M. Abramovitz: Inventories and Business Cycles with Special Reference to Manufacturers Inventories. National Bureau of Economic Research, New York 1950. XXXVI + 632 sider. 6 $.

Forandringer i størrelsen af erhvervslivets lagre spiller en ikke uvæsentlig rolle i de fleste konjunkturforklaringer; men forskellige forfattere har tillagt lagerændringerne meget forskellig vægt, og der har heller ikke hersket nogen udpræget enighed med hensyn til spørgsmålet om, hvilke faktorer der er bestemmende for forløbet i så henseende. Man har imidlertid hidtil savnet en tilstrækkelig grundig bearbejdelse af det foreliggende — ikke alt for fyldige — statistiske materiale vedrørende disse forhold, og følgen er blevet, at det ikke har været muligt at skifte sol og vind lige mellem de forskellige opfattelser.

Det er disse problemer, Abramovitz har taget op i den foreliggende bog, og man må sige, at resultatet er blevet en virkelig værdifuld tilvækst til litteraturen om konjunkturbevægelserne. Forfatteren har kulegravet et omfattende statistisk materiale — vedrørende perioden 1919_—38 i USA — som han anvender til belysning af en række af de tidligere fremsatte teoretiske opfattelser. Til trods for at han har kunnet trække på National Bureaus stab, har arbejdet utvivlsomt været af kæmpemæssigt format, og det er — i parentes bemærket — også forbundet med en del besvær for læseren at komme igennem bogens mange hundrede sider — men det er et besvær, som absolut lønner sig.

Når bogen virker noget tungtlæselig, skyldes det ikke alene den store mængde talmateriale, men også den omstændighed, at Abramovitz er tilbøjelig til at gentage de samme udredninger flere gange i forskelligesammenhænge. Årsagen hertil liggernok bl. a. i, at forfatteren har valgt at

behandle spørgsmålene om størrelsen af de totale lagerbeholdninger og om lagerinvesteringen— altså tilvækst eller nedgangi lagerbeholdningerne — hver for sig; bogens 2. del handler om beholdningernesudvikling under konjunkturforløbet, 3. del om investeringernes. Da de to størrelsernødvendigvis må stå i et bestemt indbyrdes forhold, kommer man gang på gang ind på de samme spørgsmål, set underlidt forskellige synsvinkler.

Hovedresultatet af undersøgelserne er, at de samlede lagerbeholdninger i industrien — som forfatteren særlig beskæftiger sig med — i den undersøgte periode har vist en udpræget tilbøjelighed til at følge den almindelige økonomiske aktivitet (målt ved hjælp af N.B.E.R.'s »reference cycles«) med en efterslæbning på 6—126^—12 måneder, medens lagerinvesteringerne synes at nå maksimum og minimum nogenlunde samtidigt med den økonomiske aktivitet, dog muligvis med et ganske lille forspring. Når konklusionen ikke kan angives mere præcist, hænger det bl. a. sammen med, at forfatteren for en stor del har måttet bygge på opgørelser for hele år, der ikke tillader sikre slutninger med hensyn til afvigelser af kortere varighed mellem de forskellige serier.

De således konstaterede saniirienhaEnge skyldes ikke en enkelt simpel relation, men et kompleks af relationer. Dette er en ganske naturlig følge af, at lagrene er sammensat af en lang i-ække uensartede grupper. Abramovitz skelner i første række mellem lagre af færdigvarer, varer i arbejde (»goods in process«) og råvarelagre, der efter amerikanske erfaringer normalt udgør henholdsvis ca. 40 %, ca. 20 % og ca. 40 % af industriens samlede lagerbeholdninger. Inden for den første gruppe sondres der atter mellem varer, der produceres på grundlag af modtagne ordrer, og varer, der produceres til lager, og for råvarernes vedkommende foretages der en deling efter leveringstidens længde, der bl. a. afhænger af, om varerne fremstilles i hjemlandet eller må importeres. Endvidere spiller det en rolle, om de pågældende produkter er holdbare eller ikke, og om deres udbud er stærkt påvirket af klimatiske forhold eller lignende.

Abramovitz hævder på grundlag af de resultater, han når frem til, at lagerinvesteringernes fortsatte stigning, efter at stigningen i afsætningens tempo er begyndt at aftage, tenderer mod at forlænge ekspansionens varighed, idet den bidrager til at opretholde en større indkomstskabelse, og at omvendt lagerinvesteringens nedgang under kontraktion forlænger denne. Formuleringen af denne påstand forekommer ikke særlig heldig, for så vidt som den synes at tillægge lagrene en selvstændig funktion i indkomstskabelsen. Denne skyldes jo imidlertid ikke direkte forbrug og investering — hverken i fast realkapital eller i lagre, men den omstændighed, at producenterne anvender og aflønner produktionsfaktorer i forventning om til sin tid at kunne finde afsætning for produktionsresultatet. Ændringer i lagrenes -_— og da specielt færdigvarelagrenes — størrelse fremkommer som differencen mellem den i en periode færdiggjorte produktion og den faktiske afsætning i periodens løb, på hvilken producenten kun indirekte har indflydelse. De faktiske lagerinvesteringers størrelse er med andre ord residualt bestemt og kan derfor vanskeligt siges at have nogen selvstændig indflydelse på konjunkturforløbet.

I et af de sidste afsnit kommer forfatteren ind på den af bl. a. Alvin Hansen forfægtede teori om, at de korte konjunkturbølger af 3—43^—4 års varighed for en stor del hænger sammen med svingninger i lagerinvesteringen, medens de længere bølger er influeret af investeringer i maskiner og andre faste anlæg i forbindelse med tekniske eller organisatoriske fremskridt o. 1. Denne opfattelse finder forfatteren bekræftet, for så vidt som det viser sig, at variationerne i lagerinvesteringer inden for de korte bølger har udgjort en meget væsentlig del af den samlede ændring i nationalproduktet, medens de, når man betragter længere perioder, træder i anden række sammenlignet med svingninger i andre former for investering.

Som allerede sagt — det er nok værd at stifte bekendtskab med Abramovitz' arbejde.Måske nok så meget på grund af de mange synspunkter og ideer, det bringerfrem,

gerfrem,som på grund af de konkrete resultater vedrørende de faktiske lagersvingningeri USA i den betragtede periode. Disse er som følge af materialets mangler omgærdet med en lang række forbehold, og Abramovitz understreger gang efter gang ønskeligheden af at få et bedre materiale, navnlig lagertal med kortere mellemrum og med stærkere opdeling. Efterhånden nærmer den officielle amerikanske statistiksig mere og mere til disse mål, og oplysningerom tilgangen af nye ordrer og bestanden af ikke-effektuerede ordrer er kommet til. Om nogle år skulle det derfor være muligt at tage tråden i Abramovitz arbejde op igen og eventuelt nå til mere præcise resultater. Samtidig kunne man så gå ind på en undersøgelse af de enkelte industriers forhold — som Abramovitz har ladet ligge, netop fordi materialet forekom ham for utilfredsstillende — en undersøgelse,som utvivlsomt også vil kunne give væsentlige bidrag til forståelse af de økonomiskebevægelsers