E. F. M. Durbin: Problems of Economic Planning. & Kegan Paul Ltd., London 1949. 210 sider. Pris: 15 s. J. E. Meade: Planning and the Price Mechanism. & Unwin Ltd., London 1948. 125 sider. Pris: 8/6 d.

Blandt de sidste bogsendinger, der nåede til landet vestfra før besættelsen, var en meget læseværdig bog af Evan Durbin om The Politics of Democratic Socialism, der bl. a. indeholdt et opgør med de kommunistiske doktriner og en drøftelse af den demokratiskesocialismes I indledningen meddelteforf., det var hans hensigt at skrive en bog om the economics of democratic Socialism. Men først krigen og derefter forf.s politiske arbejde som M. P. og Junior Minister i Attlee's regering forhindrede ham i at udføredette og nu har hans død afbrudt alle planer. Forinden nåede han at besørge den foreliggende bog i trykken. Det er med undtagelse af et enkelt kapitel (om problemerne i samfundets socialiserede sektor)en af tidligere publicerede artikler.Eet bogens elleve kapitler giver en

vurdering af det engelske embedsvæsen og forskellige reformforslag m. h. t rekrutering, organisation, forfremmelse etc. Tre kapitler handler om den nationaløkonomiske videnskabsnatur metoder, og resten drejer sig om planøkonomi og socialisme.

En samling af optrykte artikler bliver vanskeligt nogen fast helhed, og gentagelser er svære at undgå. Den foreliggende bog kan heller ikke siges fri for disse mangler. Men den samler i et enkelt bind, hvad der tidligere var spredt på forskellige og tildels for danske læsere mindre kendte steder. Og Durbin hørte til de bedste hoveder blandt de Labourorienterede Man læser med interesse, han har at sige.

En svaghed er det, at artiklerne om planøkonomi socialisme virker en smule uaktuelle. er næsten alle skrevet før eller under krigen, da socialiseringens og efterkrigstidens øvrige problemer endnu ikke havde taget konkret Deres udgangspunkt og baggrund er tredivernes teoretiske debat om det socialistiske økonomi, en diskussion, hvorunder man på et temmeligt abstrakt plan drøftede ikke socialiseringens, men det allerede socialiserede samfunds økonomiske problemer. Durbin hørte dog til de mere realitetsbetonede deltagere i denne meningsudveksling. i 1935 indså han, at en af den demokratiske socialismes vanskeligheder blive at fremskaffe en tilstrækkelig stor opsparing og investering. Vi har i Rusland at et autoritært styre kan reservere en meget stor del af nationalproduktet til investeringsformål. »Would it be possible to do the same under a democratic regime in which Trade Union influence was strong? It would be silly to deny that in a Socialist econony the pressure to raise wages in all industries at once would be sustained and grave.«

J. E. Meade (professor ved London School of Economics) står midt blandt efterkrigstidens problemer. Skal vi også i fredstid fortsætte med planøkonomi, priskontrol, etc.? Eller skal prissystemet sættes i højsædet som regulator af produktion og forbrug? Skal vi socialisere eller bygge på den private foretagsomhed? Meade søger at finde en middelvej mellem Hayek og Balogh. Ha"hs bog har undertitlen The Liberal-Socialist Solution. Han understreger prisøkonomiens fordele og vil så vidt muligt støtte sig til prissystemet, men han giver på den anden side sin tilslutning til ret radikale reformer og går ikke af vejen for socialisering i enkelte erhvervsgrene.

Hvorfor, spørger Meade, er der så stærk tilslutning til statsindgreb og planøkonomi? Tre ting ligger i hovedsagen bag: 1) frygten for en lignende arbejdsløshed som i mellem krigstiden), 2) den ulige indkomst- og formuefordeling, stiller de rige stærkest, hvis et ureguleret prissystem skal være enebestemmende livsgodernes fordeling, 3) monopolernes magt til at påvirke priserne til egen fordel. Hvis prissystemet igen skal have overladt rollen som øverste regulator af det økonomiske liv, må tre afgørende betingelser være opfyldt: a) Der må opretholdes sådan balance mellem den totale pengemæssige efterspørgsel og udbudet af varer produktionsfaktorer, at der hverken opstår arbejdsløshed (udover et vist minimum) eller bliver tale om inflation, b) Der må tilstræbes nogenlunde ligelig fordeling af indkomst og formue, c) Det må ikke tillades nogen enkeltperson eller sammenslutning at manipulere markedet til egen berigelse.

Efter at have opstillet disse betingelser, tager Meade fat på at skitsere, hvordan de kan opfyldes. Når hertil føjes, at han behandler specielle efterkrigsproblemer og mere almene spørgsmål, og at han også drøfter udenrigshandelens forhold, vil man forstå, at han kommer ind på mange og vigtige emner: Åbenlys og undertrykt inflation, finanspolitik og rentepolitik, pristilskud, indkomstskatter, arveafgifter og engangsskat, trustlovgivning og socialisering, fagforeningspolitik og lønfastsættelse, og valutakurser.

Alle disse emner kan naturligvis ikke behandlestil på godt hundrede små sider. Mange spørgsmål lader forf. selv stå åbne. Det er også let at rejse indvendinger mod forskellige af hans forslag og sætte spørgsmålstegnved gennemførlighed — også der, hvor han ikke selv har gjort det. Heller

ikke er det på langl nær nyt, alt hvad der står i bogen. Ikke mindst i kapitlet om udenrigsomssetningensregulering man argumenter og synspunkter, der er velkendte fra den danske debat.

Men alligevel skal bogen på det bedste anbefales læsernes bevågenhed. Den giver en klar oversigt over nogle af øjeblikkets mest brændende økonomiske spørgsmål og en nøgtern letforståelig indføring i disse problemers Og trods det — i bedste forstand — populære anslag giver den også mere helbefarne læsere stof og stimulans til eftertanke, modsigelse og tilslutning.