|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 89 tillæg (1951) Axel Nielsen til mindeEffektiv konkurrenceH. Winding Pedersen I.Da pristeoretikerne fra omkring 1930 begyndte at udforske mellemformerne fuldkommen konkurrence og monopol i ldre rettedes opmærksomheden mod de monopolelementer, knytter sig til varedifferentiation og reklame, lokale monopolstillinger udbudets koncentration på få hænder. I forbindelse hermed blev det understreget, at prisdannelsen i langt større udstrækning, man havde regnet med i ældre teori, har et vist præg af monopol. Denne udvikling på pristeoriens område måtte naturligvis også i høj grad interessere de økonomer, der beskæftigede med statsmagtens politik over for karteller, truster og andre monopolforeteelser. Ikke mindst tiltrak den teoretiske og empiriske udforskning af oligopolistiske markeder sig opmærksomheden. handlemåde ved prisernes fastsættelse syntes at kunne give prisdannelsen et stærkt monopolpræg, selv om ikke hele - eller næsten hele - udbudet var samlet på een hånd. I U. S. A. måtte på baggrund heraf ganske naturligt det spørgsmålmelde om det var holdbar politik fortsat at bygge på Sherman Act's forbudsprincip. Selv om karteller forbydes og trusteropløses flere af hinanden uafhængige virksomheder, vil man i store dele af erhvervslivet finde en oligopolistisk markedssituation,og og anden konjektural politik er da at vente. I 1936 udtalte A. R. Bums som sin opfattelse, at konkurrence ikke kan gennemtvinges ved lov. Skal den fremkaldes, må man skabe de betingelser, hvorunder den kommer af sig selv. Men hertil kræves først og fremmest, at virksomhedernes størrelse reduceres og deres antal forøges, og rent bortset fra om dette i det hele taget Side 222
lader sig gennemføre, ville det forringe produktionens effektivitet. Burn's konklusion var, at forsøgene på at opretholde eller genskabekonkurrencen lov måtte opgives og monopolerne i stedetsættes offentlig kontrol.1 Det fremgik imidlertid af Burn's egen teoretiske behandling af emnet, at priskontrol i monopolprægede erhvervsgrene også har sine vanskeligheder og problemer. Samtidig så man nu efter tredivernes fremstød monopolforeteelser på områder, hvor man før ikke havde været opmærksom på dem, og desuden fremhævede Burns og andre forfattere, at konkurrencen siden slutningen af forrige århundrede i stigende grad har veget pladsen for mere monopolprægede markedsformer. Det er derfor ikke underligt, de mange amerikanere, der ser med skepsis såvel på uhæmmet monopolisme som på omfattende statsregulering af næringslivet, sig stedt i et vanskeligt dilemma. En speciel side af monopolproblemet, der blev stærkt diskuteret i trediverne, var de såkaldte stabile, stive eller administrerede priser. den nedadgående efterspørgsel 1929-32 gav visse økonomer et stærkt medansvar for den voldsomme nedgang industriproduktionen. Og sammen med den voksende monopolisering man tilbøjelig til også at vente tiltagende prisstivhed. ikke på dette område var statsregulering dog nødvendigvis let gennemførlig kur. Om erfaringerne fra den amerikanske med public utilities har E. S. Mason - som det synes, med specielt henblik på prisernes bevægelighed - udtalt, at »the results have been extremely sad.«2 Mod de foran omtalte tankestrømninger har der siden gjort sig en vis reaktion gældende. Det er blevet draget i tvivl, hvorvidt næringslivet, specielt industrien, er blevet mere monopolpræget siden slutningen af forrige århundrede. Vel er produktionen i mange brancher blevet koncentreret på færre hænder, og et vist monopolistisk samarbejde finder sted, men samtidig har den billigeretransport de lokale monopolstillinger meget af deres 1. A. R. Burns: The Decline of Competition, New York 1936, ch. XI. 2. E. S. Mason: "Methods of developing a Proper Control of Big Business", Readings the Social Control of Industry, Philadelphia 1942, p. 222. Side 223
værdi, og der
er fremkommet nye varer - bl. a. de »syntetiske« -
Endvidere er det blevet fremhævet, at de stabile priser langtfra er noget nyt fænomen, og at det er tvivlsomt, om prisstivheden i U.S.A. var mere fremtrædende i 1930'erne end i 1890'erne.3 Desuden viste den teoretiske analyse, at de stabile prisers virkninger produktion, konjunkturforløb og beskæftigelse var en noget indviklet sag at bedømme, end de første forfattere, der havde draget emnet frem under den store krise, havde haft øje for. Var de mest stabiliserede priser stadig under mistanke, kom det samme på den anden side efterhånden til at gælde de stærkt bevægelige priser og lønsatser, man f. eks. ville have under et system med universel fuldkommen konkurrence.4 Endelig blev det draget i tvivl, om de monopolelementer - specielt oligopol og konjektural handlemåde - hvis tilstedeværelse var blevet understreget af teorien om den monopolistiske konkurrence, så alvorlige konsekvenser som fra først af antaget. Alan fremhævede nu bl. a., at konkurrencen fra andre branchers varer og risikoen for opkomsten af konkurrerende virksomheder måtte øve en modererende indflydelse på driftsherrernes prispolitik. Et udgangspunkt for den senere diskussion om disse emner blev en artikel fra 1940 af /. M. Clark med titlen »Towards a Concept of Workable Competition«. Clark siger indledningsvis, at fuldkommenkonkurrence, som dette begreb er blevet tilslebet og defineret i tredivernes pristeori som det ene yderpunkt i de forskellige markedsformers lange skala, ikke kan forekomme i praksis og næppe nogensinde har eksisteret. Vroblemstillingeti må derfor blive den, at man må drøfte, hvilke af de praktisk mulige konkurrenceformer, der er de mest ønskelige, og hvorvidt nogle 3. E. S. Mason: "Price Inflexibility", Review of Economic Statistics, May 1938. 4. Se bl. a. J. M. Keynes: The General Theory of Employment, Interest and Money, London 1936, ch. 19, J. R. Hicks: Value and Capital, 2. ed., Oxford 1946, ch. XXI Oscar Lange: Price Flexibility and Employment, Bloomington, Indiana, 1944, Hans Brems: Monopoly and Employment, København 1947 (mimeograferet, udgivet Handelshøjskolen). Side 224
