J. M. Keynes: Two Memoirs. Augustus M. Kelley og Rupert Hart-Davis. New York- London 1949. 100 Sider. Pris: $ 1.75.

Denne bog på 100 små sider indeholder to afhandlinger, som efter Lord Keynes død og efter hans testamentariske bestemmelse skulle være de eneste af de skrifter, der uudgivne måtte foreligge fra hans hånd, han ville tillade Udgiveren og vennen, David meddeler dette i forordet, samtidig at han gør opmærksom på, at læseren en begunstiget stilling ved at «høre hvad der var skrevet alene for dem, til hvem skribenten kunne tale uden nogen art af forbehold, og som aldrig ville misforstå, han mente». Begge afhandlinger er skrevne for en snæver vennekreds, hvis sammenkomster byggede på deltagernes oplæsning småstykker med erindringer fra hengangne tider.

Selv uden udgiverens fremhævelse af, at der herved åbnes adgang til en meget snæver og meget exclusiv kreds, ville den, der læser to afhandlinger og især den første, ikke have undgået at føle sig som en ndelig Denne følelse af at være kommet et selskab af mennesker, hvor man ikke hører hjemme, kan man undertiden få, også når ens indbydelse er fuldkommen i orden. jeg må tilstå, at navnlig den afhandling, hedder Dr. Melchior: en slagen på mig gjorde indtryk af ikke at være bestemt for mine øjne eller øren. Den virker übehagelig i sin selvbevidsthed og med sine hånende adjektiver til de fleste af de personer, der omtales. Men det skal indrømmes, denne virkning forstærkes, når sligt læses og ikke høres oplæst med de betoninger smil, der afglatter de skarpe kanter.

Afhandlingen refererer drøftelserne om
Tysklands overgivelse af sin handelsflaade
og det dermed sammenknyttede spørgsmål

om de allieredes tilførsel af levnedsmidler til det sultende Tyskland. Det er et enkelt forholdmellem mange, der optog tid og kræfter i tilknytning til afslutningen af våbenstilstandeni 1918. For så vidt er afhandlingen et supplement til Keynes: The economic consequences of the peace (1919). Men medens bogen fra 1919 foruden den indgående analyse af fredstraktatens økonomiske virkninger indeholdt nogle uforglemmeligenærportrætter de ledende statsmænd, giver afhandlingen enkeltheder fra de skiftende situationer i den vanskelige forhandling om skibene, levnedsmidlerne og betalingen for disse. Og medens portrætterne i bogen, og da navnlig det af præsident Wilson,om venligt så dog var præget af forf.'s store psykologiske sans og eminente fremstillingsevne, er omtalen af personerne i afhandlingen kort og bidsk. Keynes har en meget begrænset respekt for de ledende militærpersoner,han ikke pris på amerikanerneog mindre på franskmændene. Jøderne byder ham direkte imod. Marechal Foch er indskrænket (narrow-minded) og hjulbenet med et dårligt plejet overskæg, som han trækker i, men gør dog et værdig t indtryk (s. 15). De engelske admiraler kommerikke bedre derfra, og den franske finanssagkyndige, der mener at kunne taie engelsk fejlfrit, forstår ikke et ord deraf: en tåbelig person (a foolish creature), s. 31. Tyskerneer ringere, Delegationslederen «Excellenz von Braun» har et tungt og dumt ansigt (s. 39). Erzberger er «fed og utiltalendei (s. 19) og har forrådt tyske hemmeligheder til de allierede (s. 69). Værst går det dog ud over den franske finansministerKlotz, i et afsluttende møde med de «5 store» for sidste gang søger at hævde det franske standpunkt, at Tyskerne ikke må bruge guld til at betale levnedsmidlernemed, guldet skal forbeholdes erstatningsbetalingerne. Lloyd George havde «altid hadet og foragtet ham» og «anti-semitismen,der nær overfladen i en sådan forsamling, kom op i alles hjerter* (s. 61). Tonen er den samme, men tilsat humor, når der fortælles, at de «5 stores tilbringer tre eftermiddage med at drøfte hvor mange stemmer, Brasilien skal have i en underkommission,i mission,ihvilken der ikke skulle stemmes (s. 41), eller at sikkerheds-officererne fra Scotland-Yard brændte al det indhold i den engelske delegations papirkurve, som de franskerengøringskoner havde brug for (s. 12).

Men Dr. Melchior, den tyske finanssagkyndige, til gengæld genstand for den mest forstående og sympatiske omtale. Han alene af tyskerne «opretholder værdigheden trods nederlaget» (s. 33). Med ham knytter Keynes hemmelig forbindelse, hvorved det lykkes at bringe Tyskland de hårdt tiltrængte levnedsmidler. ham mødes Keynes i fordømmelsen at Tyskland påtager sig forpligtelser, det ikke kunne opfylde, og at de allierede krævede, hvad de ikke havde ret til at forlange (s. 70).

Med «Dr. Melchior, den slagne fjende» har Keynes da endnu engang talt imod den fredstraktat, langtrækkende, skadelige følger han allerede i 1919 så stærkt advarede imod. At han fik ret kan ikke bestrides. Om en mildere behandling af Tyskland havde givet en anden udvikling kan måske betvivles.

Den anden af de to afhandlinger «My early beliefs» er af en anden karakter erindringer om ungdomstidens tanker og tro. Jeg skal om den fatte mig kort, så meget mere som cand, polit. Victor Andreasen allerede i Finanstidende 14. december 1949 har givet en overmåde lødig omtale af den under titlen: opgør med sin ungdom. Han og hans venner levede en overjordisk tilværelse, «det økonomiske kriterium var mindre fremtrædende vor filosofi end i Frans af Assissi's, i hvert fald samlede ind til fuglene» 96). Derved var de blandt de første i deres generation, der slap ud af Benthams nytte-filosofi og dennes reductio ad absurdum, under navnet Marxisme. «Ganske vist har vi været ganske ude af stand til at frembringe en erstatning for disse økonomiske ir-lærer (bogus faiths), som har kunnet beskærme tilfredsstille vore efterfølgere. Men selv er vi vedblevet at være fuldkommen for giften» (s. 97).

Dette leder tanken hen på det afsluttende kapitel i »General Theory», hvor det siges, at «vore dages autoritative stats-systemer synes at løse spørgsmålet om arbejdsløsheden på

bekostning af effektivitet og frihed». Det er sikkert, hedder det videre, at verden ikke meget længere vil finde sig i arbejdsløsheden,men må være muligt ved en rigtig analyse at helbrede sygdommen og dog bevareeffektivitet frihed, fremfor at handle som slaver af en eller anden afdød økonom eller hente sine ideer fra en eller anden akademiskskribler.