Erich Schneider: Einf tihrung in die Wirtschaftstheorie. C. B. Mohr (Paul Siebeck), Tiibingen. 1947—49, I, 81 sider, DM. 3.—. 11, 334 sider, DM. 15,20.

Økonomisk teori har ofte haft trange kår i Tyskland. I kejsertiden dominerede den historiske og under nazismen kom denne atter i højsædet tilsat kraftige ingredienser af romantisk mystik. Kun i det lille interregnum 1918—1933 finder vi værdifulde tilløb til teoretisk i Tyskland. Med den tiltagende af den åndelige atmosfære i Tyskland og lidt senere i mellemeuropa som helhed kvæles imidlertid de svage spirer, og det er karakteristisk, at navne som Haberler, Marschak, Neisser, Schumpeter, Staehle, Tintner og Schneider selv — forlader det mellemeuropæiske og søger andetsteds hen. Hver for sig har de virket befrugtende på deres nye omgivelser. Hvad specielt Erich Schneider angår, så har vi fra hans hånd en her i Danmark velkendt række pionerarbejder fra tredverne og fyrrernel). Alle har de bragt klarhed og nye linjer indenfor deres respektive

Det er derfor med betydelig forventning man har imødeset Schneiders lærebog i økonomi, og lad det straks være sagt, at de nu foreliggende første dele af bogen fuldt ud har indfriet i hvert fald nærværende anmelders forventninger og mere til. Denne bog er en sjælden bog i to henseender. For det første i henseende til det område, den dækker. Man tør roligt sige, at den udfylder en lakune ikke blot i Tyskland — der jo næsten består af lutter lakuner — men også i den angelsachsiske den skandinaviske verden. Det er jo sådan på bogmarkedet i øjeblikket, at på den ene side har vi de murstenstykke begynderbøger gynderbøgeraf typen Boulding-Tarshis-Samuelson hos os selv Sinding-Welinder. Og på den anden side har vi de store monografier specialisterne på eet ganske bestemt Men midt imellem har vi i grunden ingenting. »Midt imellem« vil sige en lærebog, som (1) er fuldt ud moderne, således at selv de nyeste forskningsresultater har fået deres plads i den, som (2) dybdepløjer hele det område, som traditionelt kaldes økonomisk og som (3) er forståelig for ikkespecialisten ikke-matematikeren. Her er det, Schneider's bog kommer så tilpas. Den ©pfyldcr alle tre krav. Måske kan man sige, at dens nærmeste konkurrent her til lands ville være Zeuthens Økonomisk Teori og Metode, om denne sidste må man vist sige, den knapt nok opfylder krav nr. (2), fordi beskæftigelse og konjunktur ikke rigtig kommer og at den jo også er 7 år ældre end Schneiders bog og udkom midt under besættelsens Man må med betydelig interesse imødese den nye, amerikanske udgave Zeuthens bog, men indtil den er kommet, Schneider vist siges at være monopolist sit specielle særmarked.

Vi sagde, at Schneiders bog var sjælden i to henseender. Den anden henseende er behandlingen det område, forfatteren har valgt at dække. Sjældent har man set magen til klarhed og velorganiseret oplægning. Man føler, at man står overfor en forfatter, som dels virkeligt mestrer hele det vanskelige stof, og som dels har gjort sig virkelig umage med at præsentere det på en måde, der er forståelig for ikke-specialisten.

Det skal indrømmes, at de vanskelige forholdi Tyskland har sat deres præg på bogens tekniske sider. Sine steder forvirres læseren af småfejl, som havde kunnetundgås omhyggeligere korrekturlæsning.II 140 figurer står heller ikke på højde med f. eks. forfatterens førkrigsbøger i henseende til den tekniske udførelse. Men alt dette er selvfølgelig småting, og man må snarereundre over, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at udsende en teoretisk bog på foreløbigt over 400 sider i øjeblikkets Tyskland. Men man må glæde sig herover, ikke blot for tyskernes skyld, som herved får lejlighed til at stifte bekendtskab med en

---

1) For blot at nævne nogle af de vigtigste: Erich Schneider: Reine Theorie monopolistiseher J. C. B. Mohr (Paul Siebeck), Tiibingen 1932, —, Theorie der Production, Julius Springer, Wien 1934, — , Einfiihrung in die Grundfragen des industriellen G. E. C. Gad, København 1939, dansk udgave 1945, — , Investering og Rente, Arnold Busck, København Hertil slutter sig et meget stort antal tidsskriftsartikler mange forskellige tidsskrifter.

virkeligt moderne lærebog i økonomisk teori — den første, der er udkommet i Tyskland i lange, lange tider — men som nævnt må også ikke-tyskere glæde sig.