af disse konkurrencetyper, omend ufuldkomne, er tilstrækkelig effektive til, at man i praksis kan bygge på dem, og som helhed er mere tilfredsstillende end det alternativ, hvor man opgiver at sætte sin lid til konkurrencen. Selv søger Clark at give et bidrag til besvarelsen af disse spørgsmål at gennemgå en række forskellige markedstyper. Det er herved et ledende synspunkt, at når man på et givet marked savner eller flere af de karakteristika, der hører med til begrebet fuldkommen konkurrence, er det ikke sikkert, det er ønskeligt, at resten af betingelserne er opfyldt. Hvis der eksempelvis kun er nogle få udbydere, er det ikke nødvendigvis at foretrække, at markedet homogent og gennemsigtigt. Faren for priskrig kan da forringe chancen for aktiv priskonkurrence, således at en udtrykkelig stiltiende prisaftale bliver et mere sandsynligt resultat. Endelig understreges det hos Clark, at konkurrencen kan blive for skarp, lige så vel som den kan blive for svag. Et andet bidrag til diskussionen, der synes at have øvet stor indflydelse på de senere deltagere i tankeudvekslingen, er kap. 6-8 i Schmnpeters bog »Capitalism, Socialism and Democracy« ((1942).1 942). Et af hovedpunkterne er her nogle kritiske bemærkninger til teorierneom monopolistiske konkurrence. Disse teorier har i for høj grad givet et øjebliksbillede og en statisk analyse af prisdannelsen,og har koncentreret opmærksomheden om den konkurrence,der blive tale om under forudsætning af givne og uforandredetilstande h. t. teknik, organisationsformer etc. Men det økonomiske liv må betragtes som en udviklingsproces, og Schumpeterunderstreger, konkurrencens - eller monopolets - resultaterikke bedømmes ved, at man betragter tilstandene på et enkelt givet tidspunkt, men må opgøres over et længere tidsrum. De vigtigste konkurrenceformer er efter hans opfattelse ikke dem, man i særlig grad har analyseret i den moderne pristeori, men derimoddet, kalder creative destruction: konkurrencen fra nye tekniske metoder, nye varer, nye forsyningskilder og nye måder at organisere virksomhederne og deres drift på. Og denne konkurrencevirker blot, når den er aktuel, men også når den blot eksisterer som en mulighed. Selv på markeder, der ved en Side 225
snævrere
betragtning viser et stærkt monopolpræg, opfører
driftsherrernesig Senere - og især i årene efter afslutningen af den anden verdenskrig er diskussionen om workable competition blevet fortsat i amerikanske tidsskrifter og på American Economic Association's årsmøder.5 Undertiden bruges også udtrykket »effective competition«, er noget lettere at oversætte til dansk, når det blot erindres, at effektiviteten ikke bedømmes fra driftsøkonomisk synspunkt, men at der er tale om konkurrencens evne til at frembringe der stemmer overens med en mere vidtgående målsætning, jfr. nærmere nedenfor i afsnit 11. Diskussionen omkring effektiv konkurrence har taget sit udgangspunkt i Clarks foran omtalte problemstilling og er navnlig blevet ført af folk, der er specielt interesserede i pristeori og i trust- og kartelpolitik. der kan også spores en påvirkning fra den nyere teori om welfare economics og fra de sidste 10-15 års drøftelse af konjunktur- og beskæftigelsesteorien. Der skal i det
følgende fremsættes nogle kommentarer til den
II.Går man ud fra
Clarks foran omtalte problemstilling, melder der 5. Nogle af de vigtigste bidrag er følgende (hvor AER betyder American Economic Review): M. A. Adelman: "Effective Competition and the Anti-Trust Laws", Harvard Law Review, Sept. 1948, Joe S. Bain: "Workable Competition in Oligopoly", May 1950, Corwin D. Edwards: Maintaining Competition, New York 1949, (de principielle betragtninger findes i ch. I), Jesse W. Markham: "An Alternative Approach to the Concept of Workable Competition", AER, June 1950. Også i nogle af artiklerne i Readings in the Social Control of Industry finder man lignende problemer behandlet, se f. eks. Paul T. Homan: "Notes on the Antitrust Law Policy" og Donald H. Wallace: "Monopolistic Competition and Public Policy". Problemet Workable Competition omtales endvidere i J. S. Bain's bidrag (ch. 4) til Howard S. Ellis (ed.): A Survey of Contemporary Economics, 1948. Her i landet er det blevet berørt i Brems' og Bjarke Fogs meningsudveksling »Er den frie konkurrence død?«, Det danske Marked, dec. 1950. Side 226
er de frugter, hvorpå træet skal kendes? 2) Hvilke konkurrenceformer eller mere generelt: hvilken indretning og udførelse af produktion og distribution - er mest effektiv m. h. t. at fremkalde de ønskede resultater? Hvorledes skal træet være - og hvordan skal det eventuelt plejes og passes - for at kunne give den størst mulige høst af de ønskede frugter? Om spørgsmål nr. 1 findes der forholdsvis lidt i den hidtidige debat om effektiv konkurrence. I Clarks artikel drøftes det slet ikke,6 og de øvrige forfattere nøjes hovedsagelig med ret kortfattede til de gavnlige virkninger, man fra gammel tid har tillagt den frie konkurrence, navnlig produktionens maksimering. kan derfor nok trænge til at blive uddybet lidt. Lad os først
opstille en liste over de vigtigste mål, der i tidens
I) Størst mulig
produktion - eller i velfærdsteoretisk formulering:
/Qu) Man kan anlægge en statisk alternativbetragtning på et givet (kortere) tidsrum og stille følgende krav: 1) Et givet sæt af varemængder, ønskes produceret, skal opnås med den mindst mulige af produktionsfaktorer til varernes fremstilling, transport distribution. 2) Produktionen må have en sådan sammensætning, man ikke - under bibeholdelse af samme indkomstfordeling samme totale beskæftigelse af produktionsfaktorer - kan opnå større økonomisk velfærd ved at producere et andet tænkeligt sæt af varemængder. Dette er de simultane ligningssystemers b) Man kan også
