Lester V. Chandler: The Economics of Money Banking. Harper and Brothers. New York og London. 1948. XIV + 742 sider. Pris: 4,50 $.

Forordet kommer, om jeg så må sige, sidst i denne bog, idet forfatteren i afslutningsafsnittet: Objectives of Monetary Policy ganske kort redegør for, hvad hovedsynspunkterne bogen egentlig har været. På side 708 siger han således: »Throughout this book we have insisted that it is the functioning, and not the form, of a monetary system by which its success is to be judged,« og på side 709 fortsætter han. »Another theme of this book is that human management of monetary systems inevitable and that the government inevitably has great powers in this field.« Det første af disse to synspunkter er det, der giver stærkest udtryk i hele bogens opbygning. er således bestemmende for definitionen penge: et middel til at lette omsætningen, det giver sig udtryk i det mål, forfatteren for pengepolitikefn, idet han lægger den afgørende vægt på en fast pengeværdi.

De to hovedsynspunkter danner imidlertid ikke baggrund for noget originalt oplæg. Det er i virkeligheden meget vanskeligt at bestemme, læsekreds denne bog nærmest beregnet for. Forfatteren antyder i sit forord, at der nærmest er tale om en begynderbog, derbog,og man kan sikkert også roligt fastslå, for en økonom af fag giver den ikke noget nyt, hverken nye oplysninger eller nye synspunkter. På den anden side er bogen givet vanskeligt tilgængelig for en ren nybegynder, det er muligt, at den kan være ganske nyttig for økonomer, som er kommet over de første begyndervanskeligheder uden dog at være alt for vel indarbejdet i stoffet.

I overensstemmelse med det første af de nævnte hovedsynspunkter starter bogen med en definition af pengenes funktion. Ved gennemgangen pengenes forskellige funktioner understreges det meget kraftigt, at den afgørende for, at pengene kan opfylde funktioner er, at pengevæsenet er i besiddelse af en udpræget værdistabilitet. Derfor kommer den faste pengeværdi som nævnt til at spille en ganske afgørende rolle i forfatterens fremstilling, og i det afsnit, hvor de pengepolitiske mål drøftes nærmere, bevirker synspunkt, at forfatteren stiltiende sig den forudsætning, at den fulde beskæftigelse let forliges med en stabil pengeværdi, at de to mål i virkeligheden er sammenfaldende, hvilket vel nok må betegnes som en noget tvivlsom forudsætning.

Pengeværdiens store betydning fører forfatteren på en — ganske vist meget nødtørftig behandling af indeksproblemerne, hvorefter giver en meget summarisk redegørelse de resultater, som han når til gennem fortsatte fremstilling. Derefter følger gennemgang af de forskellige former for penge. Denne gennemgang synes dog ikke at være helt lykkedes for forfatteren, idet hans inddelinger er noget uklare.

På de følgende sider behandler forfatteren de forskellige former for møntfod. Papirfoden synes dog i denne sammenhæng meget stedmoderligt og dens forskellige uligheder guldfoden står meget uklart.

På siderne 79—143 gennemgås derpå møntvæsenets
i USA. Denne gennemgang
er klar og instruktiv og kan anbefales.

Hele bank- og kreditsystemets funktion behandles på siderne 143—209, og det sker efter det gængse skema, som bl. a. er kendt fra professor Axel Nielsens fremstilling.

På siderne 209—354 følger en gennemgang af det amerikanske banksystems opbygning og problemer. Sådanne fremstillinger synes at være forfatterens force.

Derefter følger på siderne 354—438 en gennemgang de internationale betalingers mekanisme herunder også en gennemgang af Bretton Woods institutionerne.

