Eduard Wyttenbach: Die wechselseitige Konjunkturabhängigkeit von Landwirtschaft Industrie in den U. S. A., 1919 -1941. A. Francke AG, Verlag, Bern 1947. 250 sider. Pris 28 sv. fr.

Medens flere ældre Forfattere har behandlet Forholdet mellem Industri og Landbrug i ai Almindelighed, har Dr. Wyttenbach klogeligt begrænset sig til et bestemt Land og en bestemt

Bogen er delt i fire Hovedafsnit.

I første Afsnit gives nogle indledende Bemærkninger »Das Wesen der Konjunkturschwankungen« en Diskussion af Indexrækker, m. m., hvorefter Forfatteren opstiller et Skema over amerikanske siden 1919 med en meget rigoristisk Inddeling, den sidste Cyklus ser saaledes ud: Erholung Juli 1938—Mai 1939; Aufschwung Juni 1939—Mai 1947?; Ruckschlag; Depression.

2. Afsnit giver en foreløbig Karakteristik af
Landbrugskonjunkturen i U. S. A., medens de
to følgende Afsnit er Bogens Hovedbidrag.

I 3. Afsnit undersøges Landbrugets Afhængighed Industrien. Det begynder med en kort Gennemgang af tidligere Litteratur om Emnet og beskæftiger sig derefter under Anvendelse et mægtigt Kurve- og Tabelmateriale >Die empirische Analyse«.

Forfatterens empiriske Metode er den efter Anmelderens Mening meget farlige, at to (sjældent Tidsrækker afbildes i samme Koordinatsystem, Kurvernes Forløb kommenteres, og kun i Tilfælde af Uoverensstemmelser flere Variable ind i Diskussionen Forklaring af »Afvigelserne fra det normale«.

Selvom Forfatteren nok er klar over, at

Metoden har visse Svagheder, forsøger han i intet Tilfælde at foretage Korrelationsanalyser med flere Variable, men slaar sig til Taals med de ofte meget høje Korrelationer mellem de Variable to og to.

Hertil maa bemærkes, at man maa betragte de mange Variable paa een Gang (saa vidt det er teknisk overkommeligt), og at det kan være meget farligt skiftevis at betragte dem to og to sammen.

Først konstateres det, at Indkomsterne fra de forskellige Landbrugsprodukter er meget stærkt korrelerede med Priserne for samme Produkter, og at Landbrugets Indkomstvariationer især er et Prisfænomen, medens er af mindre Betydning. dette leder Tanken hen paa Efterspørgselsvariationer den dominerende Aarsag til Landbrugets Indkomstvariation, foretages en Sammenstilling af udbetalt Løn til Fabriksarbejdere og Landbrugets Pengeindkomster, en meget høj Korrelation er aabenbar.

Samme typiske Forløb har Konsumentudgifter Kød samt Priserne paa Kød- og Mælkeprodukter samt paa de enkelte Varer Flæsk, Oksekød, Mælk og Smør.

»Man kann also die Lohnsummenkurve gewissermassen »normale« Bezugslinie betrachten, es sich um einen komplexen Zusammenhang handelt. Soweit Abweichungen vorkommen, wollen wir die diese bewirkenden Kräfte als modifizierende Faktoren bezeichnen«.

Blandt Modifikationerne nævnes bl. a.: Høstens Svinecykler, Nedslagtning af Kvæg paa Grund af Tørke og Landbrugseksporten, sidste bortset fra Svingninger en Strukturændring: 1910^—14 19,5 %, 1924—29 17,4 % og 1929—38 9,8 % af Landbrugets

Priserne paa Korn, Bomuld og Flæsk paavirkes Prisen paa Oksekød meget lidt, og Priserne paa Mælk og Smør synes at være næsten upaavirkede af Udbudsvariationer.

Som Opsummering af Afsnittet fremhæves det, at kun under Højkonjunktur i den amerikanske kan det amerikanske Landbrug gode Kaar: 1) Priserne paa Landbrugsprodukter stærkere end Priserne paa Industriprodukter; — 2) Afsat Mængde stiger; — 3) Gennem øget Import faar Udlandet landetValuta, som muliggør øget Eksport af Landbrugsvarer; — 4) En Del af Landbrugets Overskudsbefolkning trækkes ind til Industrien uden Fald i Landbrugsproduktionen.