se på produktionens udvikling gennem tiden 5. Nogle af de vigtigste bidrag er følgende (hvor AER betyder American Economic Review): M. A. Adelman: "Effective Competition and the Anti-Trust Laws", Harvard Law Review, Sept. 1948, Joe S. Bain: "Workable Competition in Oligopoly", May 1950, Corwin D. Edwards: Maintaining Competition, New York 1949, (de principielle betragtninger findes i ch. I), Jesse W. Markham: "An Alternative Approach to the Concept of Workable Competition", AER, June 1950. Også i nogle af artiklerne i Readings in the Social Control of Industry finder man lignende problemer behandlet, se f. eks. Paul T. Homan: "Notes on the Antitrust Law Policy" og Donald H. Wallace: "Monopolistic Competition and Public Policy". Problemet Workable Competition omtales endvidere i J. S. Bain's bidrag (ch. 4) til Howard S. Ellis (ed.): A Survey of Contemporary Economics, 1948. Her i landet er det blevet berørt i Brems' og Bjarke Fogs meningsudveksling »Er den frie konkurrence død?«, Det danske Marked, dec. 1950. 6. Derimod har Clark i AER, May 1950, p. 93-96, fremsat nogle bemærkninger om »what kind and degree of competition the American people want and in what Side 227
introduceres i
den takt, der giver størst mulige stigning i det
II) Økonomisk sikkerhed og stabil udvikling i produktion, beskæftigelse indkomster er i vor urolige tid i stigende grad blevet selvstændig målsætning. Her møder vi bl. a. spørgsmålet om den monopolistiske prisstabiliserings - og de stærkt svingende råvareprisers - virkninger, dels i den enkelte produktionsgren, dels for konjunkturudviklingen som helhed. III) Fordelingsspørgsmålet har altid spillet en stor rolle i debatten monopol og konkurrence. Kravet om, at der ikke må indkasseres overdrevne monopolgevinster på forbrugernes bekostning, så gammelt som monopolerne selv. Men på den anden side har producenter også hyppigt fremsat det synspunkt, at overdreven ikke bør have lov at fremkalde urimeligt lave priser. Og de har f. eks. i trediverne i stor udstrækning vundet lydhørhed for dette forlangende. (Tvangskarteller, landbrugsordninger, vareoverenskomster etc.). IV) Konkurrencen skal udspille sig på en sådan måde, at effektivitet betjening og lave omkostninger), ikke kapitalstyrke og anden økonomisk magt bliver afgørende for, hvem der klarer sig bedst i konkurrencen. Dette følger tildels allerede af punkt I, men kan også opstilles som et selvstændigt krav om lige chancer på basis af ensartet præstation, når man skal formulere de regler, hvorefter man ønsker spillet skal gå. V) Ordet erhvervsfrihed har også spillet en væsentlig rolle i debatten om monopol og konkurrence. Hermed tænkes vel først og fremmest på den (rent faktiske) frie adgang til at nedsætte sig i hvilket erhverv, man vil, men eksempelvis også på den erhvervsdrivendes til selv at træffe sine egne dispositioner: bestemme, varer han vil føre, selv bestemme prisen på dem etc. Erhvervsfriheden kan være et middel til at opnå de andre nævnte mål, men deter også et frihedsgode, der kan opstilles som mål i sig selv. Således er næringsfriheden den del af det frie beskæftigelsesvalg, der har interesse for selvstændige næringsdrivende. VI) Ønsket om at
bevare en talrig selvstændig middelstand er Side 228
tildels sammenfaldende med den under pkt. IV og V omtalte målsætning, men kan også opstilles som et selvstændigt mål, især hvis man af politiske eller sociale grunde ønsker at bevare et forholdsvisstort mindre, selvstændige virksomheder, selv om man derved får en mindre effektiv produktion eller distribution end ved at koncentrere driften på nogle få, større virksomheder. VII) Endelig har man omtalt det som et særligt mål at forhindre stærk fomme koncentration og undgå den dermed følgende spænding og evt. særlig udøvelse af politisk og økonomisk De forskellige foran omtalte målsætninger kan tildels være indbyrdes Det er således et - i konjunktur- og beskæftigelsesteorien - problem, hvor langt mål nr. I og II kan følges ad, og betragter man en enkelt produktionsgren, kan f. eks. et meget hurtigt teknisk fremskridt (I, b) medføre teknologisk arbejdsløshed (II). Også ved drøftelsen af fordelingsproblemerne det spørgsmål dukke op, hvorledes virkningen på produktionens effektivitet kan ventes at blive. Det er endvidere klart, at begrænsninger i visse erhvervsdrivendes, f. eks. monopolisternes, kan være prisen for at give andre næringsdrivende faktisk erhvervsfrihed eller for at beskytte forbrugerne. Det hævdes også, at übetinget erhvervsfrihed i visse tilfælde kan medføre overfyldning af erhvervet og derfor være medvirkende årsag til mangelfuld effektivitet og lave indkomster. Endelig er det allerede foran under pkt. VI antydet, at ønsket om at bevare en talrig selvstændig middelstand kan komme i strid med kravet om maksimal produktion. Fra visse sider er man ivrige for at beskytte den almindelige detailhandel over for kædeforretningero. eller mindre virksomheder i andre erhverv over for store koncerner eller andre monopoler. Det sker vel for en stor del ud fra den mening - eller i hvert fald den forhåbning - at de mindre virksomheders reelle effektivitet er jævnbyrdig med de stores, og at stordriftens fremvækst hovedsagelig skyldes cutthroatcompetition for mindre konkurrenter, købermonopol over for leverandørerne eller anden udøvelse af monopol og magt. Man må imidlertid se den mulighed i øjnene, at de små virksomhederofte Side 229
hederoftevil
vise sig at have en ringere effektivitet, og der
opstårda I tilfælde, hvor de forskellige målsætninger viser sig at være indbyrdes modstridende, kan man rejse det spørgsmål, om der er eet af målene, man kan tilkende et absolut fortrin fremfor de øvrige, eller om der på anden måde kan angives en rangforordning. forbindelse hermed opstår det problem, i hvilken udstrækning forskellige opstillede mål implicerer - mere eller mindre politisk farvede - værdidomme. Kan det eventuelt fastslås vurderingsfrit og videnskabeligt, at et bestemt (eller måske nogle flere) af målene er det (de) rette og absolut ef terstræbelsesværdige ? Medens spørgsmålet om monopolgevinsterne og monopolernes magtudøvelse over for mindre virksomheder har spillet størst rolle i den almindelige debat, har man i den økonomiske videnskabs behandling af problemerne særlig haft sin opmærksomhed henvendt produktionens effektivitet. Når man gennemser de foran målsætninger, er det vel også klart, at maksimal produktion er det eneste, der kan være tale om at erklære for et ukontroversielt, vurderingsfrit mål. I teorien om economic welfare har man sat blåt stempel på den indretning af produktionen og den anvendelse af produktionsfaktorerne,der under fuldkommen konkurrence, eller når der på anden måde tilvejebringes en lignende prisdannelse.