Harry Schwartz: Russia's Soviet Economy. Jonathan Cape. London 1951. 592sider. Pris: 36 sh.

Den amerikanske professor Schwartz fra Syracuse University har udsendt et værk om Sovjetrusland. Det er forfatterens mål at give en sammenfatning af, hvad der kan oplyses om det russiske økonomiske samfund og dets måde at virke på. Han gør i forordet opmærksom på, at han ikke er neutral i kampen mellem demokrati og diktatur, men det er hans hensigt at fremlægge så objektive og nøjagtige oplysninger som muligt.

Man får også en masse at vide om det russiske samfund. På baggrund af en skildring af det udstrakte lands omfangsrige økonomiske hjælpekilder, de centrale træk i landets historie — herunder et særligt afsnit om Peter den Store, der også i sin tid omformede det russiske samfund — og den ideologiske udvikling fra Marx-Engels til Lenin, berettes om den nyeste udvikling af det økonomiske liv, det planøkonomiske system, organisation og produktion indenfor hovederhvervsgrenene industri, landbrug og transport. Der er desuden afsnit om handel, boligforhold og sundhedsvæsen, det finansielle system, arbejdsforhold og udenrigsomsætningen.

Det er forfatterens opfattelse, at Sovjets
statistik i sit grundlag er rigtig i det overvældendeantal
tilfælde, men for at hemmeligholdevisse
kendsgerninger om udviklingensfaktiske
forløb, gentager man
ofte uklare tal i stedet for at give specifikationer,som
kan opløse uklarheden. Statistikkenmå
derfor behandles med indgåendekritik.
Som eksempel på dette kan
man fremdrage forfatterens kommentarer
til den russiske nationalindkomstopgørelse.
For 1913 opføres Ruslands nationalindkomsttil
21 milliarder rubler, 1940 til 128,3
milliarder rubler og efter målet for 1950
til 177 milliarder rubler, alt opgjort efter
1926/27-priser. Tallene for de sidst nævnte
år burde reduceres af forskellige grunde.
Der er ikke taget hensyn til, at disse tal
oj-«j.j.c områder end i 1913. De
sidste tal omfatter forskellige produkter,
som ikke fandtes i 1913. Disse nye varer
er prismæssigt indregnet med basispris
for det år, hvor de fremkom, uden at
der er taget hensyn til den oftest betydeligeprisstigning,
der i disse år var for
de fleste varer i forhold til 1926/27.
Endvidere er hjemmeproduktion og håndværksmæssigproduktion
for de tidligere
år ikke medtaget. I forbindelse med den
stærke industrialisering og vandring til
byerne, der har fundet sted i dette tidsrum,foreligger
der her en betydelig fejlkilde.Forfatteren
gør dog ikke forsøg på
at korrigere for disse ting, men gør opmærksompå
andre forfatteres løsninger på
disse problemer. Colin Clarks opgørelser
affærdiger han med en bemærkning om, at
han næppe er nærmere ved løsningen end
de russiske statistikere. Clark kommer til
en stigning på 50 % i nationalindkomsten

for et tidsrum, hvor russerne har 500 %. Blandt de andre forfattere som nævnes er Baron, der for 1940 kommer til et totalforbrugpå 153 dollars pr. indbygger. Man kan her godt more sig med at regne om til kr. og finde ud af, at denne opgørelse betød, at forbruget i Danmark i samme år var 2% gange så stort; men noget sådant indlader forfatteren sig ikke på. Med de foreliggende oplysninger er det åbenbart ikke muligt at foretage sådanne sammenstillinger.De manglende oplysninger indicererefter forfatterens opfattelse, at det almindelige leveniveau er et ømtåleligt problem for det nye samfund. Han mener iøvrigt, at det er godtgjort, at industrialiseringen,hvis tempo er på højde med udviklingeni de stærkeste gennembrudår for industrialiseringen i Europa og U.S.A., er sket på bekostning af produktionen af forbrugsvarer,hvor de opstillede planmål sjældent er nået, og hvor resultaterne har været meget svingende fra den ene periode til den anden og antagelig højst i de seneste år, hvor man har gennemført betydelige prisnedsættelser. Der gives forøvrigt i bogenforskellige tal til belysning af visse sider af levestandarden. Før verdenskrig II brugte den gennemsnitlige sovjetborger fødevarer til en daglig kalorieværdi af 2800 for en stor del i kornprodukter. Det var et niveau, som svarede til andre østeuropæiskelandes forbrug dengang. Fra en russisk opgørelse over unge arbejderes beklædningi nogle storbyer bringes en oversigt,der belyser forbruget på dette område. Mændene havde herefter godt en overfrakke,knap et sæt tøj, godt to par bukser,næsten fire skjorter, mellem tre og fire sæt undertøj og halvandet par sko. Disse tal synes den amerikanske forfatter naturligvis er lave, men ville danskerne gøre det? En sådan opgørelse fortæller intet om kvaliteten, hvad der på beklædningsområdetgør den fuldstændig usikker. De tal, der kan fremskaffes om boligforbruget,giver derimod et utvivlsomt udtryk for en meget lav standard. I Moskva var der før krigen 4,2 m2 boligareal pr. næse. I København var der dengang antagelig mindst 25 m2. I Leningrad boede der i begyndelsenaf 1950 12 mennesker pr. lejlighed.

På baggrund af, hvad der i bogen oplyses om levestandardens vigtige problem, ligger det nær at vende sig til spørgsmålet om, hvordan man har fremskaffet de betydelige produktionsresultater i industrien, når den menige befolkning ikke har fået mere ud af det. Forfatterens svar er her det, at man kan betragte hele det russiske samfund som en stor militærorganisation. I Vestens lande har man også kunnet skabe betydelige militærorganisationer, der har kunnet præstere noget under disciplin og med en beskeden levestandard for de menige. Man kan både vise begejstring og tilfredshed, når man er i trøjen. Derfor er det heller ikke overraskende at træffe det i Rusland. At denne begejstring har betydet noget for opbygning af det nye samfund vil forfatteren ikke benægte. Her er man på et område, hvor det må blive forfatterens bekendelse, der præger fremstillingen. Man kan skrive om drivkraften i den kommunistiske idé og samfundsorganisationen, således at det bliver en udpræget positiv stillingtagen til det skabende socialistiske menneske, men man kan også som forfatteren her lægge vægt på tvangen som »militærorganisationen« skaber og betragte frihedens opgivelse som et afgørende offer.

Det skulle af det foregående være fremgået, at forfatteren behandler egentligt materiale med objektivitet og grundighed, men at amerikaneren bryder igennem, hvor materialet suppleres med vurderinger. Selv om man er advaret i forvejen, kan det sidste få en til at slå til lyd for, at det blev i Danmark eller et andet lille land, man skrev den slags bøger. Vi skulde have betingelser for også ved vurderinger at holde tungen lige i munden. løvrigt kunde man ved en sådan indsats lære af Schwartz. Det er en instruktiv, klar og velskrevet bog, han har skabt.

P. S. Hvis professor Jørgen Pedersen havde
læst denne bog, forinden hans bemærkninger
til mig i forrige nummer, ville

disse antagelig have været så moderate, at et svar ikke var nødvendigt. Derfor er svaret kun: Indlem denne bog i Aarhus økonomiske Institut, der står både om borgerkrigen og Colin Clark.