Lad os nu ganske kort forsøge at nævne, hvad der står i denne lærebog. I del hedder Theorie des Wirtschaftskreislaufs. Her behandles 80 sider det økonomiske kredsløb i fugleperspektiv. Det er nationalregnskabernes truismer, der her præsenteres som en indledning til den økonomiske teoris studium af årsag og virkning. II del hedder Wirtschaftsplåne und wirtschaftliches Gleichgewicht der Verkehrswirtschaft. Fremstilstillingen består af fire kapitler.

I første kapitel gennemgås husholdningernes planlæggelse. Dette kapitel er et fund for den, der gerne vil skaffe sig et overblik over de mange forskningsresultater, som de aller seneste år har frembragt på forbrugs- og efterspørgselsteoriens Disse resultater findes jo spredt rundt omkring i tidsskriftartikler i specialværker som Hicks' Value and Capital. Schneider opbygger sin forbrugs- og efterspørgselslære i nøje tilknytning Hicks, men lægger også overordentlig stor vægt på at vise, hvordan man kommer fra mikro-konsumtionsfunktionen til makrokonsumtionsfunktionen, på det, som angelsachsisk kalder »aggregation«. — Man skulde synes, at dette kapitel på kun ca. et halvt hundrede sider, måtte være særdeles velegnet som grundlag for undervisningen i efterspørgselsteori på handelshøjskolen.

Andet kapitel handler om foretagendernes planlæggelse. Først behandles foretagendernes målsætning. Her vil Schneider i almindelighed gå ud fra, at foretagenderne tilstræber at maximere profitten (korte løb) eller den subjektive kapitalværdi (lange løb), men andre målsætninger gennemgås dog også. Derpå behandles handlemåde. De to vigtigste handlemåder er (1) mængdetilpasning, foretagendet betragter prisen på det produkt, det skal sælge, for given og blot beslutter sig til, hvor stor en mængde pr. tidsenhed vil sælge. (2) Den anden vigtige handlemåde kalder Schneider »Preisfixierung auf der Grundlage einer konjekturalen Pris- Absatzfunktion«. Man skal passe lidt på ordet »konjektural« her. Med dette ord vil Schneider derblot sige, at et foretagende har en bestemt om sammenhængen mellem pris og afsætning, men at denne sammenhæng en forventet sammenhæng, ikke nødvendigvis virkelige sammenhæng. Det drejer sig, som han siger, om Demand as Seen by the Seller! Forskellige typer af konjektural må imidlertid udskilles, siger Schneider. Først har vi det tilfælde (2a) at »der Anbieter verhalte sich monopolistisch«. Dette vil sige, at foretagendet anser sin afsætning alene at bero på den af foretagendet pris, alle andre foretagenders priser anses for irrilevante. Dette er altså hvad Chamberlin kalder »isolated monopoly«. Dernæst har vi det tilfælde (2b) at foretagendet sin afsætning for også at bero på andre foretagenders priser. Dette tilfælde falder atter i to undertilfælde, nemlig (2ba) »polypolistische Verhaltensweise«, hvor foretagendet sin egen pris for at være uden indflydelse på de andre foretagenders priser, og (2b/?) »oligopolistische Verhaltensweise«, hvor foretagendet anser sin egen pris for at have indflydelse på de andres priser. Det vil ses, at hvad Zeuthen kalder »autonom« og »konjektural« handlemåde, hedder hos Schneider »polypolistisk« og »oligopolistisk«: handlemåde. Foruden de fredelige handlemåder dog også kamp- og forhandlingsstrategierne, hidtil har været lidet behandlede teorien, men som spiller stor rolle i praxis. Efter at have behandlet foretagendernes og handlemåde siger Schneider tilsidst noget om markedsformen. Markedsform er ikke det samme som handlemåde. er objektive betingelser prisdannelsen såsom antallet af sælgere samme vare, varens karakter af standardvare differentieret vare, varig eller ikke-varig o. s. v. Også letheden ved etablering med. Alle disse objektive ting vil tilsige bestemte handlemåder men må ikke forvexles med selve handlemåderne. En sælger godt handle monopolistisk uden at være monopolist.

Derefter — vi er stadig i andet kapitel — behandler Schneider efter tur foretagendets omsætningsplan og dets omkostningsplan. Her får vi helø afsætnings- og omkostningsteorien set fra foretagendets synspunkt, og når alt

dette er gennemgået, kommer vi til foretagendets Her anvender foretagendet sin viden om afsætnings- og omkostningsforhold en sådan måde, at profitten bliver maximum. Overalt sondres der mellem foretagendets mulige handlemåde. Herunder også prisdifferentiering, fællesproduktion og forenet produktion. Derpå en behandling af foretagendets indkøbsplan, v. s. foretagendets efterspørgsel efter produktionsfaktorer. Her får vi Schneiders og klare fremstilling af produktionsteorien mmimalomkostningskombinationen, o. s. v. Til sidst kommer afsnittet om foretagendets investering, dette afsnit er en forkortet behandling de problemer, som Schneider har behandlet »Investering og Rente«. Hermed er Schneider færdig med planerne, husholdningernes foretagendernes.

