Fritz Voigt: Der volkswirtschattliche Sparprozess. & Humblot. (Berlin og Miinchen) 1950. 512 sider. Pris: 27 DM.

Efter flere års pause begynder tysk nationaløkonomi at røre på sig. I den senere har produktionen af økonomisk litteratur fart, selv om kvaliteten endnu ikke synes at ligge på højde med førkrigstidens tysk-østrigske standard.

Men vanskelighederne er også fortsat større i Tyskland end i andre lande. I forordet til den bog, der her skal omtales, oplyses det således, at en del af arbejdet er skrevet under dels ved fronten og dels i fangenskab, at hele bogen, da den var færdig, op i flammer under et bombeangreb, hvorefter forfatteren måtte begynde forfra.

Forfatteren angives at være professor ved s Der Kochschule fur Arbeit, Politik und Wirtschaft« i Wilhelmshaven, og synes — efter fodnoterne at dømme — at være en meget belæst mand, der ikke blot har et grundigt til tyske værker, men også til den nyeste angelsaksiske litteratur. End ikke skandinavisk går han af vejen for; bl. a. henvises i en fodnote til dette tidsskrift. Medens — som naturligt er — debatteres synes Föhl overhovedet ikke at spille nogen rolle, men står dog nævnt i den fyldige litteraturliste sidst i bogen.

Bogen er typisk tysk. Omfattende, detailleret grundig — for grundig. Hvert eneste detailproblem tages op til behandling, og forfatterens gentages og gentages trivialitet. Hvert eneste problem behandles fra alle mulige synsvinkler, og ofte synes man, at han blot bliver ved med at skrive det samme og det samme.

Forfatterens hovedopgave har været at behandle mellem opsparing og investering, alle de forhold, der kan øve indflydelse på disses størrelser. Opgaven må siges at være løst på en tilfredsstillende måde, hvor han søger at dele sol og vind lige mellem keyneske opfattelse og tidligere og senere teorier. Hans grundsynspunkter er dels, at »die Sparkapitalbildung ist nicht ein einfaches einzelner Sparleistungen, man Ziegelstein auf Ziegelstein sondern ein in sich verflochtener og« dels, at formålet letmed en opsparingsproces er »die Entstehung volkswirtschaftlichen Leistungsrcserve«. betoner stærkt, at opsparing kun kan forstås som en dynamisk proces, men de dynamisk betonede synspunkter kommer ikke altid klart frem i hans egen behandling.

Bogen er bygget op på et meget detailleret system af inddelinger og underinddelinger, hvor mange af underinddelingerne synes af noget tvivlsom berettigelse. Således systematiseres i et helt kinesisk skesystem, primær og sekundær tvangssparen. bestemt tvangssparen (svarende lil dansk bunden opsparing), privatøkonomisk bestemt tvangssparen, samt tvangssparen af alle mulige forskellige grunde. Mange af disse vil jeg vægre mig ved at betegne som tvangssparen. gælder tvangssparen ifølge konkurrenceprincippet, det enkelte foretagende til at opspare og investere for at kunne optage nye produkter, udvide produktionen og i det hele taget for at kunne følge med i konkurrencekampen. Det gælder tvangssparen som følge af karteller og monopolordninger, det gælder tvangssparen som følge af højere priser. Som eksempel på det sidste nævner Voigt, at en jernbane finansierer investeringer ved at sætte højere billetpriser, indebærer en Ivangssparen fra banens passagerer til fordel for jernbanen — et synspunkt, som unægteligt forekommer lidt mærkeligt. Lige så ejendommeligt er det, at Voigt betragter lavere indkomster end svarende fuld beskæftigelse som en art tvangssparen den begrundelse, at indkomstmodtagerne følge af deres lave indkomster ikke forbruger alt, hvad samfundets produktionsapparat i stand til at producere.

Bogens, værdi ligger i, at den giver en systematisk å-jourført gennemgang af teorien for opsparing og investering og med en grundig kritisk behandling af andre forfatteres opfattelser. Alligevel kan man dårligt tænke sig. at bogen vil få større betydning; dertil går den for meget i enkeltheder, er for grundig simpelthen for svært læst.