Gunnar Heckscher: Staten och Organisationerna. förbundets bokförlag, Stockholm 1946. 267 sider. Pris: 7.50 sv. kr.

Efter en lille indledning om de korporative træk i Sveriges samfundsliv i ældre dage og et i få og brede penselstrøg malet billede af de udviklingslinier, der menes at have haft særlig betydning for de store organisationer i nutidens Sverige, giver forfatteren en relativ kort, men oplysende redegørelse for disse, som de fremtræder i dag. Det drejer sig om fagforeningerne, tjenestemændenes og funktionærernes arbejdsgivernes, forbrugsorganisationens, handelens og industriens organisationer samt grundejer- og lej erorganisationer.

Dernæst går forfatteren over til nogle sociologiskebetragtninger begrebet »folkerørelse«og organisationsånd, herunder særlig den solidariske indstilling. Dette afsnit er dog forholdsvis kort og efterfølges af et mere udførligt juridisk afsnit om statens stillingtil forfatningsproblemer, således som disse har formet sig i Sverige. I de følgende afsnit beskrives — ligeledes for forfatterens hjemland — organisationernes udviklingunder første verdenskrig, i mellemkrigsperiodenog den anden verdenskrigsamt i tiden umiddelbart efter denne, idet der dog gøres et par sidespring, som den historiske fremstilling opfordrer til. Nemlig eet, hvor læseren føres over til spørgsmåletom ret, og et, hvor han stilles overfor de korporative forfatningsideer, som de har udviklet sig i sydligere lande.

gensdisposition,sigter den ikke direkte på økonomiske problemer, såsom de økonomiske virkninger af organisationernes mål og midler,men ytrer forfatteren sig om spørgsmål af denne art, og viser herved, at han også på dette felt er orienteret.

Et udpræget fortrin ved forfatterens arbejde er den energi og sunde fornuft, han har lagt for dagen, ved i hele sin afhandling tværs igennem de indbyrdes forskellige ideologiske slør, som udgør iøjnefaldende træk i organisationernes at finde de sociologiske væsensligheder.

Det er dog ikke overfor alle de sociologiske som emnet rejser, at forfatteren ligeså klart igennem. Han hævder at der er et reelt videnskabeligt indhold i begrebet »folkrörelse«, men de betragtninger, her fremsættes, virker ikke overbevisende, i hvert fald ikke på anmelderen. folkelig bevægelse, siger han, må omfatte stort antal individer (men hvad er et stort antal?) og have demokratisk styre. Her gås udenom de elementære vanskeligheder ved realisation af demokratiet i store massebevægelser, der billedligt talt stiger proportionalt med omfanget af bevægelsen. Måske i übevidst følelse af svagheden ved de nævnte kriterier, tilføjer G. Heckscher, at problemets til syvende og sidst må søges endnu dybere, nemlig i organisationens ånd, nærmere betegnet arten af motiveringen for det solidariske krav, den opstiller. Men intet er sikrere, end at honorerede solidaritetskrav altid have tilknytning til de almenmenneskelige flokinstinktet og hjælpetrangen, at disse gør sig gældende på nogenlunde vis i alle levende og virkende sammenslutninger. Her findes ingen mulighed at udskille folkebevægelser fra andre. Heller ikke forsøg på at arbejde med sondringen bevægelser, der er rent interessebetonede deres stræben, og sådanne, der ved siden af er ideelt betonede, giver faste holdepunkter, så snart en sammenslutning kalder sine medlemmers flokinstinkt og hjælpetrang, vil den efter gængs sprogbrug kunne tillægges et ideelt anstrøg — og hvilke sammenslutninger gør ikke det?

Derimod skal der kun lyde ros for, at forfatteren lader sig skræmme af den politiske tiskeodeur, der for mange er kommet til at stå om begrebet korporativt system, til at undlade at kalde træk i sit hjemlands samfundsliv, er korporative, ved deres rette navn. Hans fremstilling af de egentlige korporative forekommer overbevisende. Særligt der her ved de områder, hvor organisationer erhvervet bemyndigelse til at handle på statens vegne i økonomiske spørgsmål.

På de sidste sider peger forfatteren på de store problemer, som forholdet mellem en statsmagt, der i stigende grad driver økonomisk og organisationer, stærkere og mere omfattende end nogensinde, der gør det samme, rejser. Det er ganske vist i overvejende fremtidsproblemer. Alligevel kunne man her have ønsket en uddybning af de interessante antydninger, om fordelene og ulemperne ved samarbejdet mellem staten og organisationerne og om de skæbnesvangre konsekvenser af sammenstød dem imellem, som gives. Men forfatteren fortjener i alle tilfælde påskønnelse, fordi han har taget det foreliggende lidet opdyrkede emne op til behandling.