Maurice Dobb: Soviet Economic Development since 1917. Routledge & Kcgan Paul, Lid. London 1949 (secondimpression) 474 s. Pris: 18 sh.

Denne bog falder i 3 dele. I. del indleder med at fastslå betydningen for den økonomiske viden af, at der fremlægges en redegørelse for den økonomiske udvikling i Rusland. Denne indledning bliver næsten i 1. kapitel uddybet til en vurdering af hele udviklingen. I to følgende kapitler gives der en skildring af det økonomiske samfund, som bolsjevikerne overtog. II del af bogen er en omhyggelig redegørelse for Ruslands økonomiske historie under krigskommunismen, Nepperioden og de forskellige femårsplaner. 111 del uddyber den historiske fremstilling ved kapitler om plansystemet, det finansielle system, industriens fagforeningsforhold, lønninger arbejdsbetingelser.

For den, der har arbejdet sig gennem Baykovsstandardværk samme emne, er der næppe meget nyt at hente fra Dobbs II og 111 del; men Dobb er lettere at læse end Baykov. Derimod har det indledende vurderendeafsnit ud nyhedens interesse. Dobb gør opmærksom på, at den traditionelle (angelsaksiske) ligevægtsøkonomi må omformesvæsentligt, man skal tage stilling til en virkeligheds dynamik, som den russiske udvikling. De mange muligheder, som ligevægtsøkonomienarbejder bliver i den virkelige verden begrænset til få. Der kan ikke uden videre vælges mellem fremstilling af produktionsmidler og konsumartikler. Den

lave levestandard i Rusland før krigen var bl. a. et resultat af dårlige transportmidler. Transportmidlernes udbygning var nødvendig for en højere levestandard, men uden hjælp udefra krævede det en betydelig sværindustri. En sådan udvikling kunne kun fremmes under et plansystem, idet den meget lave levestandard,der var i Rusland, betød et stort latent behov for konsumvarer, der underet system ville have udelukket de store investeringer i sværindustrien. Samtidiggør opmærksom på, at femårsplanernesamtidig investeringsprogrammerneregnede en stadig forbedring af konsumtionen. Over for vesteuropæiske tvivlerepå punkt henviser Dobb til den betydeligearbejdskraftreserve, var til stede i det russiske landbrug. Forøgelsen af landbrugetsproduktivitet den allervæsentligste faktor i den industrialisering og levefodsforbedring,som fundet sted under de russiskefemårsplaner.

Investeringsforøgelsen og vandringen til byerne, der er sammenknyttede led i industrialiseringsprocessen, efter Dobb betyde stigende pengeindkomster. De stigende pengeindkomster igen høje priser på forbrugsvarerne en voksende margin mellem forbrugerpris og omkostninger, som netop — i form af omsætningsafgifter — bruges ti! at finansiere investeringerne.

I denne forklaring på udviklingens sammenhæng man følge Dobb, og de følgende dele om den økonomiske historie bekræfter også, at dette er hovedtrækkene; men en vigtig af problemet er jo, hvordan denne udvikling har kunnet sætte sig igennem over den menneskelige faktor og med et sådant resultat, at industrialiseringen i Rusland har udviklet sig med en sådan fart, at det i en generations levetid på trods af to krige næsten været muligt at indhente Vesteuropa, man ved første verdenskrigs begyndelse mere end 3 generationer bag efter. Dette er efter Dobb planøkonomiens resultater, og han begrunder disse resultater med forskellige forklaringer, hvoraf nogle er acceptable som betydningsfulde, andre meget vanskelige at finde særlig væsentlige. Den til systemet knyttede omformning af fagforeningerne, differentierede lønsystem og stakhanovbevægelsen hører til de acceptable. Det samme gælder finansieringens fordeling fra de centrale planmyndigheder ud til de enkelte lokale områder. Derimod har man vanskeligere ved at blive overbevist om, at den sovjetrussiske kapitalopfattelse, hvorefter kapitalapparatet er en social arv, som skal afleveres forbedret til næste generation, kan betyde så meget for kapitalapparatets opbygning den kapitalistiske ejendomsret. Ligeledes man sig tvivlende over for, hvor meget der faktisk er opnået ved opdragelse samarbejde. Her kommer man til et spørgsmål, som ikke kan klares uden redegørelse det politiske system, partipolitik og udrensningsmanøvrcne; men herom er der meget lidt i Dobbs bog.

Det er allerede fremgået, at Dobb er udpræget i sin stillingtagen over for udviklingen Sovjet. Det burde ikke afholde folk med en helt anden indstilling fra at give sig i kast med bogen. Selv om den er velvillig, der ikke tale om propaganda, og den fremlægger en række kendsgerninger om udviklingen i Rusland, som bør kendes blandt økonomer og fortjente udbredelse langt ud over deres kreds.