W. Arthur Lewis: The Principles of Economic Planning, A Study Prepared for the Fabian Society, Dobson Ltd. & Allen & Unwin Ltd., London 1949, 128 sider, Bsh. 6d.

Et af de nye navne i britisk økonomisk tænkning er W. Arthur Lewis. Der står allerede betydelig respekt om dette navn, to bøger fra 1949 har skabt denne respekt, først Overhead Costs, derpå Economic Survey 1919 —1939, og nu kommer den tredje, også fra 1949, The Principles of Economic Planning. Den første af de nævnte bøger gav os en ny belysning af faste omkostninger, prispolitik og monopolistisk konkurrence, den anden var en grundig og klar gennemgang af tyvernes og tredivernes økonomiske historie i lys af den nyeste teori. Den tredje bog, som her skal anmeldes, mindre end de to første men er ligeså og logisk bygget op og ligeså sober i sin tone. Den behandler aktuelle spørgsmål i Storbritannien (og altså også Danmark), og den gør det på basis af den fundamentale sondring markedsøkonomi og kommandoøkonomi. fundamental difference is between that achieve their result by persuasion and those that achieve it by command. Making milk cheaper is an inducement extra consumption, and paying milk subsidies is an inducement to extra production; L>oth are planning through the price mechanism. the other hand, ordering people to purchase more milk or producers to produce more is planning by direction. The real choice we have to make is between planning by inducement planning by direction.«

I kapitlet »Fair Shares for All« rejses spørgsmålet hvilke midler der står til rådighed, når man vil gøre indkomstfordelingen jævnere. påvises, at lønforandringer er uegnede formålet, medmindre de ledsages af priskontrol, som har andre ulemper, nemlig -at (1) almindelig priskontrol er administrativt besværlig og dyr, (2) priskontrol, der nøjes med at regulere de vigtigste varer, driver produktionsfaktorerne i produktion af de uvigtige varer og vil derfor i praxis trække produktionsfaktorrationering efter sig, hvilket «r endnu mere besværligt. Priskontrol vil også nødvendiggøre færdigvarerationering, som strider princippet om det frie forbrugsvalg. Det rigtige middel til at påvirke indkomstfordelingen skatter. I kapitlet »Money« understreges af at regulere pengemængden at der hverken bliver inflation arbejdsløshed; lykkes dette vil en mængde kvantitative kontrolforanstaltninger kunne undgås. Spørgsmål om fagforeningernes lønpolitik og det offentliges investeringspolitik, rejser sig i denne forbindelse, drøftes også. I afsnittet om udenrigshandel går Lewis ud fra, at U. S. A. fortsat vil være et meget vigtigt exportmarked for Storbritannien, men medens sidstnævnte land går helt ind for den fulde beskæftigelse, går U. S. A. kun halvt ind, og problemet for Storbritannien er derfor, et land med en meget betydelig udenrigshandel kan stabilisere sin økonomi og sin beskæftigelse, hvis omverdenen ikke vil være med til at gøre det. Deter i hvert fald klart, at der er tre udveje: enten lader man priser og lønninger i Storbritannien stige i opgangen falde i nedgangen, eller man stabiliserer og priser og giver så importen i opgangen og lader subsidierne af en skat på exporten, omvendt nedgangen, eller for det tredje, man opskriver pundet i opgangen, nedskriver det i nedgangen. Sidstnævnte udvej er nok den politisk acceptable. I kapitlerne »Mobility« og <•:Social Control of Business» gennemgår Lewis britiske industriproblemer, man lægger mærke til, at han ikke er nogen beundrer af den øjeblikkelige monopoliovgivning i Storbritannien: this country we are ... believing that monopoly can be conquered simply by publicity; and that therefore when a practice is outlawed in any one industry business men will abandon it in all others without waiting for a commission to get round to them industry industry. Such faith seems somewhat naive; sooner or later we too, in the U. K., will pass general laws outlawing monopoly practices.«

Lewis lægger aldrig skjul på, at hans sympatier markedsøkonomi og ikke for kommandoøkonomi.Men end hans sympatier klare og logiske udredning af de to planmidlers økonomiske virkninger, nære såvel som fjernere. Virkninger kan naturligvis ikke bedømmes som ønskelige eller uønskelige,

medmindre man har et ståsted i form af en udefra given målsætning. Lewis accepterer den målsætning, som det britiske (danske) arbejderpartihar, det er hans pointe, at udfra denne målsætning er markedsøkonomi på så godt som alle punkter at foretrække fremfor kommandoøkonomi. Hans kritik af det britiskearbejderpartis er hård. Netop derforer interessant, og den skulle også i Danmark kunne finde mange læsere. Det mesteaf indhold er vel sagt før, f, ex. af James Edward Meade i hans glimrende Planningand Price Mechanism, der blev anmeldti hæfte af 88. bind (1950) af dette tidsskrift. Men det er næppe sagt kortere og klarere noget andet sted.