Ivar Nørgaard: Nationaløkonomi. Forlaget Fremad, København 1949. 148 sider. Pris: 5,50 kr.

I denne lille bog har cand. polit. Ivar Nørgaard at popularisere en række af de økonomiske grundlove, der gælder i nutidens samfund», som Jørgen Paldam siger i sit forord, hensigten må forsåvidt siges at være nået, som bogen er så letfattelig, at den næppe berede den læge læser, som den er beregnet nogensomhelst vanskeligheder. Netop ligger der imidlertid en fare for, at stoffet blot går ind ad det ene øre og ud ad det andet. Man lærer kun noget af en bog, hvis man av og til blir tvunget til at standse op i læsningen og tænke sig om. En bogs sværhedsgrad må naturligvis være avpasset efter læserens forudsætninger, men den må ligeså være for let at læse, som den må være for vanskelig.

Ivar Nørgaards bog kan derfor ikke anbefales brug i studiekredse — det er dog åbenbart heller ikke meningen — og næppe heller til brug for den kategori av læsere, som kun vil læse én bog om emnet men til gengæld vil vende tilbage til bogen og bruge den som hånd- og opslagsbog. Dertil er den nok lidt for overfladisk. Derimod vil bogen sikkert være anvendelig som udgangspunkt for videre læsning av populær nationaløkonomisk litteratur, så meget mere som den indeholder en del samfundsbeskrivende stof.

Nogle enkeltheder:

I den opgørelse, der gives s. 37 over landets tab ved krigen og besættelsen, betegnes vore skibstab under krigen som et «indirekte» tab, der skyldes manglende reinvestering, medens krigsødelæggelserne på bygninger regnes som et «direkte» tab som følge av krigshandlinger. Det forekommer helt vilkårligt, at disse to tab placeres i hver sin gruppe.

S. 44 nævnes som en av årsagerne til omslaget fødselshyppigheden, at folk nu gifter sig tidligere og derfor kan nå at få flere børn pr. ægteskab. Dette kan næppe være rigtigt, eftersom der, om man så må sige, hele tiden har været uudnyttet kapacitet i børneproduktionen.

Fremstillingen af forholdet mellem opsparing investering og dermed af indkomstdannelsen ikke helt tilfredsstillende. Den læge læser, der ikke i forvejen ved noget om disse sammenhænge, vil næppe efter at ha læst bogen ha nogen klar forestilling om, hvorledes fungerer som den mekanisme, gør opsparing og investering lige store. Her er forfatteren gået for vidt i sin iver efter at gøre det let for læseren. Det samme forklaringen av renten. Det oplyses, renten er den pris, der skaber ligevægt mellem efterspørgsel og udbud av pengekapital, man får ikke noget at vide, i hvert fald ikke på dette sted, om hvad udbudet av pengekapital er for noget, og hvor det kommer

Med disse mangler er bogen iøvrigt klar og velskrevet, og den er — bortset fra et par lidet diagrammer av den sædvanlige type — velgørende fri for den slags morsomheder, som en del populære skribenter prøver at sukre stoffet ind i («Vor gårdejer, lad os kalde ham Hansen, . .» etc.).

Den kommer ikke på højde med Nyboe Andersens lærebøger, men har trods dette sin mission. Den nationaløkonomiske almendannelse befolkningen er, her i landet som vel andre steder, forfærdende ringe, set på baggrund av de krav, den økonomisk-politiske stiller, og det må hilses med glæde, gang en av vore yngre økonomer gør en indsats for at klare folks begreber på dette vigtige område.