(Lighed proportionalitet mellem priser og grænseomkostninger).Det netop, fordi man har ment at kunne bevise, at der under denne forudsætning fremkommer et (relativt) maksimum af produktion eller økonomisk velfærd. Når selv den moderne variant af velfærdsøkonomien, der ikke vil tage stilling til indkomstfordelingen, mener positivt at kunne anbefale den omtalte indretning af produktion og prisdannelse, hænger det sammenmed særlig egenskab ved den tingenes tilstand, der medførermaksimal eller i hvert fald større produktion end en anden, alternativ tilstand. Nemlig den, at skifter man over fra tilstand A til tilstand B og derved forøger produktionen, vil selve denne produktionsforøgelse gøre det muligt at give kompensationtil Side 230
sationtildem,
hvis økonomiske stilling forringes ved ændringen, Når talen er om praktisk politik, er det imidlertid urealistisk at ville holde økonomisk velfærd og andet velfærd i hver sin bås og udelukkende lægge vægt på den førstnævnte art. Skal der f. eks. tages stilling til indretningen af produktion og prisdannelse og eventuelle statsindgreb heri, er det ikke blot produktionen og dens fordeling, der står på spil. Også andet er involveret, f. eks. magt- og prestigespørgsmål. Skulle nogen alligevel ville hævde, at produktionens maksimering være det absolutte og übetingede mål i alle tilfælde, vil det måske være klargørende at konfrontere ham med det spørgsmål, der opnås størst produktivitet under en privatkapitalistisk eller under en socialistisk (produktionsmidlerne statseje). Her vil man jo nok i almindelighed være tilbøjelig at hævde, at det system, man foretrækker, også er det, der giver størst udsigt til et højt produktionsniveau. Men da valget også berører meget andet, vil mange vel dog gerne holde den bagdør åben, at man af andre grunde må have lov at foretrække en vis samfundsorden, selv om den ikke skulle give maksimal produktion. Og hvis man er villig til at nøjes med en tilsvarende lavere levestandard, kan man også med rette gøre denne reservation - medmindre der skulle opstå en sådan konkurrence systemer og lande, at det enkelte land tvinges til at gennemføre den ordning, der på vedkommende tid og sted giver størst produktivitet. Konklusionen må blive, at man ikke vurderingsfrit kan give nogetaf opstillede mål et absolut fortrin. I tilfælde, hvor de forskelligemålsætninger sig at være indbyrdes modstridende, må man i passende udstrækning lade det mindre gode vige for det større, og om denne afvejning har enhver lov at have sin personligemening. det må naturligt tilfalde økonomerne at undersøgeog problemernes økonomiske sider og ikke mindst virkningerne på produktiviteten - og måske lejlighedsvis over for de politiske magthavere rejse det spørgsmål, i hvilken udstrækningdet det lange løb er holdbart at føre en politik, som medførerringere Side 231
førerringereproduktivitet, end
det ellers ville være muligt at Problemet privatkapitalisme contra socialisme kan give anledning nogle yderligere bemærkninger. Spørger man, om valget mellem disse systemer hører under det første eller det andet af de to i begyndelsen af dette afsnit opstillede spørgsmål, er det allerede antydet, at problemet kan komme på tale såvel ved målsætningen ved valget af midlerne. Ved en nøjere gennemlæsning den amerikanske debat om workable competition vil man se, at competition undertiden anvendes ensbetydende med the competitive system, der igen bruges synonymt med private enterprise. Det er med andre ord en stiltiende forudsætning, at man bygger på den private foretagsomhed, hvis konkurrencebetonede man dog vil bevare og styrke som en forudsætning at privatkapitalismen kan fungere samfundsmæssigt tilfredsstillende. Men konkurrencen ses dog her som et middel til opnåelse af visse resultater. Opstilles problemet mere generelt, er det hele den proces, hvorigennem varerne produceres, distribueres og fordeles, der skal afvikles på effektiv og tilfredsstillende måde. Og vil man ikke på forhånd afskære nogen af mulighederne, er der forskellige måder, hvorpå det kan tænkes at ske: Gennem ureguleret konkurrence privatkapitalistisk basis, ved statsreguleret privatkapitalisme forskellige afskygninger, eller ved socialiseret produktion, en større eller mindre sektor af næringslivet. monopol kan der ve^også i visse tilfælde blive tale om lige så vel som tilfredsstillende konkurrence. Den foran
opstillede liste over målsætninger tager sigte på et i
- med passende modifikationer - møde noget lignende problemer i et socialistisk samfund eller i den socialiserede sektor af et privatkapitalistisksamfund. det undertiden anbefales, at stærkt monopolprægede produktionsgrene skal socialiseres, er det ikke nogen fuldstændig løsning, medmindre der samtidig gives anvisningpå, den nærmere organisation skal være. I den socialiseredesektor det socialistiske samfund vil man eksempelvislige Side 232
