Studies in Income and Wealth, Vol. XII. National Bureau of Economic Research, New York 1950. 585 sider. Pris: 6.00 $.

Dette digre værk på 585 sider er resultatet mange forfatteres arbejde til brug ved et møde i januar 1948 i National Bureau of Economic Research, U. S. A.

Bogen beskæftiger sig udelukkende med nationalformuen må først og fremmest opfattes en heterogen materialesamling. Den er inddelt i to hovedafsnit: Afsnit 1, hvor spørgsmålet om måling af nationalformuen diskuteres og afsnit 2, som vedrører de enkelte sektorer. I den »Introduction» Moris A. Copeland har skrevet, han meget betegnende, at dette møde (altså mødet i januar 1948) om nationalformuen viste den samme babyloniske som for år tilbage ved det første om nationalindkomsten. Det er utvivlsomt rigtigt, at de sidste årtier har vist betydelige fremskridt med hensyn til nationalindkomstbegrebsapparatet, derimod problemerne omkring nationalformuen ikke har været dyrket, til trods for at nationalformuen var den, der tiltrak sig mest opmærksomhed.

Nationalformuen defineres som nettoværdien
alle økonomiske enheder indenfor det
pågældende territorium.

I Part I skelner Raymond W. Goldsmith mellem to nationalformuebegreber og deres agregater, nemlig det nationalformuebegreb, der fremgår af et nationalformueregnskab opstillet grundlag af erhvervslivets kalkuler og et nationalformueregnskab opstillet i overensstemmelse den økonomiske teori.

Det første kalder han »national business
accounting« og det andet »national economic
accounting«.

Der er en betydelig forskel på de to statusopstillinger.

Ved national economic accounting kræves, at de forskellige kapitalgoder (eksempelvis maskiner) skal vurderes under hensyn til grænseomkostningerne. Stemmer grænseomkostningerne prisen ikke overens, må grænseomkostningerne erstatte prisen. Heraf følger først og fremmest at monopolpriser ikke kan indgå i kalkulerne vedrørende national accounting, men derimod i national accounting som er «the best accounting practise of the day and place». Et andet krav der må stilles til national economic accounting er, at tallene skal deflateres sammenligninger. Ligesom ved de amerikanske økonomers nationalindkomstbetragtninger • altså også her velfærdsbetragtningerne tydeligt frem.

I part II hæfter man sig ved den uhyre
omhyggelige gennemgang af de enkelte sektorer.

Det er da også specialister, der beskriver beregningerne m. v. indenfor hver enkelt sektor. behandlingen af landbrugets problemer spørgsmålet om man kan vurdere landejendoms enkelte komponenter, jorden, bygninger og besætninger og inventar for sig. I salgsstatistikken her i landet man som bekendt delingen mellem jord og bygninger på den ene side og løsøre på den anden.

I anden forbindelse*) har jeg fremhævet, at en sådan deling er ret usikker. Det samme, det gælder selvfølgelig i endnu højere grad, når jorden skal vurderes særskilt, fremhæves afsnittet om landbruget (s. 195), hvor der står som følger:

The parts are not properly additive. The
farm is a unit for producing income in the
forms of dollars, consumable food, fuel,

---

*) Omsætningen og salgsprisen for landejendomme s. 46.

clothing, shelter, and other satisfactions. Improvements are a sunken investment tied to the land. Whether the value is calculated by discounting prospective future income (the discount rate is determined by comparison with alternative opportunities) or by comparisonwith prices of other properties, it is the entire property, not the parts, that must be appraised.