Robert Fuglsang: Befolkningsudvikling og Befolkningspolitik Sovjetunionen. Nyt Nordisk Forlag. Kbh. 1951. 81 sider. Pris: 10,00 kr.

I et nydeligt udstyr foreligger fra Århus universitets økonomiske institut et lille skrift om befolkningsspørgsmålet i Sovjetrusland. Det gives ikke ud for andet end et andethåndsarbejde, fortæller mange interessante fra udenlandske specialafhandlinger. I Vesteuropa knytter vi den stærke befolkningsudvikling det 19. årh. til industrialiseringen. indtræder først i Rusland i det 20. årh. Alligevel bliver befolkningen femdoblet fra 1725 til 1897. I det sidste år er folkeantallet antagelig 106 mill. 1950 er folketallet antagelig 195 mill. Når det ikke er større, skønt den naturlige tilvækst i mange år har svinget mellem 17 —20 o/oo (fødselspromille 38 og dødelighedspromille hænger det naturligvis sammen med folketab under de to verdenskrige og revolutionen, også med en stærk nedgang i begyndelsen af 30'erne under landbrugets kollektivisering.

Efter revolutionen har iøvrigt befolkningspolitikken en rolle for udviklingens karakter. var der i Sovjetstaten en udstrakt frihed i forplantningslivet, herunder let adgang til svangerskabsafbrydelser. En Moskvastatistik for 1935 angiver 17 fødsler, men 38 svangerskabsafbrydelser pr. 1000 indbyggere. blev befolkningspolitikken lagt brat om. Adgangen til skilsmisse og svangerskabsafbrydelse vanskelig, og der indførtes Det er sjokerende at fødselspromillen året efter stiger fra 34 til 40. Denne linie i befolkningspolitikken er fortsat krigen. Børnetilskudene når beløb for de høje børnenumre, der nærmer sig den gennemsnitlige Der indføres »ungkarleskat« dem, der ikke har over 2 børn. Ved det femte barn uddeles »moderskabsmedalje 2. klasse«. Ved det niende barn »moderskabets æresorden 1. klasse«. — og ved det 10. barn »Den heroiske moders orden med certifikat fra den øverste sovjets præsidium«.

Professor Jørgen Pedersen, der har skrevet forordet, mener, det er lykkedes fuldt ud at holde fremstillingen på et objektivt grundlag. Det må i så fald være en særlig form for jydsk objektivitet, der er tale om. Side 15 slår man fast, at krigskommunismens marxistiskesamfundsorden til følge, at produktioneni kun var ca. Vs a* produktioneni og på næste side, at N. E. P. systemetbragte velgørende vending. — Borgerkrigennævnes denne forbindelse ikke med et ord. Den ophører omtrent samtidig med, at N. E. P. politikken påbegyndes. Det er ikke objektivt at undlade omtalen af meget væsentlige faktorer. Det er heller ikke objektivtpå så centralt punkt som levnedsmiddelforsyningenat sig til Colin Clark, der kommer til, at den russiske levnedsmiddelforsyningi var mindre end i 1913. Andre ting i fremstillingen, f. eks. børnedødelighedens nedgang gør i sig selv Clarks resultat usandsynligt,og

synligt,ogClark er kritiseret bl. a. af Dobb, der naturligvis har slagside, men gode argumenter.Der til Dobbs bog: Soviet Economic Development since 1917 side 287 ff. Det skal indrømmes, at det er vanskeligt at holde sig midt på vejen, når det er Sovjet, der er emnet, for næsten alt, hvad der foreligger,har hældning imod grøfterne; men netop på dette område er det meget afgørendefor af et forsker arbejde, at der stilles meget strenge krav.