Economic Survey of Europe in 1949. Prepared the Research and Planning Division Economic Commission for Europe. Geneva 1950. — xv + 229 sider. Pris: 15 s.

I den syndflod af beskrivelser, beretninger
og betænkninger om internationale økonomiske
som sirlpn kricrpn pi~ -ucjpltpt ur?
> ~ o"~~~ — '—~
over os, indtager publikationerne fra EGE i
Généve en ganske særlig plads. De to foregående
fra denne institution har
været af en sådan kvalitet, at man går til
læsningen af den nu foreliggende tredie rgang
de største forventninger. Og det
kan siges uden forbehold, at man bliver ikke
skuffet. Europakommissionen lader sig ikke
nøje med at indsamle statistik. Den bearbejder
belyser problemerne ud fra stadig
synsvinkler og graver sig for hver ny
årgang af oversigten dybere ned i spørgsmålene
alt dette uden at fremstillingen
mister sin læselighed.

Kommissionen er det eneste forum for en drøftelse af Europas problemer som helhed, og dens generalsekretær, Gunnar Myrdal, er den ivrigste talsmand for en genoplivelse af handelen mellem Øst og Vest. De to første årgange af Economic Survey udmærkede sig ved at indeholde fyldige fremstillinger af udviklingenogså

viklingenogsåi Sovjetunionen og de østeuropæiskelande. det mærkes, at jerntæppethar sig i statistikken. I den foreliggende oversigt for 1949 er det småt med oplysninger om Sovjetblokkens økonomi, og om handelen mellem Øst og Vest er der ikke meget at sige. Derfor bliver i de fleste tabeller og analyser udtrykket »Europa« i realiteten ikke meget forskelligt fra den gruppe lande, der samarbejder om Marshallplanen,plus og Spanien.

Selv dette Europa må dog ofte opløses i mindre områder. Problemet Tyskland behandles altid særskilt, og der gives tal for Europa både med og uden Vesttyskland. United Kingdom's særlige stilling giver anledning til speciel omtale i de fleste kapitler. Men iøvrigt behandles enkelte landes særskilt over alt, hvor der er brug for det, f, eks, ved omtalen af arbejdsløshedsproblemet, udviklingen i Belgien, Vesttyskland og Italien analyseres hver for sig. Man får derved både et helhedsbillede og en undersøgelse af de vigtigste områders eller landes afvigelser fra den typiske udviklingstendens.

Om Danmarks stilling giver rapporten, som naturligt er, ingen væsentlige oplysninger, som ikke i forvejen vil være kendt af den, der følger med i udviklingen herhjemme. Ikke desto mindre har det sin store interesse gennemlæse værket med vore egne problemer i tankerne. Det kan meget vel give anledning til, at man på et og andet punkt reviderer sit syn på disse problemer. Ved at se dem i europæisk perspektiv får man et klarere billede af deres størrelsesorden. får bedre muligheder for at skelne mellem de særligt danske og de alment vanskeligheder og dermed bedre grundlag for at kunne bedømme, i hvilken udstrækning vore vanskeligheder må løses af os selv, respektive kan ventes løst som led i en større europæisk aktion.

Eksempelvis ses det af tabeller over de devaluerende import- og eksportpriser siden devalueringen, at importprisstigningen er fælles for dem alle, medens Danmark er ene om et fald i eksportpriserne. Oplysende er i samme forbindelse en oversigt over forandringerne Englands købspriser for levnedsmidler nedsmidlersiden i fjor sommer. Der er 13 prisforhøjelser og 3 prisnedsættelser. De 13 faldt på fem oversøiske lande, de 3 på Danmark. kan nævnes dollarproblemet. Næst efter Irland, som er medlem af sterlingblokkens er Danmark det land i Europa, som dækker den laveste procent af sit dollarbehov ved egen eksport til USA.

Selv om teksten med overordentlig grundighed det talmateriale, som tabellerne til rådighed, vil den læser, der ønsker at gå på egen hånd, dog ikke savne muligheder derfor. Der er problemer nok, som kan belyses ud fra de tal og andre fakta, som oversigten indeholder. Blot et enkelt eksempel skal nævnes: Der synes at være materiale hånden til en sammenligning mellem i de forholdsvis liberale lande i Vesteuropa — Belgien, Frankrig, Italien evt. Schweiz og Vesttyskland — på den ene side og de mere planøkonomiske som Holland, Storbritannien, Danmark, Norge og Sverige på den anden. Men det er måske et af de interessante detailspørgsmål, som Europakommissionen sin næste årsoversigt vil tage op til nærmere analyse?