne sig store muligheder for på een gang praktisk orienterende og samtidigvidenskabeligt fornyende undersøgelser.