Stuart Chase: Samfundets anatomi. Forlaget Fremad. København 1950. 228 sider. Pris: 8,50 kr.

Bogens engelske titel »The Proper Study of Mankind« og især undertitlen »En indførelse i socialvidenskaberne« er langt bedre dækkende for dens indhold end den danske titel; den giver nemlig en mundsmag på, hvad socialvidenskab

Udgivelsen af bogen på dansk er sket på et prisværdigt initiativ fra Arbejdernes oplysningsforbunds Det er en bog, som de fleste skulle have forudsætninger for at forstå. Den er populær i ordets bedste forstand, og mange steder er den endogså meget inciterende læse; men det er vel nok de sagligt svageste afsnit.

Bogen begynder med forord af Henning Friis, der på en udmærket måde karakteriserer samfundsvidenskab og dens metoder. Han påpeger her en svaghed i bogen, idet den ikke omtaler den kombination af teoretisk og praktisk forskning, der er det nye træk i moderne amerikansk samfundsforskning.

I øvrigt påpeger han, i hvor langt højere grad denne forskning nyder offentlig støtte end i noget andet land, selv om denne støtte langt fra kan måle sig med den støtte, som de tekniske og naturvidenskaberne nyder.

Han når hermed frem til en tesis, som også Chase lægger megen vægt på; socialvidenskabernehar ikke kunnet følge med naturvidenskabernesexplosive og derfor har man ikke på overbevisende måde kunnet løse de samfundsmæssige problemer, der er opstået som følge af teknikkens udvikling. Socialvidenskabernemå til et sådant udviklingstrin,at

viklingstrin,atman på dem kan bygge en »social ingeniørkunst«. Det lyder jo meget tillidsfuldt, og man kan give de bedste ønsker med på vejeni

I det første afsnit behandler Chase metodespørgsmål, og fremmest spørgsmålet, hvorvidt den kvantitative metode kan anvendes for socialvidenskabernes område som eneherskende metode. Dette mener han, idet han foretager en henvisning til naturvidenskabernes resultater, der er baseret på denne metode, at de rikke kan være noget i vejen for. Dette er vel rigtigt; men at overføre slavisk er næppe tilladeligt, idet der er flere vigtige principielle forskelle, af hvilke jeg skal anføre to.

Inden for naturvidenskaberne kan man med stor sikkerhed anvende de udledte gennemsnitslove, man inden for socialvidenskaberne mange tilfælde må regne med en meget variation, der næppe lader sig fjerne helt. Dette grunder sig derpå, at man for et homogent materiale i naturvidenskaben regne med, at dette består af et overordentligt antal »enheder«, f. eks. molekyler elektroner, og derfor gælder »de store tals lov« her. Anderledes inden for socialvidenskaberne, et homogent materiale består af et ret begrænset antal »enheder«, f. eks. personer eller familier; her må man foruden den gennemsnitlige lovmæssighed tillige med en betydelig individuel variation.

En anden vanskelighed inden for socialvidenskaberne, måske nok lader sig eliminere, det, at selve iagttagelsen kan påvirke det iagttagnes reaktioner, og hvis det ikke er tilfældet, er det muligt, at offentliggørelsen af resultatet kan påvirke de iagttagne personers adfærd.

Chase giver derpå — efter et udmærket pædagogisk — nogle illustrerende eksempler anvendt videnskabelig metode af den af ham fordrede art (den kvantitative), nemlig udvælgelse af krigsflyvere ved visse psykotekniske prøver, udvælgelse af befalingsmænd gruppepsykologiske metoder m. m. Dette gør de abstrakte overvejelser langt mere levehde.

Efter denne behandling af metodeproblemer går Chase over til en for den læge læser langt lettere tilgængelig fremstilling af de allerede opnåede resultater på forskellige områder. Atter her er det den praktiske anvendelse af videnskabelige resultater, han drager frem, fordi han ikke skelner mellem videnskaben som sådan og omsætteisen af dens resultater i praktisk politik, hvilket sidste ikke kan gøres alene ud fra videnskabelige principper. Det fremdragne materiale er hovedsagelig af etnologisk socialpsykologisk art; men der er også refereret kriminologiske, sociologiske og nationaløkonomiske undersøgelser. Der er ikke nogen nærmere sammenhæng mellem de forskellige undersøgelser, og helheden kan let gå tabt for den utrænede læser, på hvem bogen er beregnet.

Bogens konklusion efter dette oplæg bliver så, at den kvantitative metode er anvendelig, bør foretrækkes og med held har været anvendt en række tilfælde, i de fleste refererede med praktisk sigte. Vi ved imidlertid alt for lidt; der må udføres et stort forskningsarbejde endnu, og det har krav på samfundets velvillige og rundelige støtte, det »social ingeniørkunst«, for det moderne samskal forrente sig (!). På grundlag af en sådan viden skal man nok kunne opbygge en fund byder på mange metoder, på hvilke man kan komme i forbindelse med samfundets medlemmer masse, f. eks. gennem radio, film og presse, »socialingeniørernes« muligheder er uanede, og Chase har den bedste tiltro; han kræver bare større samarbejde mellem de forskellige discipliner inden for socialvidenskaben. regner med, at atombombens og det moderne samfunds andre problemer kan løses, blot forskningen kommer rigtig i gang.

Over for en sådan tyrkertro på løsningen af alle det moderne samfunds problemer bliver man jo skeptisk, den regner da også med »forventet Netop denne tro liver imidlertid den ellers noget usammenhængende bog op i en grad, som vil kunne få en de] uden for de faguddannedes snævre kreds til at interessere sig for socialvidenskaberne og deres trivsel, og dermed er forfatterens hen-

sigt nået.