visligeså vel som under privatkapitalismen komme til at tage stilling til, om man skal bygge på decentralisation, dispositionsfrihedfor af de enkelte virksomheder og konkurrence mellem disse, eller i hvilken udstrækning bedrifterne skal være underkastet central kontrol. Lighedspunkterne mellem det privatkapitalistiskeog socialistiske samfunds problemstillinger kom også frem i den litteratur om det socialistiske samfunds indretning,der skrevet i årene umiddelbart før den anden verdenskrig,og kendetegn var en løsning efter den fuldkomne konkurrencesmønster 7 Dog forudsattes en vis central kontrol, og uden en sådan kan man næppe heller opnå nogen akceptabel tilstand,selv formen måske må blive en anden end tænkt i den omtalte litteratur. Så længe visse virksomheder af hensyn til effektivitetenmå så store, at de kan øve indflydelse på markedet for varer og arbejdsydelser, er der nemlig mulighed for misbrug og uheldige virkninger, uanset hvem der ejer virksomhederne, jfr. erfaringerne med de såkaldte truster og syndikater i NEP-perioden i Sovjetunionen.8 - Dette afsnit skal sluttes med nogle bemærkninger om forholdet mellem punkterne I, a og I, b i listen over målsætninger foran. Som tidligere omtalt har man i teorien om economic welfare ført bevis for, at man opnår maksimalt økonomisk velfærd, hvis man på alle markeder har fuldkommen konkurrence eller i produktionsgrene,hvor store enheders overlegne effektivitet ikke tilladerdenne på anden måde fremkalder en tilsvarendeprisansættelse. fremhævet af Schumpeter ser denne bevisførelseimidlertid fra den under pkt. I, a omtalte synsvinkel,og har ikke tilsvarende beviser for, at den fuldkomne konkurrence også giver de bedst mulige vilkår for produktionens vækst gennem tiden (I, b). Schumpeter tager heraf anledning til 7. Se f.eks. Oscar Lange og Fred M. Taylor: On the Economic Theory of Socialism, 1938, og her i landet det af Erik Ib Schmidt anonymt og i mimeograferet form udgivne skrift: Prisdannelsen under socialistisk økonomi, Kbh. 1942. 8. Se A. Baykov: The Development of the Soviet Economic System, Cambridge 1946, ch. V& VII, og M. Dobb: Soviet Economic Development since 1917, London ch. VII. Side 233
at fremhæve, at et system, som på ethvert givet tidspunkt repræsentererden mulige udnyttelse af produktionsfaktorerne, meget vel i det lange løb kan være underlegent over for en ordning,der tilfredsstiller denne betingelse, men til gengæld giver større progressivitet. I denne forbindelse fortjener det at nævnes, at det er ud fra statiske alternativbetragtninger, man sædvanligvis giver fusionerne en særlig velvillig omtale i litteraturen om sammenslutningers og monopolers virkninger på produktionseffektiviteten. Skulle fusioneringen at tekniske forbedringer og nye varekvaliteter bliver introduceret i langsommere takt end ellers, kan den fordel, der opnås ved fusionsdannelsen, under visse omstændigheder hurtigt blive forspildt. III.Hvad er konkurrence? En kappestrid, der kan antage mange former styrkegrader. To virksomheder kan anses for at være konkurrenter, hvis en udvidelse af den enes produktion og afsætning forringe den andens produktions- og afsætningsmuligheder 9 Det er her og i det følgende af vigtighed at mærke sig, at virksomhederne ikke behøver at producere samme vare eller høre til det, der i traditionel forstand kaldes samme branche). Men hvori består konkurrencen, og hvordan foregår den? En virksomhed foretager undertiden aktive konkurrencehandlinger, har til formål at skaffe virksomheden en gunstigere omsætning end hidtil, men som påvirker konkurrenternes afsætning salgspriser — eller deres indkøbspriser for produktionsfaktorerne i en for dem ufordelagtig retning. Eller en virksomheds konkurrencehandlinger kan have til formål at modvirke forsøg på at skaffe sig en gunstigere andel af gruppens samlede omsætning.10 Sådanne aktive
konkurrencehandlinger kan være prisnedsættelsereller,
9. Jfr. F. Zeuthen: Økonomisk Teori og Metode, Kbh. 1942, s. 215. 10. Jfr. H. Brems: »Karteller og konkurrence« Nationaløkonomisk Tidsskrift 1949, s. 352. Brems mener, det er denne aktive konkurrence, praktikere tænker på, når de taler om konkurrence. Det er næppe altid tilfældet, jfr. nedenfor. Side 234
sereller,når virksomhederne er mængdetilpassere, en forøgelse af udbudet. Endvidere kan der være tale om forandring af de udbudte varers kvalitet eller emballering, eller konkurrencen kan udspille sig gennem service, reklame, udsendelse af repræsentanter eller andet salgsarbejde. Endelig er det også en aktiv konkurrencehandlingat en ny bedrift, der gør indhug på konkurrenternesomsætning, at tage en ny vare op til produktion og forhandling i en allerede bestående bedrift. En virksomheds aktive konkurrencehandlinger i en given periode tage sigte på at forbedre rentabiliteten i selve den løbende eller hensigten kan være at give virksomheden en gunstigere stilling på markedet på længere sigt. Alt efter hvad der her er tilfældet, kan man på priskonkurrencens område sondre mellem almindelig priskonkurrence11 og priskrig, hvis formål kan være at slå visse konkurrenter helt ud eller i hvert fald tvinge dem til at følge en anden politik i fremtiden. Også m. h. t. konkurrencens handlingsparametre kan der på lignende måde skelnes mellem almindelig konkurrence og konkurrencekamp. I nye produktionsgrene det undertiden gennem en voldsom kamp på kvalitetsforbedringer og reklame samt eventuelt tillige priser, hvem der skal have den førende stilling, metlens konkurrencen stilner af, når en vis fordeling af produktion og afsætning efterhånden udkrystalliseret sig. Det er af stor betydning, om de aktive konkurrencehandlinger har engangskarakter eller i hvert fald forekommer sjældent, eller om der tværtimod er tale om en stadigt foregående konkurrenceproces.For der i almindelighed kan siges at herske aktiv konkurrencemellem gruppe af virksomheder, kan man ikke kræve, at der hele tiden skal ske aktive konkurrencehandlinger. Priserne kan jo i hvert fald ikke ustandseligt falde. Men den ligevægt, der 11. Når denne konkurrenceform betegnes som almindelig, er det nærmest, fordi det er den, man finder analyseret i den sædvanlige statiske pristeori. I mange brancher en mere kampbetonet konkurrenceform utvivlsomt den hyppigste, når aktiv konkurrence overhovedet forekommer. De resultater, der i almindelighed tilskrives konkurrencens virkninger, f. eks. produktionens koncentration på de mest effektive virksomheder, opnås antagelig ikke så sjældent gennem priskrig eller anden kampbetonet konkurrence. Side 235