I Afsnit IV behandles Virkningerne fra
Landbrug til Industri.

Om det klassiske Problem vedrørende Høstvariationernes siger Forfatteren, at hverken Landbrugets Indkomst- eller Prisvariationer særlig Grad afhænger af Høstens Størrelse, men snarere af »den almindelige Konjunktur«.

»Eine Hauptschwierigkeit der Klärung dieser Abhängigkeiten stellt die Isolierung jener Preisbewegung landwirtschaftlicher Produkte dar, die nur durch die Ernteschwankungen verursacht ist. Wie uns bekannt ist, spiegeln sich in den Agrarpreisen zwei grundverschiedene Systeme wider, wobei die konjunkturelle Einflusssphäre im allgemeinen die grössere Wirkung hat. Eine genaue Erfassung Starke der Einflussnahme des einen oder andern Systems ist nicht möglich; wir sind dabei auf Mutmassungen angewiesen«-

Værdien af en statistisk Analyse er vel netop den, at den kan fortælle os noget om Styrken af Paavirkninger mellem forskellige Variable, medens Teorien (Hypotesen) om Paavirkningernes maa opstilles paa Grundlag af faglig i Problemerne. Teorien om Paavirkningernes. kan vel aldrig bevises, men nok modbevises ved den statistiske Analyse.

Forfatteren fremhæver derefter, at den af en stor Høst foraarsagede Oplagring (evt. financieret Staten) skaber Indkomster, som ikke modsvares af et samtidigt større Vareudbud, kan sætte ekspansive Processer Gang — men drejer det sig om meget store Høstudbytter af f. Eks. Hvede eller Bomuld, er Staten ikke Køber, kan der opstaa ufrivillige Lagre, som i hvert Fald ikke øger, men snarere mindsker Landbrugets disponible Indkomster, og — hvad Forfatteren især understreger som kan fremkalde kraftige Prisfald paa de stærkt spekulationsbetonede Børser, hvilket let »smitter« Priserne paa Industrivarer Produktionsindskrænkning til Følge.

Herudover nævnes 7—B7_—8 andre Virkninger af Høstændringer, som imidlertid alle bagatelliseres.

Virkningerne af Høstudsving skulde altsaa

\aere den, at en stor Høst virker depressivt
og en lille ekspansivt.

Imidlertid synes Landbrugsproduktionens Størrelse i Mellemkrigstiden især at være bestemt af Konjunkturudviklingen, og Forfatteren sine Bemærkninger om Høstens Indflydelse saaledes:

»Aber erst durch das Zusammentreffen einer stark erweiterten oder eingeschränkten landwirtschaftlichen mit einer naturbedingten grossen oder kleinen Ernte, waren die Bedingungen fur die Auslösung konjunktureller Beaktionen

Om Landbrugets Pris- og Indkomstudvikling det, at selvom den hovedsagelig maa betragtes som bestemt af Industriens Forhold, gaar der naturligvis stærke Virkninger tilbage til Industrien,

Da Landbrugets Priser stiger og falder stærkere Konjunkturen end Industripriserne bliver der langt mindre Produktions- og Beskæftigelsessvingninger den organiske end i den øvrige Industri.

Landbrugets Indkomstsvingninger bevirker Svingninger i Køb af Industrivarer, især Maskiner, etc., men ogsaa almindelige

Ligeledes medfører Indkomstsvingningerne paa Grund af Landbrugsbefolkningens udprægede Likviditetsændringer for Bankerne.

Konsekvensen af Bogens Analyse bliver altsaa, ingen større Sektor indenfor Erhvervslivet have gode Kaar, saafremt det samme ikke er Tilfældet i andre Sektorer, men samtidig Industriens dominerende Betydning den amerikanske Konjunktur.

Bogen er meget svag som empirisk Undersøgelse, p. G. a. det store Antal faktiske Oplysninger om amerikansk Landbrug-Industri-Vekselvirkning de mange common sense Betragtninger over et lidet behandlet Problem er den alligevel værd at læse.