Erik Dahmén: Svensk Industriell Företagaryerksamhet. av den industriella utvecklingen 1919—1939. Industriens Utredningsinstitut. 1950. Band I og 11. 399 + 295 sider. Pris: 28 sv. kr.

I dette omfattende værk, hvor Iste bind indeholder beskrivelsen og analysen og 2det bind det statistiske materiale samt redegørelse dets fremskaffelse og behandling, har forfatteren beskrevet den svenske industris i mellemkrigsårene.

I det foreliggende arbejde gives en historisk og statistisk skildring af svensk industri. Bogens vægt er midlertid ikke lagt på den historiske skildring, men derimod på analysen omdannelsesprocessen i svensk industri. Dahméns arbejdsmetode er at indordne de historiske undersøgelser i et analyseskema bygget på »explicita teoretiska frågeställningar« hans tanke er i virkeligheden at sammenkæde og historieskrivningen. er dog i denne henseende mere tale om et perspektiv end om et egentligt for undersøgelsen.

Forfatteren gør gældende, at opmærksomheden i for ringe grad har været rettet mod de problemer, der knytter sig til begreberne: varer, ny teknik, nye organisationsformer strukturelle virkninger af statens økonomiske politik.

Utvivlsomt er det rigtigt, at de strukturelle ændringer i samfundslivet fortjener en større agtpågivenhed, og studiet af disse forhold kan sikkert give værdifulde bidrag til moderne samfundsmæssige balancekalkuler, hvor der arbejdes med begreber som nationalindkomst, likviditet, investering, forbrug etc., og forfatteren at studiet af omdannelsesprocesserne give vægtige bidrag til konjunkturforskningen.

I kapitel 4 forelægges omdannelsesanalysens og problemstillinger. Blandt de vigtigste er analysen af virksomhedsetableringen »dødeligheden«, som er statistisk belyst, desuden arbejdes der med en række begreber, som hjælper til at uddybe og forklare Som eksempler på disse begreber kan nævnes innovation, fejlinvestering, og -indskrænkning, strukturelle spændinger og udviklingsblokke. Begrebet innovation i forbindelse med spørgsmålet nye produktionsmetoder, nye varer, gives der en udmærket teoretisk og praktisk forklaring på. Udviklingens balanceproblem analyseres ved anvendelse af begrebet udviklingsblok, forfatteren omtaler udviklingen i en række industrier, som alle er påvirket af den samme tekniske eller økonomiske nydannelse eks. elektrificeringen. De økonomiske der opstår omkring en sådan kan f. eks. være, hvorvidt der er harmoni mellem de forskellige industrigrupper. fremstilling indeholder mange nye og værdifulde betragtninger, og selv om forfatteren i sine slutninger undertiden noget videre end det foreliggende materiale synes at berettige til, indeholder hans behandling af samfundslivets strukturforhold sådan rigdom af tankevækkende problemstillinger, at der bliver rigeligt at skrive på forfatterens kreditside.

I bogens 11-del, kapitlerne 5—9, redegøres for ændringerne i produktionsforhold og varedistribution fremtrængen). Den svenske grubeindustris udvikling omtales, og endvidere berøres de forhold, der knytter sig til udviklingen på en lang række områder f. eks. 8-timers dagen, transportvæsenet, bilerne, centralvarmen, og i denne sidste forbindelse ændringerne i beklædningsvanerne, atter påvirker forholdene beklædningsindustrien.

I 111-del, kapitlerne 10—15, behandles nyetableringen industrien, udviklingen i bestående og industribedrifternes dødelighed. Særlig interesse knytter der sig til nyetableringens og dødelighedens karakteristika.

Før første verdenskrig var det især engroshandelens og de højere samfundsklasser, der etablerede og financierede nye industribedrifter, karakteristisk for mellemkrigsårene at nye industribedrifter nu blev etableret af funktionærer og arbejdere fra de gamle industribedrifter. Arbejdernes tekniske uddannelse og kulturelle højnelse har været afgørende for denne ændring, og endvidere peges der på, hvorledes elektromotoren har muliggjort en relativ let og billig etablering. I jern- og stålindustrien var nyetableringen beskeden, idet kapitalbehovet var for stort, men f. eks. i værktøjsindustrien var der en livlig etableringsvirksomhed i mellemkrigsårene. nye virksomheder var gennemgående små og forblev små. Ofte er de nye virksomheder op i tilknytning til eller i ly af gamle, store virksomheder, og ikke sjældent står småbedrifterne som underleverandører til større bedrifter. løvrigt er den livlige etableringsvirksomhed mellemkrigsårene hyppigt båret frem af nye varer, som f. eks. trikotagevarer, beton, og undertiden er etableringen typisk lokalt betonet. De nye og små industribedrifter fremstiller hyppigt færdigvarer, forfatteren gør gældende, at dette ikke alene står i forbindelse med den førte økonomiske politik — specielt valutapolitiken, men at der også i tiden var en naturlig tendens den øgede differentiering — som begunstigede færdigvareindustrien.

I det afsluttende afsnit vurderer forfatteren den betydning, studiet af omdannelsesprocesserne industrien kan have for konjunkturforskningen.

Det er på forhånd klart, at omdannelsesprocessenkan
svage sektorer i næringslivet,og

livet,ogat en progressiv fremskridtsbevægelse medfører følsomhed overfor krise- og depressionsincitamenterbliver klart, når det åbenbares, at der har været disharmoni i en udviklingsblok. Imidlertid vil det altid under en fremadskridende udvikling være vanskeligtat om expansionstendensen eller depressionstendensen vejer stærkest. Forfatterensegen er, at manglende harmonii udviklingsblok næppe er dominerendesom faktor, men at forholdet afgørende virker til skærpelse af depressionen, og dermed bliver man i virkelighedenhenvist at søge tilbage til den gængse konjunkturanalyses behandling af pris- og indkomstændringer.

Det er undertiden vanskeligt at få fat på sammenhængen mellem omdannelsesprocessen og konjunkturudviklingen. Der gives oplysning en lang række specielle forhold i de enkelte svenske industrier, og man føler sig ikke altid helt overbevist om, at de spændinger, påvises at have været til stede, har haft den indflydelse på konjunkturbevægelsen, som forfatteren mener. For konjunkturforskningen bogen dog nyttig, fordi den fremhæver af mere differentierede analyser og advarer mod overdrevne generaliseringer. forfatteren selv til slut siger, efterlader bogen det indtryk, at konjunkturstudiet alene bør beskæftige sig med konjunkturcyklens totalbegreber, men at det er nok så vigtigt at arbejde med de omdannelsesprocesser, foregår i samfundet, og måske vil det vise sig, at arbejdet med de strukturelle problemer i samfundet bliver en genvej for konjunkturforskningen.

For den praktiske økonomiske politik vil undersøgelser af samfundsstrukturens ndringer være af væsentlig betydning. Foruden disse forhold har betydning for meget administrativt arbejde, vil det også under overvejelserne om, hvilken almindelig økonomisk politik, der skal føres, være betydningsfuldt have kendskab til de spændinger, samfundsstrukturen og kampen mellem og nyt indebærer.

Når man læser bogen, drager man ustandselig til danske forhold, og det ønske opstår uvilkårligt, at en tilsvarende dybtgående undersøgelse af danske strukturforhold forholdvar til rådighed. I de undersøgelser, som foregår i trustkommissionen, produktivitetsudvalget arbejdsmarkedskommissionen bliver en række danske strukturforhold belyst, og med tiden kunne der måske blive lejlighed til at samarbejde disse kommissioners arbejde til en mere generel analyse af danske strukturproblemer.