eventuelt er opstået, må være nået gennem en aktiv konkurrenceproces,og sådan må igen sætte ind, når der sker ændringer i sådanne data som efterspørgsel, teknik og faktorpriser. Der kan selvfølgelig her alt efter vilkårenes ændring forekomme prisforhøjelsersåvel nedgang i priserne. Tilstanden eller udviklingen bliver en anden, hvis konkurrenterne almindelighed undlader at foretage aktive konkurrencehandlinger, de ved aftaler binder sig til at afstå derfra eller i hvert fald træffer sådanne aftaler (f. eks. om kvotering af salget), tilskyndelsen til aktiv konkurrence afsvækkes. I samme grad som den konjekturale politik eller aftalerne breder sig til alle handlingsparametre, mærmer man sig til en tilstand, hvor ingen af virksomhederne gør noget for at skaffe sig en gunstigere andel af den samlede omsætning. Den aktive konkurrence eksisterer da blot som en mulighed. Muligheden for, at der kan opstå aktiv konkurrence mellem de allerede bestående virksomheder, kan vi kalde latent konkurrence, medens man med potentiel konkurrence betegner den eventualitet, at der kan blive oprettet en ny virksomhed, der konkurrerer med de allerede bestående. Der er ikke nogen skarp grænse mellem disse to begreber, men det kan måske alligevel være praktisk at have to forskellige betegnelser. Selv om konjektural politik er fremherskende, og der måske også findes visse aftaler, behøver ikke ethvert spor af konkurrence at være forsvundet. Selv hvor ingen af virksomhederne gør aktive forsøg på at erobre hinandens kunder, kan der blive tale om at betjene konkurrenternes hidtidige kunder, hvis de af egen drift henvender sig til virksomheden og vil købe. Under visse kartelaftalerskal i sådanne tilfælde afvises eller betale en særlig høj pris, og andre aftaleformer medfører en vis økonomisk udligningmellem der mister, og dem, der får kunderne. Men man finder også markeder, hvor der vel ikke føres nogen aktiv konkurrence, men hvor konkurrenternes kunder dog bliver betjent,hvis kommer af sig selv. Under disse vilkår kan f. eks. ændringer i smag og mode eller forskydninger i folketal og bebyggelsemedføre, nogle virksomheder vinder i omsætning på Side 236
andres bekostning. Selv om der her er tale om en rent passiv konkurrence,vil blotte tilstedeværelse under disse forhold blive følt som et konkurrenceelement. (Og til eventuelt at genoprette den hidtidige fordeling af omsætningen vil der udkrævesaktive Når det spørgsmål rejses, om en eller anden næringsgren er præget konkurrence, vil man undertiden få et bekræftende svar fra branchens egne folk, selv om der ikke synes at foreligge aktiv konkurrence i den foran omtalte betydning. Undertiden henvises simpelthen til, at der er flere virksomheder i branchen. Deraf følger imidlertid ikke nødvendigvis aktiv konkurrence, men der er i hvert fald mulighed for den netop omtalte passive konkurrence. kommer den - undertiden ret betydelige - indsats, der er nødvendig for at fastholde en virksomheds kundekreds og bevare dens andel af markedets samlede afsætning, selv om der hersker stationære efterspørgselsforhold og ingen af konkurrenterne aktive skridt til at erobre kunder og udvide deres omsætningsandel. kræver - foruden et vist salgsarbejde - at man opretholder en vis allerede etableret standard m. h. t. varekvalitet service, og undertiden tillige, at denne standard hæves i takt med lignende (ventede) forbedringer hos konkurrenterne. Mellem denne neutrale konkurrence, hvor arbejdet blot tjener til at fastholde virksomhedens andel af markedet, og den aktive konkurrence, har til hensigt at forøge markedsandelen, er der ikke nogen skarp grænse. Dette gælder i det hele taget de forskellige i dette afsnit omtalte konkurrenceformer, der hver for sig kan antage forskellig styrke. Konkurrencen kan endvidere vise sig ved, at der bliver oprettet nye konkurrerende virksomheder, eller der er i hvert fald muligheden den potentielle konkurrence, herunder Schumpeters creative destruction. Og endelig er der den latente konkurrence. Karteller kan bryde sammen, og stiltiende forståelser kan blive afløst aktiv konkurrence. I denne
forbindelse kan der være grund til at nævne et område,
Side 237
redebetydning.Der tænkes her på virksomhedernes bestræbelser for at følge med - eller være førende - m. h. t. tekniske fremskridteller rationalisering. Den, der ikke formår at holde trit ved rationaliseringen eller ikke er i stand til at introducere nye varer eller forbedrede kvaliteter i takt med konkurrenterne, løber den risiko at komme til at stå svagt ved en kommende forhandlingom kvoter i et kvotekartel. Han kan også komme i klemme, hvis de øvrige virksomheder mener at kunne bære lønforhøjelsereller råvarepriser uden at røre ved den salgspris,der fastsat ved udtrykkelig aftale eller stiltiende forståelse.12 Og det kan endelig blive meget let og fristende at slå ham helt ud ved en konkurrencekamp. Forrige afsnit sluttede med et par bemærkninger om fusioner, og denne tråd skal her tages op igen. Sammenlignet med kvotekarteller blot prisaftaler eller stiltiende forståelse har fusioner velkendte og ofte fremhævede fordele, men mulige debetposter må også tages i betragtning. Når flere af hinanden uafhængige virksomheder samles på een hånd, svækkes tilskyndelsen til at forbedre eller bringe helt nye varer på markedet.13 og den latente konkurrence virksomhederne imellem ophører. Der er derfor heller ikke samme tvang som ellers til at rationalisere eller eksperimentere med tekniske fremskridt. Endelig kan der være en vis fare for, at kunderne får en ringere betjening, fordi også nødvendigheden af en ren neutral konkurrenceindsats er mindre før. Disse debetposters betydning reduceres naturligvis i samme grad, som fusionen også efter sammenslutningen stadig befinder i en konkurrencepræget situation, eventuelt over for virksomheder andre brancher. IV.Hvad er nu
effektiv konkurrence eller workable competition? Der
12. Også ad denne vej kan man nærme sig den koncentration af produktionen på de mest effektive virksomheder, der ofte fremhæves som et af konkurrencens resultater. 13. Jfr. E. A. G. Robinson: Monopoly, London 1941, ch. VI, § 4. Side 238