Efter de seneste erfaringer med hensyn til amerikansk indstilling over for devalueringen i de europæiske lande, er det ganske interessant afsnittet om Bretton "Woods institutionerne se den forskel, der er i forfatterens oplæg sammenlignet med, hvad vi er vant til herhjemme. Danske forfattere plejer ved behandlingen den internationale valutafond at lægge hovedvægten på, at denne fond skal sikre i valutakurserne og hindre devaluering, forfatteren her lægger hovedvægten at institutionerne skal lette kursændringer. De seneste erfaringer på dette felt kunne tyde på, at forfatterens synspunkt er en noget mere realistisk fremstilling af, hvad man fra amerikansk side har forestillet sig med fonden.

I det følgende afsnit (side 439—535) søger forfatteren dernæst at forklare sammenhængen saving og investment, samtidig nansinstitutier, som er meiiemied meiiem de opsparende og de investerende grupper. Det forbavser noget i denne forbindelse at læse, at motiverne for de offentlige institutioners opsparing er »somewhat similar to those of business firms«, hvilke nærmere forklares som tilbagebetaling af gæld, imødegåelse af forudsete uforudsete krav, finansiering af offentlige af kapitalnatur og stabilisering skatteopkrævning. I denne forbindelse ikke eet ord om den offentlige opsparings konjunkturpolitiske

Bogen sluttes af et langt afsnit om pengeteori konjunktur. I det pengeteoretiske afsnit forfatteren at vise, at kvantitetsteoriens hovedformer og income-expenditureteorierne virkeligheden er tre forskellige skemaer, som kan gives det samme reelle indhold, man må sige, at dette lykkes for forfatteren i den forstand, at når man når frem til income-expenditureteorierne har man fået det indtryk, at disse teorier kunne lægges ind i de to andre teorier, således som de er fremstillet i bogen, og således at man derigennem få en brugbar forklaring af de pengeteoretiske

Den kvantitetsteori, som af forfatteren betegnes transaktionstypen gennemgås på siderne 539—82. Gennemgående kan man sige, at fremstillingen er lykkedes godt for forfatteren.

Kvantitetsteoriens anden type, cash-balancetypen,
på siderne 582—92.

I gennemgangen af de to kvantitetsteorier har man meget stærkt savnet et klart blik for forskellen mellem ændringer i indkomst og likviditet. forskel kommer noget tydeligere i gennemgangen af income-expenditure-teorierne, sondringen er af så afgørende at det havde været ønskeligt, den var kommet ind allerede på et tidligere tidspunkt.

Efter en kortfattet og næppe særlig relevant gennemgang af vareteoretiske forklaringer på pengeværdien følger så fra side 620 en gennemgang income-expenditureteorierne. Forfatteren her valgt et oplæg på grundlag af Robertsons »DAG«, Ved læsningen af denne del af bogen bør den danske læser passe på, idet forfatteren anvender en for os uvant definition bruttonationalproduktet. Han sætter lighedstegn mellem dette og produktionsværdien. har forfatteren et begreb, som han kalder offentlig disponibel indkomst, et begreb som ikke synes at være vellykket fra et analytisk synspunkt, da en sådan offentlig disponibel indkomst naturligvis aldrig kan komme til at danne basis for offentlige udgifter, snarere er at betragte som en residualpost. anvender også nogle meget definitioner på offentlig saving og investment, og disse definitioner synes at tynge fremstillingen meget stærkt. Den største ved afsnittet er dog, at forfatteren skiftevis opererer med statiske kurver og dynamiske uden at prøve på at bygge bro mellem de to betragtningsmåder.

Det afsluttende afsnit om konjunkturerne er helt traditionelt opbygget med den sædvanlige fasefordeling. Forfatteren behandler kun — som han selv siger — rent tilfældigt politiske indgrebs betydning, og alene af den grund er

der ikke anledning til at vente nogen fremstilling, kan give noget væsentligt til forståelse de nuværende konjunkturer, idet konjunkturteorierne jo i dag mere og mere hælder over til at blive netop et spørgsmål om konjunkturpolitik.

Med disse forskellige forbehold og korrektioner bogens teoretiske afsnit læselige, og de kan for en, der er halvbefaren i økonomien, måske give visse nye synspunkter. Dertil kommer de beskrivende afsnit, som efter anmelderens er anbefalelsesværdige.