Theo Surånyi-Unger: Motives of Economic Planning. Bidrag til festskriftet Die Ganzheit Philosophie und Wissenschaft, Otmar zum siebzigsten Geburtstag, Braumiiller Wien 1950. S. VIII + 361. Pris: 90 ø. sch.

Forfatteren, der er økonomisk professor i U.S.A., har tidligere, mens han virkede i Tyskland og Østrig, skrevet om social-filosofiske sociologiske anskuelser i økonomikken om prispolitik. Et tidligere elevforhold Spann har gjort ham til bidragyder Spann-festskriftet. Det er formentlig Surånyi-Ungers sociologiske indstilling, der har bestemt hans afhandlings særpræg. For det første betragtes økonomisk planlægning ikke som et enkeltstående, moderne fænomen, for det andet søges fænomenet placeret i en social sammenhæng.

Af den overordentlig omfattende litteratur om planøkonomi, som er fremkommet siden dette fænomen kom på tapetet i trediverne, vil næppe mange afhandlinger overleve. Nogle er politisk stillingtagende og skæmmes af ensidighedeller uklarhed m. h. t. præmisser.Andre beskrivende og vil miste deres aktualitet med de enkeltheder, de beskriver. Det er sjældent, man støder på en afhandling som den her foreliggende, der styrer uden om begge disse forkrænkelighedens skær og lægger sin kurs efter videre udsyn. I kraft af sit anlæg er afhandlingen, såvidt anmelderenkan et pionérarbejde, og i kraft af sin udførelse har den — til trods for sin korthed og dermed forbundne dokumentariske svaghed — chance for ikke foreløbig at blive distanceret. — Det drejer sig kort fortalt om gennem historiske fremstillinger at påvise forbindelser mellem på den ene side visse store ikke-økonomiske, sociale dannelser, kendt fra historie-filosofien og sociologien, og på den anden side de store økonomiske middelsystemer,henholdsvis og de kollektivebestræbelser, indbyrdes udbredelsehar gennem tiderne. Afgrænsningenmellem pågældende ikke-økonomiskedannelser som forfatteren udvikler,vanskelig, anmelderen er ikke så sikkersom på, at en kritisk gennemgangpå basis ikke ville

medføre revisioner her. Men denne tvivl laderman træde tilbage for anerkendelseaf initiativ, der er udvist ved at stille opgaven, som den er stillet.

Vigtige synspunkter hos Surånyi-Unger er følgende: De økonomiske motiver har virket ret konstant gennem tiderne. Ganske vist er de i deres tilfredsstillelsesbestræbelser kommet for ændrede og voksende opgaver i kraft af befolkningernes vækst, kravene om højere levestandard samt udviklingen i teknikken, det mest bemærkelsesværdige er, at de økonomiske kræfter stort set ikke virker aldrig synes at have virket uafhængigt, har stået i vekselvirkningsforhold til seks ikke-økonomiske kræfter, nemlig de, der er virksomme ved tilfredsstillelse af behov 1) reproduktion, 2) religionsbehovet og behovene for 3) politiske, 4) nationale, 5) klassemæssige og 6) erhvervsmæssige organisationer aktiviteter. Vekselvirkningen består i, at det økonomiske motiv deltager i, hvad der foregår indenfor de nævnte seks ikke-økonomiske kategorier, og dels i, at de to økonomiske middelsystemer modtager en påvirkning de øvrige kategorier og øver indflydelse deres udvidelse og indskrænkning (kollektivisering og reprivatisering). Man kan sige, at disse hovedsynspunkter er benyttelse af generelle tanker om årsagssammenhænge kendt fra sociologien og den sociologisk orienterede men det er forfatterens fortjeneste, at have givet dem anvendelse på det foreliggende emne og ved raske lån fra historien at have påbegyndt en eksemplifice*ring, stort set lover godt for synspunkternes

Når det her siges, at eksemplificeringen kun er påbegyndt, skyldes det dels, at forfatteren er nået frem til den femte af de ovennævnte kategorier, og at der i gennemgangen nr. 3 mangler en gnidningsfri indføjning forskellige vigtige fakta, først og fremmest feudaltidens økonomi. (Indføjningen af kastevæsenet mangler også, men skal vel komme i den foreløbig udskudte afslutning af afhandlingen). Ved en übehændighed i fremstillingen fysiokratismen at dukke op i det historiske forløb før merkantilismen. Endvidere det anføres, at da afhandlingen iøvrigt ikke er idéhistorisk, synes der at være lagt for megen vægt på klassisk økonomik i stedet for på økonomien på den tid klassikerne Selv om de klassiske økonomer øvede en betragtelig praktisk indflydelse, kan man dog ikke med fordel erstatte et afsnit af den økonomiske historie med det tidsligt sammenfaldende af økonomikkens historie. — Alt taget i betragtning vil dog historisk og sociologisk interesserede økonomer med ikke ringe forventninger kunne imødese en fortsættelse det her påbegyndte stort anlagte arbejde.

Det festskrift, hvori Surånyi-Unger's afhandling omfatter iøvrigt ialt 22 store og små afhandlinger på tysk (bortset fra den her anmeldte). Nemlig 3 filosofiske, 7 socialvidenskabelige, 4 kunstteoretiske og endvidere et antal psykologiske, sprogvidenskabelige medicinske. De fleste — men ikke alle — synes at ligne hinanden i, at de belyser emne udfra den Spann'ske organiske Tre af dem har emner, der er nationaløkonomiske eller står dette område nær. For det første Baxas om den romantiske socialfilosofi i nutidens verdensbillede. er blandt andet Adam Muller, der omtales). I Slutningen udleverer forfatteren nøglen til hemmeligheden i Hegels sætning, at alt, hvad der er, er fornuftigt. Det gik dog anmelderen således, at han bagefter længe og eftertænksomt vendte og drejede nøglen uden i mindste måde at blive klar over, hvilken ende, der skulle bruges. Jøhrs afhandling: Organische Wirtschaftsgestaltung og Westphalens: Die sociale Frage als Quelle der Wandlungen in der Wirtschaftstheorie der Gegenwart, omhandler delvis det samme emne og er variationer over det stadig aktuelle Hvor glider vi hen?