nogenlunde udtømmende svar på dette meget omfattende spørgsmål.I følgende skal kun fremsættes nogle bemærkninger med tilknytning til den amerikanske debat om workable competition og nogle kommentarer til denne diskussion. Effektiv konkurrence er ikke simpelthen ensbetydende med aktiv Hvis der f. eks. til stadighed anvendes meget store beløb til aktiv konkurrence i form af reklame eller andet salgsarbejde, kan dette støde an mod målsætning nr. I i afsnit 11. Og antager den aktive konkurrence karakter af en konkurrencekamp, eks. priskrig, kan resultatet komme i strid med mål nr. IV. Udfaldet af en konkurrencekamp kan dog også til tider blive, at produktionen bliver koncentreret på de mest effektive virksomheder selv om kampen måske fortrinsvis føres ved hjælp af intensiv reklame. Men det er et centralt spørgsmål i diskussionen, om der i hvert fald til effektiv konkurrence kræves en vis form for aktiv konkurrence. afsnit I om Burns' problemstilling og konklusion). Det må her erindres, at konkurrencen kan udspille sig på andre områder end prisens, f. eks. i form af kvalitetsforbedringer. Heller ikke i debatten om workable competition er der blevet ofret nogen særlig stor plads til kvalitetskonkurrencens problemer,14 og de er også temmelig vanskelige at behandle fra velfærdsøkonomiens og den offentlige politiks synspunkt. Man kommer næppe ud over common sense-betragtninger. Nogle punkter skal her nævnes, som man antagelig må have opmærksomheden henvendt på. Varedifferentiationen indebærer som bekendt et vist monopolelementog produktionsskalaen, men der er på den anden side enighed om, at det er ønskeligt at have et vist udvalg af varer af forskellig kvalitet og stiltype. Det er her af betydning, om der findes et forholdsvis vidtspændende udvalg med noget for enhver smag - også noget for dem, der foretrækker de ringere kvaliteter - uden at varernes antal bliver for stort og produktionsskalaenderfor lille og effektiviteten mangelfuld. Eller om der 14. Se dog E. H. Chamberlin: "Product Heterogeneity and Public Policy", AER, May 1950, samt nogle bemærkninger hos Donald Wallace, anf. skr., og Brems, Det danske Marked, dec. 1950. Side 239
omvendt blot foreligger et meget stort antal afarter, der kun adskillersig fra hinanden. Det er også vigtigt, om varernes differentiationhovedsagelig et engangsfænomen, således at den aktive kvalitetskonkurrence ophører, når først visse differentierede produkter er opreklameret og indarbejdet. Eller om køberne jævnligfår varer til prisen og lejlighedsvis helt nye varetyper. Man må i så fald bl. a. se på, om det er et nogenlunde uforandret antal varer, der forbedres eller erstattes med nye typer, eller om der bringes et stadigt stigende antal mærker på markedet, jfr. foran om vareudvalget. Det spiller også en rolle, om de nye produkterog produceres af en nogenlunde uforandret kreds af virksomheder, eller virksomhedernes antal er stigende. A4en lad os dernæst betragte de markeder, hvor der ikke foregår aktiv kvalitetskonkurrence og som tillige på prispolitikkens er præget af konjektural handlemåde. Kan der her blive tale om at bruge prædikatet effektiv konkurrence? Sagen drejer sig navnlig om prisernes højde og avancens størrelse, men også om effektivitetsspørgsmålet, bl. a. faren for overkapacitet. Der er ikke nogen absolut enighed blandt deltagerne i debatten om workable competition,16 men de fleste synes dog at mene, at spørgsmålet i hvert fald i visse tilfælde kan besvares med et ja. De vigtigste begrundelser - udtrykt i forrige afsnits terminologi - er følgende: 1) Grænsen mellem aktiv og neutral konkurrence er ikke ganskeskarp. om man i hovedsagen overholder en stiltiende prisaftale, gives der ofte til visse kunder særlige rabatter, som man håber at kunne holde hemmelige for markedets øvrige købere og sælgere. Undertiden gives rabatterne - hemmeligt eller mere benlyst som »fragttilskud« ved salg til købere, som egentlig hører til en anden virksomheds kundekreds, for så vidt som transportomkostningernefra anden virksomhed er mindre. Hvis virksomhederne skal kunne gøre sig forhåbning om at kunne opnå noget ved sådanne rabatter uden hurtige og tilsvarende modtræk fra konkurrenternes side, må markedet helst ikke være alt for overskueligtog 15. George J. Stigier har stillet krav om sådanne markedsforhold, at der føres autonom se "The Extent and Bases of Monopoly", AER, June 1942. Side 240
skueligtogde forskellige sælgeres pristilbud ikke alt for lette at sammenligne. Chancen vil derfor være størst, når der foreligger en vis varedifferentiation, når lokale monopolelementer har en vis betydning, når markedet, omend oligopolpræget, er befolket med et ikke alt for lille antal virksomheder, og når endelig markedets købere og sælgere ikke er nøje underrettet om alle de priser, hvortilhandeler (Altsammen afvigelser fra det homogene og gennemsigtige marked, der forudsættes under fuldkommen konkurrence). De omtalte rabatter repræsenterer en vis prisdifferentiering og derfor også en afvigelse fra den fuldkomne konkurrences prisdannelse. på den anden side er der her en bagdør, ad hvilken markederne kan få et stærkere konkurrencepræg. Det er den latente der i en vis udstrækning omsætter sig til aktiv konkurrence. Rabatterne må ventes på forskellig måde at formindske for høje priser og overdrevne avancer. De repræsenterer ikke blot i sig selv en reduktion af den gennemsnitlige pris og avance, men det må desuden antages, at der må være en grænse for, hvor stor spændvidde der kan opretholdes mellem særpriserne og den mere officielle pris, der eksisterer i kraft af stiltiende forståelse. vil fristelsen til at forøge afsætningen ved hemmelige være størst, hvis priserne i almindelighed ligger på et højt niveau, og dette må antages at sætte en begrænsning for, hvor høje priser der kan opretholdes ved stiltiende forståelse. Disse
synspunkter, der i hovedsagen er fremsat af Clark i den
2) Andre faktorer, der kan sætte en grænse for prisernes højde, er konkurrencen med det, der almindeligvis opfattes som andre varer, samt endvidere den aktuelle eller potentielle konkurrence fra nye virksomheder. Endelig kan koncentration på købersiden undertiden virke som en modvægt mod monopolprægede forhold blandt sælgerne. Det er af stor
interesse for hele problemet om effektiv konkurrence,om
