Eli F. Heckscher. Studium och undervisning¹ i ekonomisk historia. C. W. K. Gleerups forlag, 1951. 78 sider. Pris 3,50 sv. kr.

I dette lille skrift, der er udgivet af Sveriges yngre läroverkslärares forening som led i en serie småskrifter om undervisningsproblemer ved de svenske skoler, giver Hecksher i det væsentlige et resumé af sin tidligere behandling emnet rundt om i sine bøger og artikler. skriftet vel i første række henvender til læsere, hvem især økonomiske tankegange ligger fjernt, er der lagt særlig vægt på at præcisere, hvorved økonomisk historie adskiller sig fra andre former for historieskrivning.

Der fremdrages herunder en række udmærkedeexempler det økonomiske indhold i belysningens, transportens og andre områders historie. Det præciseres videre, at økonomisk historie ikke er identisk med den økonomiske

lovgivnings historie. Derefter omtales »vad ekonomi är«, hvorved der i dispositionen er banet vej for en placering af økonomisk historiesom led i al anden historieskrivning, idet forf. som bekendt tager afstand fra en materialistisk historieopfattelse og stærkt betonervekselvirkningen økonomiske og ikke-økonomiske faktorer i historiens gang.

Om man med held kan operere med en sondring mellem økonomiske og ikke-økonomiske i udviklingen, får stå hen. For anm. forekommer det noget summarisk, på grundlag af en sådan sondring, at udvælge hvis udvikling til forskel fra andre perioders især er bestemt af økonomiske faktorer og derfor primære arbejdsmarker for økonomisk historieforskning. H. peger her på 18- og 1900 tallets historie som en særlig vigtig arbejdsmark. Men beror det ikke snarere på, at vi véd så meget om netop denne periodes økonomiske indhold til forskel fra tidligere perioder, for hvilke det i første række er politiske begivenheder og strømninger, har kendskab til?

I spørgsmålet om den økonomiske histories plads som en selvstændig disciplin eller blot som et led i den historiske skærer H. igennem tvekan« og tildeler den »två fasader, vilka den ene vetter emot historien och den andra emot ekonomien« (ligesom kirkehistoriens sammenhæng med teologien og retshistoriens med juraen). Opgaven ligger såvel i anvendelsen af de metoder, hvormed teorien klarlægger nutidens økonomiske sammenhænge, et historisk forløb som i at klargøre de historiske forudsætninger for de økonomiske kræfters spil.

Dette er vel også det nærmeste man kan nå til. Læsere med økonomisk indsigt kunne dog måske nok have ønsket en lidt mere dybtgående diskussion af teoriens forhold til historien. Dels fordi H.s omtale af økonomisk teori som spørgsmålet om økonomisering med knappe goder synes at tiltrænge et supplement, teorien har anerkendet den historiske at der til tider ikke økonomiseres påtaget sig at levere redskaber til analyse af disse situationer. Men især fordi den del af teorien, der stiller sig samme mål, som H. tildeler økonomisk historie, — at forklare forandringer — kun behandles ufuldstændigt.

Bortset fra denne måske ret traditionelle behandling af teorien, som må ses i forbindelse skriftets primære formål, er det imidlertid forbavsende, hvor mange sider af problemkredsen, forf. når at strejfe, samtidig med, at der også er blevet plads til en omtale placeringen af økonomisk historie i skoleundervisningen.

Let læst som skriftet er, bl. a. fordi anvendelsen en lang række exempler konkretiserer kan det derfor varmt anbefales både som en førstehåndsorientering og som hjælp til at klargøre tanker, man i forvejen måtte have gjort sig om emnet.