I tredje kapitel opridses som en indledning til ligevægtsteorien sondringen mellem statik og dynamik. Schneider følger her Frisch, Tinbergen, Samuelson og andre, som har sagt, at når de i en betragtning indgående variabler refererer sig til samme tidspunkt eller samme tidsperiode, så er betragtningen statisk. de derimod refererer sig til forskellige eller forskellige tidsperioder, så er den dynamisk. Man kan også kort med Kicks sige, at såsnart man har dateret sine variable, har man en dynamisk betragtning.

I fjerde kapitel behandles ligevægtsproblemet et lukket samfund, og med denne behandling værkets II del. Først gennemgås hvad der forstås ved data, dernæst hvad der skal forstås ved den til et bestemt sæt data svarende Ved det sidste forstås, at samtlige i de individuelle planer indgående variabler sådanne værdier, at ethvert subjekt ser sine forventninger opfyldt og følgelig ikke — sålænge datakonstellationen er uforandret — tenderer mod at forandre sin plan. Derpå gennemgås ligevægtens art, d. v. s. om den er stabil eller labil. Også den komparative statik gennemgås, og den statiske analyse fortrin og dens begrænsning fremhæves. Efter denne indledning om ligevægtsbegrebet kommer til de partielle ligevægte, som gennemgås efter tur. Her finder vi foruden de fra andre lærebøger kendte tilfælde med fuldkommen konkurrence i det korteste, det mellemste og det længste løb, også spindelvævstilfældet — på fire sider — en behandling likviditetsteorien for kapitalrenten. fortsættes med ligevægten under monopol. Herunder vises, hvorledes den faktisk mængde kan afvige fra den forventede, at uligevægt består. Men det nævnes også, at forventningerne kan referere sig til efterspørgselskurvens elasticitet, altså det Dickson-Østlindske tilfælde. Dernæst kommer Her gennemgås først Cournot-Bertrand tilfældene, senere Frisch's konjekturale handlemåde, som hos Schneider naturligvis ikke kaldes »konjektural« men derimod »oligopolistisk« handlemåde. Her kunne nævnes, at det, der på figur 120 på side 255 hedder »Reaktionslinie des zweiten Anbieters« vist ifølge texten skulle hedde »Attraktionslinie des zweiten Anbieters«. Schneiders syn på duopolteorien er iøvrigt det, at den statiske betragtningsmådes anvendelsesmuligheder dette område nu formentlig anses for udtømt og med overordentlig resultat. Og grunden er den, at man blandt data må medtage den ene duopolists forventning om, hvad den anden vil gøre. Imidlertid vil duopolisten efterhånden at modparten ikke opfører sig som ventet, og altså må data forandres, således de ikke længere er data! Som Schneider siger:

»Die Annahme einer unverånderten Erwartungsstruktur indessen bei Vorliegen von Abweichungen zwischen Erwartungen und Tatsachen wirklichkeitsfremd ... Daraus ergibt der wichtige Schluss, dass die statische bei heterogener Konkurrenz zwischen Anbietern an Bedeutung weit zurucktritt hinter der dynamischen, verlaufsanalytischen des Preisbildungsproblems, dass es zweifelhaft ist, ob die Frage nach der einer bestimmten Datenkonstellation Gleichgewichtslage überhaupt einen Sinn hat.«

Efter duopolbehandlingen følger det bilateralemonopol, arbejdsmarkedets ligevægt.Og afslutter Schneider behandlingenaf partielle ligevægte. Bogens sidstefyrre optages af behandlingen af den totale ligevægt. På en særdeles klar måde

indføres læseren her i Walras' ligningssystem, men Schneider har på een gang simplificeret og moderniseret dette system. Moderniseringenligger at beskæftigelsen er indført som en frihedsgrad ved siden af pengeværdien. Systemethar hos Schneider to frihedsgrader.Dette fortjener den allerstørste anerkendelse, også fordi Schneider tilsidst meget tydeligt fremhæver den statiske totalteorisbegrænsninger. læseren lukker bogenefter have gennempløj et dette afsnit er det med stor forventning om, hvad 111 del vil bringe. Vil det lykkes Schneider at give os en lige så klar og lige så moderne fremstillingaf og kontraktionsprocesserne,af og pengeteorien, som han i de to første dele har givet af planerne og ligevægtene,da det i sandhed ingen ringe præstation.