16. En læseværdig artikel er Carl Kaysen: "Basing Point Pricing and Public Policy", Quarterly Journal of Economics, Aug. 1949. Side 241
rence,omman nogenlunde let kan anlægge nye konkurrerende virksomheder, eller om adgangen er begrænset som følge af store kapitalkrav, eksklusivaftaler etc. Det har ikke blot betydning for priser, avancer og omkostninger, men også for erhvervsfriheden. Oprettelsen af nye virksomheder giver undertiden anledning til aktiv konkurrence og prisfald, og heri kan der i hvert fald på længere sigt ligge en vis garanti mod høje priser. På den anden side opnås denne garanti til tider på bekostning af, at branchen forsynes med overflødig kapacitet. Desuden går de nye virksomheder straks eller senere ind i den stiltiende eller udtrykkelige og høje priser virker da hovedsagelig som et incitament til overfyldning af branchen. En anden faktor er den potentielle konkurrence. Den kan i givet virke som en mere permanent garanti mod høje priser, nemlig hvis de allerede bestående virksomheder modererer deres priser med henblik på ikke at gøre branchen alt for tiltrækkende for nye driftsherrer. Bain fremhæver, at adgangsbegrænsning kan have en gunstig virkning på effektiviteten, for så vidt som faren for overkapacitet formindskes, men at risikoen for høje priser og avancer til gengæld Han mener, der er størst chance for effektiv konkurrence, adgangen hverken er alt for let eller alt for vanskelig. må da på grund af den potentielle konkurrence ventes at føre en prispolitik som netop nævnt, og man undgår i så fald på samme tid overkapacitet og urimeligt høje priser.17 Om denne teori holder stik vil bero på, om driftsherrerne er tilstrækkeligt Erfaringen synes at vise, at det i hvert fald ikke altid er tilfældet. Om man vil anse den aktuelle eller potentielle fra nye virksomheder for en tilstrækkelig garanti høje priser, afhænger iøvrigt af, hvor store og hvor langvarige gevinster man er villig til at lade passere, før konkurrencen for ineffektiv. 3) Endelig har
man gjort gældende, at konjektural prispolitik 17. Se nærmere den nævnte artikel af Bain i AER, May 1950. Side 242
ikke skal blive overdreven stærk. Man kan her spørge, om så ikke også kartelaftaler til tider - f. eks. i depressionsperioder - kan være nødvendige - for at der kan opnås en tilfredsstillende prisdannelse.Der jo imidlertid i U. S. A. en stærk tradition for en skeptisk indstilling over for kartellerne, og en sådan stilling indtagerogså de fleste af deltagerne i debatten om workablecompetition. den indvandrede østriger Schumpeter går med fuld musik ind for kartellerne. - Det er et spørgsmål af kapital betydning for hele den problemkreds, er behandlet i denne artikel, hvordan den enkelte bedrifts det enkelte foretagendes omkostningskurver ved total tilpasning forløber. Det synes at være en ret udbredt anskuelse blandt amerikanske økonomer, at de totale enhedsomkostninger i mange industrier når ned i nærheden af deres minimum ved et (efter amerikanske forhold) relativt beskedent produktionsomfang, at kurven herefter er temmelig flad på et ret langt stykke, før den atter bøjer op. I samme grad hvori dette er rigtigt, chancerne for at opnå effektiv konkurrence på basis af privatkapitalisme uden regulering eller suppleret med et forbudssystem amerikansk type. Det skulle da nemlig være forholdsvis at forene a) maksimal effektivitet og b) et marked med et temmelig stærkt præg af konkurrence. Det første opnås dels ved, at produktionen koncentreres på et sådant antal virksomheder, de statiske stordriftsfordele kan indhøstes, dels derigennem, betingelserne for økonomisk fremskridt antagelig samtidig bliver gunstigere end under fuldkommen konkurrence, bl. a. fordi de større virksomheder bedre vil være i stand til at finansiere tekniske og investeringer. Det andet - konkurrencepræget - bevares, fordi antallet af virksomheder under de angivne vilkår vil være nogenlunde stort, og fordi der ikke kræves nogen meget stor kapital til at oprette en ny virksomhed. Det er klart, at
en sådan tilstand alt andet lige vil være lettere Når man ser,
hvordan den potentielle konkurrence drages frem Side 243
konkurrence, ledes tanken tilbage til den ældre teori, hvor man i det væsentlige nøjedes med en simpel opdeling i to markedsformer:monopol fri konkurrence, og havde en nogenlunde dertil svarende sondring mellem spærret og fri adgang for nye virksomheder.Under monopol hørte da især de legale og de naturlige monopoler. Karteller og truster inden for »konkurrencensnaturlige kunne vel også høre med, men en del forfattere var dog tilbøjelige til at anse sådanne monopoler for at være kortvarige eller svage, især hvis der fortsat var fri adgangtil 18 Er stillingen da den, at vi efter tredivernes rundtur i den monopolistiske er vendt tilbage til udgangspunktet, og at cirkelen således er sluttet? Der er unægtelig tale om en vis reaktion den understregning af monopolelementerne, der fulgte efter tredivernes pristeoretiske analyse. Men teorierne om den monopolistiske konkurrence har dog på mange måder bidraget til at give os et mere nuanceret og realistisk billede af markedernes struktur og af prisdannelsesprocessen. Et andet spørgsmål man kan rejse er det, hvad nyt diskussionen om workable competition har bragt for dagen. Har man opnået andet end at udmønte et nyt og fængende slagord og så forøvrigt at fylde gammel vin på den ny læderflaske? Det må nok erkendes, det for en del er gamle og velkendte synspunkter, man nu har fundet det rigtigt at understrege igen. Og delvis kan man vel også sige, at der i debatten er blevet fremsat argumenter, som er kendte fra den europæiske kartelliteratur, men som hidtil har haft svært ved at finde respektabelt tilholdssted blandt amerikanske (Se punkt 3 ovenfor). Men der er dog også blevet fremsat nye og formentlig frugtbare synspunkter, og det er bl. a. blevet understreget, at man ikke kan skære alle oligopolistiske markeder over een kam. Men iøvrigt er der enighed om, at fortsat og ikke mindst empirisk analyse er påkrævet. 18. Se f.eks. F. W. Taussig: Principles of Economics, 3 ed., New York 1925, ch. 15 & 65. |